Når en virksomhed eller privatperson går konkurs, opstår der ofte mange spørgsmål om, hvem der egentlig får deres penge først, og hvem der må vente – eller måske slet ikke får noget. Dette handler om prioritetsordenen, som er de regler, der bestemmer, hvordan midlerne fra boet skal fordeles mellem de forskellige kreditorer. Prioritetsordenen er med andre ord det regelsæt, der afgør, hvem der står forrest i køen, når der skal gøres krav på de sidste resterende værdier.
I denne artikel dykker vi ned i, hvad prioritetsordenen ved konkurs betyder, og hvorfor det er så vigtigt – både for virksomheder og privatpersoner. Vi ser nærmere på, hvilke typer kreditorer der findes, hvilke krav de har, og hvordan lovgivningen sikrer en bestemt rækkefølge af udbetalinger. Derudover gennemgår vi nogle af de særlige hensyn og undtagelser, som kan spille ind under en konkursbehandling, og vi ser på de konkrete konsekvenser, prioritetsordenen kan få for både skyldnere og kreditorer.
Målet er at skabe et overblik, så du bliver bedre rustet til at forstå, hvordan konkursprocessen foregår, og hvilke rettigheder og muligheder de involverede parter har.
Hvad betyder prioritetsordenen ved konkurs?
Prioritetsordenen ved konkurs handler om, hvordan de midler, der bliver indsamlet ved bobehandlingen, skal fordeles mellem kreditorerne. Når en virksomhed eller en privatperson går konkurs, er der ofte ikke penge nok til at dække alle de krav, som forskellige kreditorer har.
Derfor er det nødvendigt med en fast rækkefølge – altså en prioritering – for, hvem der får dækket deres tilgodehavender først.
Denne orden er fastsat i konkursloven og sikrer, at visse krav – for eksempel løn til ansatte og omkostninger ved selve konkursbehandlingen – bliver betalt før andre, såsom almindelige leverandørkrav eller lån fra banken. Prioritetsordenen er derfor afgørende for, hvor meget – eller hvor lidt – de enkelte kreditorer kan forvente at få udbetalt, når konkursboet bliver gjort op.
De forskellige kreditorer – hvem er de, og hvad har de krav på?
Når et selskab går konkurs, er det langt fra ligegyldigt, hvem man skylder penge. Kreditorerne opdeles i forskellige grupper, som har forskellig prioritet, når boets midler skal fordeles. Helt overordnet skelnes der mellem sikrede og usikrede kreditorer. Sikrede kreditorer har pant eller anden sikkerhed i virksomhedens aktiver – for eksempel banken med pant i ejendom eller leasingfirmaet med ejendomsforbehold i maskiner.
De har fortrinsret til værdien af de aktiver, deres sikkerhed dækker. Herefter kommer de såkaldte privilegerede krav, såsom krav på løn, feriepenge og visse skatter og afgifter, som ifølge konkursloven har en højere prioritet end andre simple krav.
Nederst i hierarkiet står de simple, usikrede kreditorer – typisk leverandører, samarbejdspartnere og andre, som ikke har nogen form for sikkerhed.
Disse kreditorer må ofte nøjes med en mindre del af deres tilgodehavende, hvis der overhovedet er noget tilbage, når de øvrige krav er dækket. Endelig findes der efterstillede krav, som ofte stammer fra lån eller indskud, hvor långiveren på forhånd har accepteret at stå bagest i køen. Fordelingen af konkursboets midler følger altså en nøje fastlagt prioriteringsorden, hvor typen af krav og eventuelle sikkerheder er afgørende for, hvor langt fremme man står i køen til dækning.
Særlige hensyn og undtagelser i konkursbehandlingen
Selvom der som udgangspunkt gælder en fast prioritetsorden for, hvordan kreditorer får udbetalt deres krav ved en konkurs, findes der en række særlige hensyn og undtagelser, som kan påvirke fordelingen. For eksempel har visse typer krav – såsom lønkrav fra ansatte – ofte en særlig beskyttelse og kan blive betalt forud for andre almindelige kreditorer.
- Få mere viden om Advokat Ulrich Hejle
her.
Det samme gælder krav, der er sikret ved pant eller anden sikkerhedsstillelse, hvor disse kreditorer får dækning direkte fra værdien af det pantsatte aktiv, før midlerne fordeles til de øvrige kreditorer.
I nogle tilfælde kan Skattestyrelsen eller andre offentlige myndigheder også have fortrinsret til visse krav, ligesom der kan være undtagelser for eksempelvis børnebidrag eller erstatningskrav opstået ved strafbare handlinger.
Du kan læse meget mere om Ulrich Hejle her.
Konkursboets behandling skal desuden tage hensyn til eventuelle aftaler, der er indgået før konkursen, hvilket kan føre til, at visse kreditorer får dækning på særlige vilkår. Samlet set betyder disse hensyn og undtagelser, at fordelingen af midler sjældent er helt ligetil, og det er derfor vigtigt at kende til de konkrete regler og muligheder, hvis man som kreditor står over for et konkursbo.
Konsekvenser for virksomheder og privatpersoner
Når en virksomhed går konkurs, har prioritetsordenen væsentlige konsekvenser for både virksomheder og privatpersoner, der har penge til gode. For virksomheder kan det betyde store økonomiske tab, hvis deres krav placeres langt nede i prioritetskøen, da der ofte ikke er midler nok til at dække alle kreditorer fuldt ud.
Dette kan især ramme leverandører, samarbejdspartnere og mindre virksomheder, der i værste fald selv kan blive truet på deres eksistensgrundlag, hvis de ikke får deres tilgodehavender dækket. For privatpersoner, eksempelvis ansatte med løntilgodehavender eller private långivere, er det afgørende, hvor i rækkefølgen deres krav står.
Ansatte er dog ofte relativt godt beskyttet gennem Lønmodtagernes Garantifond, mens private långivere og andre kreditorer i mange tilfælde må indstille sig på at miste hele eller dele af deres tilgodehavende. Prioritetsordenen skaber derfor både økonomisk usikkerhed og kan have vidtrækkende konsekvenser for dem, der har økonomiske relationer til en konkursramt virksomhed.