I takt med den hastige digitalisering af økonomien vinder digitale aktiver – såsom kryptovalutaer, tokens og andre blockchain-baserede værdier – stadig større indpas på de finansielle markeder. Denne udvikling udfordrer de traditionelle rammer for sikkerhedsstillelse og åbner samtidig op for nye muligheder for både långivere og låntagere. Hvor fysisk ejendom og konventionelle værdipapirer hidtil har været de mest anvendte former for sikkerhed, byder digitale aktiver på en fleksibel og grænseoverskridende alternativ, der potentielt kan revolutionere finansieringsretten.
Artiklen undersøger, hvordan digitale aktiver træder frem som en ny klasse af sikkerhedsstillelse, og hvilke juridiske og teknologiske udfordringer og muligheder der følger med denne udvikling. Med fokus på samspillet mellem jura og teknologi ser vi nærmere på, hvordan smarte kontrakter og blockchain-teknologi kan bidrage til at effektivisere pantsætning og øge gennemsigtigheden. Endelig stilles der skarpt på de fremtidige perspektiver for regulering, risici og potentialer, der kommer til at præge området i de kommende år.
Digitale aktiver som ny klasse af sikkerhedsstillelse
Digitale aktiver har de seneste år vundet frem som en ny og markant klasse af sikkerhedsstillelse i takt med den stigende digitalisering af økonomien. Hvor traditionelle former for sikkerhed, såsom fast ejendom, varelager eller kontante indeståender, længe har domineret finansieringsretten, åbner digitale aktiver – herunder kryptovalutaer, tokeniserede værdipapirer og andre blockchain-baserede aktiver – for helt nye muligheder.
Disse aktiver er kendetegnet ved deres digitale eksistens og ofte grænseløse, decentraliserede karakter, hvilket både gør dem let omsættelige og potentielt mere likvide end mange traditionelle aktiver.
Her kan du læse mere om Ulrich Hejle
.
Samtidig muliggør deres teknologiske fundament en høj grad af sporbarhed, gennemsigtighed og automatisering, hvilket kan styrke kreditgivers sikkerhed. Indførelsen af digitale aktiver som sikkerhedsstillelse kan således bidrage til at øge tilgængeligheden af finansiering, især for virksomheder og investorer i de digitale sektorer, og være med til at drive innovation inden for finansielle produkter og aftaletyper.
Juridiske udfordringer og muligheder ved pantsætning af digitale aktiver
Pantsætning af digitale aktiver, såsom kryptovalutaer og NFT’er, rejser en række juridiske udfordringer, som adskiller sig væsentligt fra traditionelle former for sikkerhedsstillelse. For det første er der ofte uklarhed omkring den retlige kvalifikation af digitale aktiver: Er de løsøre, finansielle instrumenter eller en helt ny kategori?
Dette har betydning for, hvilke regler om tinglysning, rådighedsberøvelse og offentlighed, der finder anvendelse. Derudover er det i mange jurisdiktioner uklart, hvordan man effektivt etablerer og håndhæver et pant i digitale aktiver, især når disse opbevares på decentraliserede platforme uden en central registermyndighed.
Dog åbner netop den digitale natur for nye muligheder, fx gennem automatiseret eksekvering af pant via smarte kontrakter og øget transparens i ejerskabsforhold.
Samtidig kan overførsel og håndtering af digitale aktiver ske hurtigt og globalt, hvilket kan lette finansieringsprocesser, men også rejser spørgsmål om gældende lovvalg og jurisdiktion. Samlet set står juraen over for et paradigmeskifte, hvor eksisterende principper skal tilpasses de teknologiske realiteter, men hvor der også er betydelige muligheder for innovation og effektivisering af pantsætning.
Teknologiske løsninger og smarte kontrakter i finansieringsretten
Indførelsen af teknologiske løsninger, særligt i form af smarte kontrakter, har potentiale til at revolutionere finansieringsretten og håndteringen af sikkerhedsstillelse i digitale aktiver. Smarte kontrakter, der typisk er programmeret på blockchain-baserede platforme, muliggør automatiseret gennemførelse af aftalebestemmelser uden behov for mellemmænd.
Ved pantsætning af digitale aktiver kan smarte kontrakter eksempelvis sikre, at overdragelse af pant og frigivelse af sikkerhed sker automatisk, så snart de aftalte betingelser er opfyldt.
Du kan læse meget mere om Advokat Ulrich Hejle her >>
Dette øger både transparens og effektivitet, da transaktionerne dokumenteres uforanderligt og i realtid på blockchainen. Samtidig reduceres risikoen for fejl og tvister, fordi kontraktens kode håndhæver vilkårene objektivt.
Dog rejser brugen af disse teknologier også nye juridiske spørgsmål, herunder hvem der har kontrol over de underliggende aktiver, og hvordan tvister om fortolkning og gyldighed af smarte kontrakter skal håndteres. Ikke desto mindre fremstår teknologiske løsninger og smarte kontrakter som vigtige byggesten i udviklingen af fremtidens finansieringsret, hvor automatisering og digital sikkerhedsstillelse kan blive normen snarere end undtagelsen.
Fremtidsperspektiver: Regulering, risici og potentialer
Fremadrettet står brugen af digitale aktiver som sikkerhedsstillelse over for betydelige muligheder, men også væsentlige udfordringer – ikke mindst på reguleringssiden. Reguleringen befinder sig i øjeblikket i en udviklingsfase, hvor både nationale og internationale lovgivere forsøger at balancere behovet for innovation med hensynet til finansiel stabilitet og forbrugerbeskyttelse.
Særligt spørgsmål om retsgyldighed, prioritet og tvangsfuldbyrdelse af sikkerheder i digitale aktiver kræver klare rammer for at sikre forudsigelighed og tillid på markedet. Samtidig rejser den teknologiske udvikling nye risici, herunder cybertrusler, systemfejl og kompleksiteten i tværjurisdiktionelle transaktioner.
På den anden side rummer digitale aktiver et betydeligt potentiale for effektivisering og automatisering af finansieringsprocesser gennem blandt andet smarte kontrakter og øget gennemsigtighed. I takt med, at reguleringen modnes og teknologierne udvikles, kan digitale aktiver derfor forventes at spille en stadig større rolle i fremtidens finansieringsret – forudsat at risici håndteres, og der etableres robuste, retlige rammer.