Når virksomheder optager lån eller indgår andre finansielle aftaler, stilles der ofte krav om sikkerhedsstillelse. Sikkerhedsstillelse fungerer som en garanti for långiveren og kan have afgørende betydning for både virksomhedens økonomiske råderum og dens risikoprofil. Derfor er det vigtigt, at virksomheder har et solidt overblik over de forskellige former for sikkerhed, hvordan de anvendes, og hvilke forpligtelser de indebærer.
I denne artikel dykker vi ned i de centrale aspekter af sikkerhedsstillelse i praksis. Vi ser nærmere på, hvilke typer af sikkerhedsstillelse der findes, og hvordan de typisk anvendes i erhvervslivet. Desuden gennemgår vi, hvilke risici og juridiske forhold virksomheder bør være særligt opmærksomme på, samt hvordan man bedst forhandler vilkårene med långivere. Artiklen guider også til dokumentationskrav, håndtering af sikkerhedsstillelsen undervejs og belyser konsekvenserne ved misligholdelse samt mulighederne for at få sikkerheden frigivet igen. Målet er at give virksomheder et bedre grundlag for at træffe velovervejede beslutninger, når der skal stilles sikkerhed.
Typer af sikkerhedsstillelse og deres anvendelse
Sikkerhedsstillelse kan antage flere former, afhængigt af virksomhedens behov og långivers krav. De mest almindelige typer omfatter pant i fast ejendom, virksomhedspant, kaution og transport i fordringer. Pant i fast ejendom bruges ofte ved større lån og giver långiver sikkerhed i virksomhedens bygninger eller grunde.
- Her finder du mere information om Advokat Ulrich Hejle
.
Virksomhedspant dækker typisk driftsmidler, varelager og andre aktiver, hvilket giver en mere fleksibel sikkerhed for både virksomhed og långiver. Kaution indebærer, at en tredjepart – ofte indehaveren eller en ejer – hæfter personligt for virksomhedens lån, hvilket kan øge virksomhedens lånemuligheder.
Transport i fordringer betyder, at långiveren får rettigheder til virksomhedens tilgodehavender som sikkerhed. Hver type sikkerhedsstillelse har sine egne anvendelsesområder og konsekvenser, og det er vigtigt, at virksomheder nøje overvejer, hvilken type der bedst understøtter deres finansielle situation og forretningsstrategi.
Vurdering af risici og juridiske forhold
Når en virksomhed overvejer at stille sikkerhed, er det afgørende at foretage en grundig vurdering af de tilknyttede risici og de juridiske konsekvenser. Først og fremmest bør virksomheden analysere, hvilke aktiver der egner sig til sikkerhedsstillelse, og hvordan det kan påvirke både likviditet og drift, hvis sikkerheden bliver gjort til genstand for inddrivelse.
Desuden skal de juridiske rammer nøje undersøges, herunder hvilke rettigheder og forpligtelser der følger med den valgte sikkerhedstype, samt hvordan eventuelle begrænsninger i virksomhedens vedtægter eller eksisterende kontrakter kan spille ind.
Her kan du læse mere om Ulrich Hejle.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at sikkerhedsstillelse ofte indebærer, at långiver får fortrinsret til bestemte aktiver, hvilket kan begrænse virksomhedens handlefrihed fremadrettet.
Endelig bør virksomheden vurdere, hvordan sikkerhedsstillelsen kan påvirke forholdet til andre kreditorer, og om der er risiko for tvister eller retssager i tilfælde af misligholdelse. Juridisk rådgivning er ofte nødvendig for at sikre, at alle aspekter er afdækket, og at virksomheden undgår uforudsete konsekvenser.
Forhandling af vilkår med långivere
Når virksomheder skal stille sikkerhed over for långivere, er det afgørende at være opmærksom på de vilkår, der forhandles. Långiveren vil typisk have interesse i så omfattende og stærk sikkerhed som muligt, mens virksomheden bør stræbe efter at begrænse sikkerhedens omfang og indhold, så den ikke hindrer den løbende drift eller fremtidige investeringer.
Det er vigtigt at have fokus på, hvilke aktiver der stilles til sikkerhed, sikkerhedens værdi, og om der gives sikkerhed for eksisterende eller også for fremtidige forpligtelser (såkaldt “kaution for al gæld”).
Derudover bør virksomheden nøje gennemgå klausuler om eksempelvis pantsætterens pligter, restriktioner på salg eller belåning af de pantsatte aktiver, samt eventuelle krav om yderligere sikkerhedsstillelse ved værdinedgang.
Det kan også være relevant at forhandle om muligheder for frigivelse af sikkerhed, hvis gælden nedbringes eller aktiverne udskiftes. En grundig forhandling af vilkårene kan mindske virksomhedens risiko og give større fleksibilitet i den fremtidige drift. Det anbefales altid at inddrage juridisk rådgivning, så virksomheden sikrer sig, at vilkårene er rimelige og i overensstemmelse med virksomhedens behov.
Dokumentation og håndtering af sikkerhed
Når virksomheder stiller sikkerhed, er det afgørende at sikre en grundig dokumentation og korrekt håndtering af sikkerhedsretlige aftaler. Alle aftaler om sikkerhedsstillelse bør udarbejdes skriftligt og indeholde en klar beskrivelse af det stillede aktiv, vilkårene for sikkerhedsstillelsen samt parternes rettigheder og forpligtelser.
Det er vigtigt at være opmærksom på eventuelle krav om tinglysning, registrering eller underretning af tredjemand for at sikre, at sikkerheden har retsvirkning over for andre kreditorer.
Derudover bør virksomheden løbende overvåge, at de stillede aktiver fortsat opfylder de aftalte betingelser, eksempelvis at værdien ikke forringes, eller at aktiverne ikke overdrages uden långivers samtykke. Endelig bør al relevant dokumentation opbevares sikkert og være let tilgængelig, så virksomheden hurtigt kan dokumentere sine forpligtelser og rettigheder i tilfælde af uoverensstemmelser eller ved kontrol fra myndigheder og långivere.
Konsekvenser ved misligholdelse og frigivelse
Hvis en virksomhed misligholder sine forpligtelser i forbindelse med en sikkerhedsstillelse, kan det få alvorlige konsekvenser. Typisk vil långiver have ret til at gøre krav på eller realisere det stillede aktiv – eksempelvis ved at tage pant i ejendomme, udstyr eller likvide midler.
Dette kan betyde, at virksomheden mister vigtige aktiver, hvilket kan påvirke både drift og likviditet negativt. Misligholdelse kan også resultere i yderligere omkostninger, eksempelvis i form af gebyrer, renter eller advokatudgifter, og i værste fald føre til konkurs.
Omvendt er frigivelse af sikkerheden en vigtig milepæl, der indtræder, når virksomhedens forpligtelser er fuldt indfriet. Det er afgørende, at frigivelsen håndteres korrekt, så virksomhedens aktiver ikke længere er bundet, og der ikke opstår tvivl om ejerforholdene. Virksomheder bør derfor sikre sig, at aftaler om frigivelse er klart beskrevet i dokumentationen, og at alle nødvendige formaliteter følges ved afslutning af sikkerhedsstillelsen.