I de senere år har finansieringsretten stået over for markante forandringer, hvor både klassiske principper og nye tendenser udfordrer de etablerede rammer. Særligt feltet omkring pant og prioritet oplever en hidtil uset dynamik, idet nye finansieringsformer, aktører og teknologier sætter det traditionelle samspil mellem kreditorer under pres. Spørgsmålet om, hvem der har fortrinsret til værdier i tilfælde af misligholdelse eller insolvens, er langt fra et rent teoretisk anliggende – det har afgørende betydning for både långivere, låntagere og samfundet som helhed.
Denne artikel sætter fokus på, hvordan udvidelsen af panterettens betydning, nye prioritetsudfordringer og digitaliseringens indtog forandrer den finansieringsretlige praksis. Samtidig undersøges det, hvordan grænsen mellem rekonstruktion og konkurs bliver mere kompleks, når panthaveres stilling skal afvejes mod hensynet til virksomheders overlevelse og kreditorfællesskabet. Endelig kastes et blik på de fremtidige udfordringer og muligheder, der tegner sig på horisonten for finansieringsretten – et område, hvor balancen mellem fleksibilitet, forudsigelighed og retssikkerhed bliver stadig mere central.
Du kan læse meget mere om Advokat Ulrich Hejle
her >>
Artiklen giver således et overblik over de væsentligste udviklingstræk og diskuterer, hvordan aktører og praksis må tilpasse sig i mødet mellem tradition og fornyelse.
Udvidelsen af panterettens betydning i moderne finansiering
I takt med den stigende kompleksitet i finansielle transaktioner har panterettens rolle fået væsentligt større betydning i moderne finansiering. Traditionelt har pant tjent som et simpelt sikkerhedsinstrument, primært anvendt i forbindelse med faste ejendomme og visse løsøregenstande.
I dag ser man imidlertid en markant udvidelse af de aktiver, der kan gøres til genstand for pant, herunder immaterielle aktiver som varemærker, patenter og endda digitale aktiver såsom kryptovalutaer. Denne udvikling skyldes dels et øget behov for fleksible finansieringsløsninger, dels et ønske om at reducere kreditrisikoen for långivere i et marked præget af øget konkurrence og kompleksitet.
Samtidig har lovgivningsmæssige ændringer og retspraksis bidraget til at udvide rammerne for, hvad der kan pantsættes, og hvordan panteretten kan håndhæves.
Her kan du læse mere om Ulrich Hejle.
Dette har blandt andet medført, at panteretten ikke blot opfattes som et supplement til personlig hæftelse, men i stigende grad som et centralt element i struktureringen af moderne finansieringsaftaler. Udviklingen har således gjort panteretten til et strategisk værktøj, der anvendes aktivt af både långivere og låntagere i bestræbelserne på at optimere finansieringsvilkårene og sikre adgang til kapital på konkurrencedygtige betingelser.
Prioritetsordenen under pres: Nye aktører og instrumenter
Prioritetsordenen, som traditionelt har udgjort rygraden i dansk panteret, er i stigende grad under pres som følge af fremkomsten af nye aktører og finansielle instrumenter på markedet. Hvor banker og realkreditinstitutter tidligere dominerede billedet, ser vi nu alternative långivere som kapitalfonde, crowdlending-platforme og fintech-virksomheder, der på forskellig vis udfordrer de etablerede normer for sikkerhedsstillelse og kreditorprioritet.
Samtidig har udviklingen af innovative finansieringsinstrumenter, eksempelvis unitranche-lån og strukturerede gældsprodukter, skabt nye lag i prioritetsstrukturen, hvor grænsen mellem sikrede og usikrede kreditorer udviskes.
Dette giver anledning til øget kompleksitet og usikkerhed, både for långivere, låntagere og de øvrige aktører i konkurs- og rekonstruktionssituationer. I praksis kan det betyde, at den hidtidige forudsigelighed og gennemsigtighed i prioritetsordenen svækkes, hvilket rejser spørgsmål om behovet for justeringer i den lovgivningsmæssige regulering samt en skærpet opmærksomhed på due diligence-processer i forbindelse med finansiering.
Digitaliseringens indflydelse på sikringsakter og rettigheder
Digitaliseringen har i de senere år haft en markant indflydelse på både etableringen og håndhævelsen af sikringsakter og rettigheder inden for finansieringsretten. Overgangen fra papirbaserede dokumenter og fysiske registreringer til digitale løsninger har medført væsentlige ændringer i, hvordan panterettigheder stiftes, prioriteres og offentliggøres.
Det digitale tinglysningssystem har eksempelvis effektiviseret processen omkring registrering og prioritering af pant, hvilket både har øget transparensen og reduceret risikoen for fejl og forsinkelser. Samtidig åbner digitaliseringen for nye udfordringer, blandt andet i relation til datasikkerhed, adgang til digitale registre og håndtering af teknologiske fejl, hvilket kan få betydning for, om sikringsakten anses for gyldig og tilstrækkelig over for tredjemand.
Desuden fører de digitale løsninger til ændrede krav til dokumentation og bevisførelse, hvor digital integritet og sporbarhed får stigende betydning for retsstillingens klarhed. Samlet set medfører digitaliseringen en modernisering af sikringsaktens rolle, hvor både muligheder og risici må indtænkes i vurderingen af panthavernes retsbeskyttelse.
Krydsfeltet mellem rekonstruktion, konkurs og panthaverbeskyttelse
I krydsfeltet mellem rekonstruktion, konkurs og panthaverbeskyttelse opstår der et komplekst samspil mellem hensynet til virksomhedens fortsatte drift og panthavernes sikring af deres økonomiske interesser. Rekonstruktionsreglerne har til formål at give nødlidende virksomheder mulighed for at overleve, ofte gennem gældssanering eller omstrukturering, men dette kan potentielt udhule panthavernes rettigheder, særligt hvis der sker indgreb i panterettens prioritet eller værdi.
Omvendt kan en konsekvent håndhævelse af panthavernes rettigheder vanskeliggøre rekonstruktion, hvis centrale aktiver bliver realiseret hurtigt til fordel for panthaverne uden hensyn til virksomhedens samlede mulighed for genrejsning.
Konkurslovens regler om separatiststilling og inddragelse af aktiver i boet sætter yderligere rammer for balancen mellem kollektiv kreditorinteresse og individuel panthaverbeskyttelse.
Udviklingen de senere år, herunder praksis vedrørende tvangsakkord og fortrinsrettigheder, peger på et øget behov for at afveje disse modsatrettede hensyn, ikke mindst i lyset af EU’s rekonstruktionsdirektiv, som lægger op til en harmonisering af reglerne om panthaveres stilling under insolvensbehandling. Dette krydsfelt bliver derfor i stigende grad et centralt fokuspunkt i finansieringsretten, hvor der løbende må findes nye løsninger, der både tilgodeser panthavernes beskyttelse og samfundets interesse i at bevare levedygtige virksomheder.
Fremtidige udfordringer og muligheder for finansieringsretten
Fremtidens finansieringsret står over for en række betydelige udfordringer, men også muligheder, der kan forme retning og praksis i de kommende år. En central udfordring ligger i balancen mellem fleksibilitet og retssikkerhed, efterhånden som nye finansieringsformer og digitale platforme udvikler sig hurtigere end lovgivningen kan følge med.
Udviklingen af nye sikringsakter og digitale aktiver, såsom tokeniserede værdipapirer og blockchain-baserede pantsætningsmodeller, rejser spørgsmål om, hvordan prioritet og beskyttelse bedst sikres i et digitalt miljø. Samtidig udfordres de traditionelle hierarkier i prioritetsordenen af både nye aktører, som fx alternative långivere og crowdfunding-platforme, og af mere komplekse aftaleforhold på tværs af grænser.
Dette stiller øgede krav til lovgiverne om at skabe klare og tidssvarende rammer, der kan imødekomme behovet for innovationsvenlige løsninger uden at gå på kompromis med panthavernes og øvrige kreditorers beskyttelse.
Mulighederne ligger i at udnytte teknologiske fremskridt til at øge transparensen og effektiviteten i sikringsakter, samt i at udvikle mere smidige og adaptive juridiske værktøjer, der kan håndtere de dynamiske bevægelser på finansieringsmarkedet. Samlet set vil finansieringsrettens fremtid afhænge af dens evne til at tilpasse sig nye tendenser og aktører, samtidig med at den opretholder den nødvendige stabilitet og forudsigelighed for alle involverede parter.