Finansieringsretten er under hastig forandring i takt med, at samfundet i stigende grad retter blikket mod bæredygtighed og grøn omstilling. Hvor finansieringsret tidligere primært drejede sig om økonomiske og juridiske forhold ved kapitalfremskaffelse, investeringsformer og kreditgivning, er miljøhensyn nu blevet et centralt tema. Dette har ført til udviklingen af nye regler, standarder og praksisser, der skal sikre, at finansielle beslutninger ikke blot hviler på profitmaksimering, men også tager hensyn til klima og miljø.
Grøn finansiering er således blevet et nøglebegreb i bestræbelserne på at fremme bæredygtig udvikling gennem finansielle systemer. Udviklingen udfordrer de klassiske forståelser inden for finansieringsretten og stiller både lovgivere, finansielle institutioner og investorer over for nye krav og muligheder. Opgaven består i at integrere miljøhensyn i de eksisterende strukturer og samtidig understøtte innovation og vækst inden for grønne investeringer.
Denne artikel undersøger, hvordan miljøhensyn har vundet indpas i finansieringsrettens udvikling, og hvilken betydning det har for lovgivning, investeringsformer og fremtidens finansielle praksis. Med et historisk udgangspunkt og fokus på aktuelle udfordringer og muligheder, giver artiklen et overblik over den grønne drejning i finansieringsretten og dens konsekvenser for både retlige rammer og finansielle aktører.
Historisk perspektiv: Fra klassisk finansiering til grøn omstilling
I det historiske lys har finansieringsretten traditionelt taget udgangspunkt i økonomiske hensyn, hvor fokus primært har været på at sikre kapitalstrømme, kreditværdighed og risikominimering for både långivere og låntagere. Miljø- og klimahensyn har i mange årtier spillet en marginal rolle i denne kontekst, idet investeringer og finansielle instrumenter hovedsageligt blev vurderet ud fra deres økonomiske afkast.
Siden årtusindskiftet er der dog sket en markant udvikling, hvor bæredygtighed og ansvarlighed i stigende grad er blevet integreret i finansielle beslutningsprocesser.
Drivkraften bag denne grønne omstilling har blandt andet været øget samfundsmæssig bevidsthed om klimaudfordringer samt politiske initiativer på både nationalt og internationalt plan. Dette har medført, at grøn finansiering i dag udgør en væsentlig del af finansieringsrettens udvikling, hvor miljømæssige hensyn ikke længere betragtes som sekundære, men i stigende grad indgår som centrale kriterier i vurderingen af investeringers værdi og risiko.
Lovgivning og standarder: Miljøhensyn i finansieringsrettens rammer
Inden for finansieringsretten har miljøhensyn i de seneste årtier fået en stadigt mere central placering, ikke mindst som følge af både national og international lovgivning samt udviklingen af standarder på området.
EU har med taksonomiforordningen (EU 2020/852) indført et klassifikationssystem, der definerer, hvornår en økonomisk aktivitet kan betegnes som miljømæssigt bæredygtig. Dette medfører konkrete krav til finansielle aktører om gennemsigtighed og rapportering, hvilket skal sikre, at grøn finansiering faktisk understøtter reelle miljømål og ikke blot fungerer som “greenwashing”.
Også i dansk ret har implementeringen af EU’s direktiver og forordninger betydet, at banker, investeringsselskaber og andre finansielle institutioner skal tage miljømæssige forhold i betragtning, når de yder lån eller investerer.
Derudover spiller internationale standarder, såsom principperne for ansvarlige investeringer (UN PRI) og grønne obligationsstandarder, en væsentlig rolle i at udstikke retningslinjer for god praksis. Samlet set har disse lovgivningsmæssige rammer og standarder bidraget til at integrere miljøhensyn som et fast element i finansieringsrettens udvikling og praksis.
Du kan læse meget mere om Ulrich Hejle
her.
Bæredygtige investeringsformer og finansielle instrumenter
Bæredygtige investeringsformer og finansielle instrumenter spiller en central rolle i den grønne omstilling, idet de kanaliserer kapital mod projekter og virksomheder, der fremmer miljømæssig bæredygtighed. Blandt de mest udbredte former er grønne obligationer, hvor provenuet specifikt øremærkes til miljøvenlige initiativer såsom vedvarende energi, energieffektivisering og bæredygtig transport.
Ligeledes vinder sociale obligationer og bæredygtighedsobligationer frem, hvor finansieringen tager højde for både miljømæssige og sociale mål. På investeringssiden anvendes ESG-kriterier (Environmental, Social, Governance) til at vurdere virksomhedernes bæredygtighedspraksis, hvilket har ført til fremvæksten af ESG-fonde og impact-investeringer, hvor hensigten er at opnå både et økonomisk afkast og en positiv effekt på miljøet.
Derudover udvikles nye finansielle instrumenter som grønne lån og sustainability-linked lån, hvor lånevilkårene afhænger af låntagerens opfyldelse af konkrete bæredygtighedsmål. Disse værktøjer bidrager samlet set til at integrere miljøhensyn i den finansielle sektor og understøtter den fortsatte udvikling af grøn finansiering.
Udfordringer og muligheder for fremtidens grønne finansiering
Fremtidens grønne finansiering befinder sig i krydsfeltet mellem betydelige udfordringer og lovende muligheder, som tilsammen vil forme udviklingen af bæredygtige finansielle systemer. En af de største udfordringer er den fortsatte mangel på entydige definitioner og standarder for, hvad der kan kategoriseres som “grøn” eller “bæredygtig” finansiering.
Denne uklarhed øger risikoen for greenwashing, hvor investeringer markedsføres som mere miljøvenlige, end de reelt er, hvilket undergraver tilliden til markedet og vanskeliggør investorernes beslutningsprocesser. Samtidig oplever mange aktører, at lovgivningen på området er kompleks og under stadig forandring, hvilket kan skabe usikkerhed og hæmme innovationstempoet.
Manglende tilgængelighed af pålidelige data om virksomheders miljøpåvirkning og bæredygtighedsinitiativer gør det yderligere vanskeligt for finansielle institutioner at vurdere risiko og potentiale i grønne projekter.
På trods af disse barrierer åbner den grønne omstilling dog også for en lang række muligheder. Der ses et stigende politisk og samfundsmæssigt pres for at integrere klimahensyn i alle led af finansieringsprocessen, hvilket blandt andet har ført til udvikling af nye finansielle instrumenter såsom grønne obligationer og bæredygtige investeringsfonde.
- Du kan læse meget mere om Advokat Ulrich Hejle her.
Teknologiske fremskridt, som eksempelvis digitalisering og big data-analyse, gør det muligt at vurdere og rapportere miljøpåvirkninger mere præcist og effektivt end tidligere.
Dette kan styrke transparensen og gøre det lettere for investorer at træffe informerede valg. Samtidig åbner grøn finansiering for nye markeder og samarbejder på tværs af sektorer, hvilket kan stimulere innovation og vækst inden for grøn teknologi. Endelig kan en mere målrettet og ambitiøs regulering bidrage til at sikre, at kapital i stigende grad kanaliseres hen mod projekter, der reelt understøtter en bæredygtig samfundsudvikling. Samlet set vil fremtidens grønne finansiering således være præget af både komplekse problemstillinger og unikke muligheder, der kræver tæt samspil mellem lovgivning, innovation og ansvarlighed i den finansielle sektor.