For mange små og mellemstore virksomheder (SMV’er) kan adgangen til finansiering være afgørende for vækst og udvikling. I den forbindelse er virksomhedspant blevet et populært redskab, der giver virksomheder mulighed for at stille sikkerhed for lån uden at skulle pantsætte enkeltaktiver særskilt. Ordningen kan skabe større fleksibilitet og øge mulighederne for at optage lån – men den indebærer også en række risici og overvejelser, som virksomheder bør være opmærksomme på.
I denne artikel ser vi nærmere på, hvad virksomhedspant egentlig er, hvordan det fungerer i praksis, og hvilke fordele og ulemper det kan have for SMV’er. Vi gennemgår, hvilke typer aktiver der typisk kan omfattes af et virksomhedspant, og hvilke krav der skal opfyldes for at etablere ordningen. Derudover belyser vi de potentielle faldgruber og alternative muligheder, så du som virksomhedsejer kan træffe et solidt, oplyst valg. Afslutningsvis giver vi konkrete råd til, hvordan SMV’er bedst muligt kan navigere i reglerne om virksomhedspant.
Hvad er virksomhedspant, og hvordan fungerer det?
Virksomhedspant er en form for sikkerhed, som virksomheder kan stille til fordel for en kreditor, typisk en bank eller et andet pengeinstitut. Modsat traditionelle pantsætninger, hvor kun bestemte aktiver – som for eksempel maskiner eller biler – kan udgøre sikkerheden, giver virksomhedspant mulighed for at stille en bredere kreds af aktiver som sikkerhed under ét samlet pant.
Det betyder, at virksomheden kan pantsætte hele eller dele af sine driftsaktiver, såsom varelager, tilgodehavender og driftsudstyr, uden at skulle udtage og specificere hvert enkelt aktiv særskilt.
Virksomhedspant oprettes ved, at virksomheden og kreditor indgår en skriftlig aftale, som herefter tinglyses i personbogen, så pantet bliver gyldigt og får retsvirkning over for tredjemand. Ordningen giver især små og mellemstore virksomheder (SMV’er) bedre adgang til finansiering, da det øger kreditors sikkerhed og dermed kan gøre det lettere at opnå lån eller kreditter.
Fordele ved virksomhedspant for SMV’er
Virksomhedspant giver SMV’er en række væsentlige fordele, når det kommer til finansiering og drift. En af de primære fordele er, at virksomheden kan stille sikkerhed for lån uden at skulle pantsætte enkelte aktiver som fx maskiner eller varelager enkeltvist.
Dette gør det nemmere og hurtigere at optage lån, fordi banken får sikkerhed i en samlet pulje af virksomhedens aktiver. Samtidig bevarer virksomheden friheden til at udskifte eller sælge sine aktiver i det daglige, uden at skulle indhente godkendelse fra långiver hver gang.
Virksomhedspant kan derfor forbedre virksomhedens likviditet og skabe bedre muligheder for at udnytte nye forretningsmuligheder. Derudover kan virksomhedspant ofte betyde, at SMV’er kan opnå finansiering på mere favorable vilkår, fordi risikoen for långiver mindskes. Samlet set giver virksomhedspant øget fleksibilitet og styrker virksomhedens adgang til kapital, hvilket kan være afgørende for vækst og udvikling.
Typiske aktiver der kan omfattes af virksomhedspant
Et virksomhedspant kan omfatte en bred vifte af aktiver, som er væsentlige for virksomhedens daglige drift. Typisk inkluderer virksomhedspantet løsøre såsom varelager, driftsmidler og maskiner, der anvendes i produktionen, samt virksomhedens tilgodehavender – altså de penge, som kunder skylder virksomheden.
Derudover kan virksomhedspantet omfatte inventar, råvarer, halvfabrikata og færdigvarer. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at virksomhedspantet ikke omfatter fast ejendom, biler der er registreret i motorregisteret, samt aktiver, der allerede er særskilt pantsat til andre kreditorer.
Virksomhedspantets fleksibilitet gør det til et attraktivt værktøj for SMV’er, da det giver mulighed for at stille sikkerhed i en samlet pulje af aktiver, som løbende udskiftes i takt med virksomhedens drift.
Sådan etableres et virksomhedspant
For at etablere et virksomhedspant skal virksomheden og långiver indgå en skriftlig aftale om pantet. Herefter skal virksomhedspantet tinglyses digitalt i personbogen via tinglysning.dk for at være gyldigt og opnå beskyttelse mod virksomhedens øvrige kreditorer.
Her finder du mere information om Advokat Ulrich Hejle
.
Få mere viden om Ulrich Hejle her.
Tinglysningen er en væsentlig del af processen, da virksomhedspantet først får retsvirkning fra det tidspunkt, hvor anmeldelsen er registreret. Inden tinglysning skal virksomheden nøje gennemgå, hvilke aktiver der ønskes omfattet af pantet, da det kun gælder de aktivtyper, der er nævnt i aftalen og anmeldelsen.
Det anbefales, at virksomheden søger juridisk rådgivning for at sikre, at aftalen opfylder lovens krav, og at der ikke opstår uklarheder om, hvilke værdier der er pantsat. Når pantet er tinglyst, kan långiver få fortrinsret til de pantsatte aktiver, hvis virksomheden senere får økonomiske vanskeligheder.
Risici og faldgruber ved virksomhedspant
Selvom virksomhedspant kan være et attraktivt finansieringsværktøj for SMV’er, er det vigtigt at være opmærksom på de potentielle risici og faldgruber, der følger med ordningen. En af de væsentligste risici er, at virksomhedens råderet over de pantsatte aktiver kan blive begrænset, idet långiver har sikkerhed i store dele af virksomhedens aktiver.
Dette kan mindske fleksibiliteten i den daglige drift, da visse dispositioner – eksempelvis salg eller udskiftning af aktiver – kan kræve samtykke fra långiver.
Derudover indebærer virksomhedspant en risiko for, at virksomheden kan miste kontrollen over væsentlige aktiver ved betalingsmisligholdelse, hvilket i værste fald kan føre til tvangsrealisering af aktiverne og true virksomhedens fortsatte drift.
Endvidere kan virksomhedspant gøre det vanskeligere at opnå yderligere finansiering, da andre kreditorer vil stå dårligere i køen, hvis virksomheden går konkurs. Det er også vigtigt at være opmærksom på, at etableringen af virksomhedspant kan medføre omkostninger, både i form af tinglysningsafgift og eventuelle honorarer til rådgivere, hvilket særligt for mindre virksomheder kan være en økonomisk belastning.
Endelig kan komplekse vilkår i pantsætningsaftalen og uklarheder om, hvilke aktiver der er omfattet, give anledning til tvister og uklarheder i forhold til både långivere og andre kreditorer. Derfor bør virksomhedsejere nøje overveje de juridiske og økonomiske konsekvenser samt søge kvalificeret rådgivning, før de etablerer et virksomhedspant.
Alternativer til virksomhedspant
Selvom virksomhedspant ofte er en attraktiv finansieringsmulighed for SMV’er, findes der flere alternativer, som kan være relevante afhængigt af virksomhedens behov og situation. Et klassisk alternativ er traditionelle sikringsformer som ejendomsforbehold, hvor långiver bevarer ejendomsretten til et aktiv, indtil lånet er betalt.
Virksomheder kan også vælge specifikke pantsætninger, f.eks. pantsætning af løsøre, varelager eller tilgodehavender enkeltvis, hvilket kan give mere målrettet sikkerhedsstillelse.
Endelig kan alternativ finansiering gennem leasingaftaler, factoring eller kassekredit også overvejes, hvor sikkerhedsstillelsen ofte er knyttet til de finansierede aktiver eller fremtidige indbetalinger. Valget af alternativ afhænger af virksomhedens aktiver, finansieringsbehov og risikovillighed, og det kan derfor være en fordel at drøfte mulighederne med en rådgiver, inden man træffer beslutning om sikkerhedsstillelse.
Gode råd til SMV’er om virksomhedspant
Når din virksomhed overvejer at stille virksomhedspant, er det vigtigt først at få et klart overblik over, hvilke aktiver der indgår, og hvordan pantet kan påvirke virksomhedens driftsfrihed. Overvej nøje, om virksomhedspant er det mest hensigtsmæssige finansieringsværktøj, eller om andre muligheder passer bedre til jeres behov.
Det anbefales altid at søge professionel rådgivning, eksempelvis fra en advokat eller revisor, før aftalen indgås, så alle juridiske og økonomiske konsekvenser er gennemgået.
Vær også opmærksom på, at virksomhedspantet skal tinglyses for at være gyldigt og give kreditoren sikkerhed, hvilket kan medføre yderligere omkostninger. Endelig bør virksomheden løbende holde sig orienteret om pantets omfang og sørge for, at det ikke utilsigtet spænder ben for fremtidige investeringer eller finansieringsmuligheder.