Globaliseringen har i de seneste årtier sat sit tydelige præg på finansmarkedet, og kapitalstrømme krydser i dag landegrænser med stor lethed. International finansiering er blevet et centralt element i erhvervslivets udvikling, hvor både danske og udenlandske virksomheder i stigende grad indgår komplekse finansielle transaktioner på tværs af jurisdiktioner. En naturlig følge heraf er, at der opstår behov for at kunne stille og håndtere sikkerheder – såsom pant i aktiver eller garantier – på tværs af landegrænser for at beskytte långivere og investorer mod kreditrisici.
Når sådanne grænseoverskridende sikkerheder skal etableres, opstår der en række retlige og praktiske problemstillinger, ikke mindst fordi de involverede aktiver og parter ofte er underlagt forskellige nationale regler. Dansk ret spiller i denne sammenhæng en vigtig rolle, både som gældende ret i danske finansieringsaftaler og som det regelsæt, udenlandske aktører må forholde sig til, når der etableres sikkerheder i Danmark eller med danske parter.
Denne artikel giver et overblik over de centrale temaer og udfordringer, der kendetegner international finansiering med særligt fokus på grænseoverskridende sikkerheder og deres behandling under dansk ret. Vi ser nærmere på, hvordan dansk ret interagerer med internationale principper, hvordan kreditorrettigheder kan sikres effektivt på tværs af grænser, samt hvilke muligheder og begrænsninger der gør sig gældende i det danske retssystem. Målet er at belyse de juridiske mekanismer, der er afgørende for at skabe tryghed og forudsigelighed i internationale finansielle transaktioner, og at give et indblik i de fremtidige udfordringer og muligheder for Danmark i et stadig mere globaliseret finansmarked.
Dansk rets rolle i internationale finansieringsaftaler
Dansk ret spiller en væsentlig rolle i internationale finansieringsaftaler, både når danske parter deltager i transaktioner, og når aktiver eller sikkerheder er beliggende i Danmark. I sådanne aftaler skal parterne ofte tage stilling til, om dansk ret skal være gældende for hele eller dele af aftalen, særligt i relation til oprettelse, gyldighed og håndhævelse af sikkerheder.
Dansk rets system, herunder regler om pant, ejendomsforbehold og tinglysning, er kendetegnet ved en høj grad af transparens og forudsigelighed, hvilket gør Danmark til en attraktiv jurisdiktion for internationale investorer og långivere.
Desuden er dansk ret generelt åben for at anerkende udenlandske sikkerheder, forudsat at visse formkrav og registreringskrav overholdes.
Samtidig kan dansk rets regler om lovvalg og værneting få betydning for, hvordan konflikter og tvister håndteres, og hvordan kreditorer sikres bedst muligt, når flere jurisdiktioner er involveret. Samlet set fungerer dansk ret således både som et værktøj til at facilitere grænseoverskridende finansiering og som et sæt rammer, der beskytter parterne og skaber tillid i internationale aftaleforhold.
Valg af lovgivning og jurisdiktion i grænseoverskridende transaktioner
I grænseoverskridende finansielle transaktioner er valget af lovgivning og jurisdiktion et centralt spørgsmål, der kan få vidtrækkende konsekvenser for parternes rettigheder og forpligtelser. Når danske virksomheder eller finansielle institutioner indgår aftaler med udenlandske parter, opstår der ofte usikkerhed om, hvilken national ret der skal finde anvendelse, og hvilken domstol eller voldgiftsret der skal have kompetence til at afgøre tvister.
Parterne vil typisk søge at regulere disse spørgsmål eksplicit i aftalen gennem såkaldte lovvalgs- og værnetingsklausuler. Valget af lovgivning kan have betydning for alt fra fortolkning af aftalens bestemmelser og gyldighed af sikkerheder til mulighederne for at gøre krav gældende overfor tredjemænd eller foretage tvangsfuldbyrdelse.
I dansk ret anerkendes parternes aftalefrihed som udgangspunkt, men der kan være ufravigelige regler, særligt på områder som tinglysning, pant og insolvens, der begrænser denne frihed.
For eksempel vil spørgsmål om rettigheder over fast ejendom i Danmark som udgangspunkt være underlagt dansk ret, uanset parternes aftale. På samme måde kan håndhævelse af udenlandske domme og sikkerheder i Danmark være betinget af, at der foreligger en relevant konvention eller EU-forordning, såsom Bruxelles I-forordningen, der sikrer anerkendelse og fuldbyrdelse på tværs af grænser.
I praksis vælger mange parter engelsk ret og domstole i London som værneting i internationale finansieringsaftaler på grund af dets forudsigelighed og kommercielle tradition, men dansk ret og danske domstole eller voldgift kan også vælges, især når aktiver eller parter har tæt tilknytning til Danmark.
Valget af lovgivning og jurisdiktion bør derfor ske på baggrund af en konkret vurdering af transaktionens karakter, de involverede aktivers placering og de potentielle retlige risici, herunder risikoen for modstridende afgørelser eller vanskeligheder ved håndhævelse på tværs af landegrænser. Det er afgørende, at parterne søger kvalificeret juridisk rådgivning ved udformningen af sådanne klausuler, for at sikre klarhed, forudsigelighed og effektiv beskyttelse af deres interesser i det internationale finansielle landskab.
Sikring af kreditorrettigheder på tværs af grænser
Sikring af kreditorrettigheder på tværs af grænser udgør et centralt aspekt i international finansiering, hvor transaktioner ofte involverer aktiver, parter og juridiske strukturer i flere forskellige lande. For kreditorer er det afgørende at sikre, at de rettigheder og sikkerheder, der er opnået i forbindelse med en finansiering, også kan gøres gældende effektivt uden for Danmarks grænser.
Dette indebærer både at forstå de materielle regler, som gælder for sikkerhedsstillelse i de relevante jurisdiktioner, og at tage højde for de processuelle krav, der kan variere betydeligt fra land til land.
En af de væsentligste udfordringer er, at der ikke eksisterer fuldstændig harmonisering af reglerne for sikkerhedsstillelse eller kreditorbeskyttelse på tværs af landegrænser, hvorfor det ofte kræver en omhyggelig analyse af både dansk ret og den eller de udenlandske retsordener, der er involveret i transaktionen.
Blandt de centrale problemstillinger er spørgsmålet om, hvilket lands lovgivning der er afgørende for gyldigheden, prioritetsstillingen og håndhævelsen af sikkerheden – et spørgsmål, der i praksis ofte afgøres ud fra internationale regler om lovvalg, såsom Rom I- og Rom II-forordningerne, samt Haag-konventionen om lovvalg for visse typer sikkerheder.
Desuden kan det have stor betydning, hvordan og hvor en sikkerhed skal registreres for at opnå beskyttelse mod tredjemand, og om en dansk kreditor kan gøre sin sikkerhedsret gældende overfor aktiver, der befinder sig i udlandet.
Det er derfor nødvendigt at tilrettelægge transaktionen således, at sikkerheden er effektiv både i Danmark og i de andre relevante lande, herunder ved at indhente lokale juridiske vurderinger og eventuelt etablere parallelle sikkerhedsstillelser.
Endelig er håndhævelse en udfordring i sig selv, idet domme eller afgørelser om tvangsfuldbyrdelse i ét land ikke nødvendigvis automatisk anerkendes eller fuldbyrdes i et andet land uden forudgående godkendelse eller eksekvaturprocedure. Samlet set indebærer sikring af kreditorrettigheder på tværs af grænser en række komplekse juridiske og praktiske overvejelser, som kræver tæt samarbejde mellem juridiske rådgivere fra de relevante jurisdiktioner for at minimere risikoen og sikre, at kreditorers interesser varetages bedst muligt i en international finansieringskontekst.
Typiske sikkerheder og deres behandling i dansk ret
I dansk ret udgør pantsætning af aktiver den mest almindelige form for sikkerhedsstillelse i internationale finansieringstransaktioner. De typiske sikkerheder omfatter virksomhedspant, underpant i fast ejendom (realkreditpant), transport i fordringer samt ejendomsforbehold, navnlig i løsøre og omsætningsaktiver.
Behandlingen af disse sikkerheder er nøje reguleret gennem lovgivning, herunder tinglysningsloven og panteloven, der fastsætter krav til etablering, gyldighed og prioritet. For at opnå beskyttelse mod kreditorer og ekstinktion kræves i mange tilfælde registrering, eksempelvis tinglysning af pant i fast ejendom eller registrering af virksomhedspant i Personbogen.
Du kan læse meget mere om Advokat Ulrich Hejle
her >>
Ved grænseoverskridende finansiering skal man være særlig opmærksom på, hvilket lands regler der gælder for sikkerhedens stiftelse og mod hvem den kan gøres gældende, herunder om dansk ret eller udenlandsk ret finder anvendelse.
Dette har betydning for både kreditorernes retsstilling og for håndhævelsen af sikkerheder i tilfælde af debitors insolvens. Generelt prioriterer dansk ret formaliteternes opfyldelse, og manglende iagttagelse kan føre til ugyldighed eller manglende beskyttelse over for tredjemand.
Registrering og håndhævelse af udenlandske sikkerheder i Danmark
Når udenlandske sikkerheder ønskes registreret og håndhævet i Danmark, rejser det en række praktiske og juridiske problemstillinger, som både långivere og låntagere skal være opmærksomme på. Efter dansk ret gælder som udgangspunkt territorialprincippet, hvilket betyder, at rettigheder over aktiver beliggende i Danmark – eksempelvis fast ejendom, løsøre eller visse værdipapirer – som udgangspunkt skal registreres og håndhæves efter danske regler, uanset hvilken lovgivning der er valgt i selve finansieringsaftalen.
For visse typer sikkerheder, såsom pant i fast ejendom eller virksomhedspant, kræves registrering i relevante danske registre (fx tinglysningssystemet eller personbogen) for at opnå gyldighed og beskyttelse mod tredjemand.
Hvis sikkerheden er oprettet i udlandet, men skal have retsvirkning i Danmark, må den enten opfylde de danske formkrav og registreringsprocedurer, eller også skal der gennemføres en såkaldt “rekarakterisering”, hvor den udenlandske sikkerhed omdannes til en tilsvarende dansk sikkerhedstype.
Få mere information om Ulrich Hejle her.
Håndhævelse af udenlandske sikkerheder kan endvidere støde på udfordringer, hvis sikkerhedstypen ikke kendes i dansk ret, eller hvis den strider mod danske præceptive regler om fx tinglysning, fortrinsret eller kreditorbeskyttelse.
I praksis vil danske domstole og myndigheder typisk kræve, at udenlandske sikkerheder tilpasses de danske krav for at kunne registreres og håndhæves effektivt, hvilket ofte indebærer rådgivning og omstrukturering af den oprindelige sikkerhedsstillelse.
Internationale konventioner og harmoniseringstendenser
På det internationale plan har der i de senere år været en stigende bestræbelse på at harmonisere reglerne om grænseoverskridende sikkerheder for at lette international finansiering og reducere juridisk usikkerhed. Centrale initiativer som UNCITRAL’s modelregler om sikkerhedsrettigheder og Cape Town-konventionen om international sikring i løsøre udgør væsentlige skridt i retning af en mere ensartet regulering.
Disse konventioner sigter mod at skabe klare og forudsigelige rammer for kreditgivere og låntagere på tværs af landegrænser ved bl.a. at fastlægge regler for stiftelse, prioritet og anerkendelse af sikkerhedsrettigheder.
Danmark har hidtil indtaget en forholdsvis tilbageholdende holdning til direkte implementering af sådanne konventioner, men følger udviklingen tæt, da harmonisering kan styrke Danmarks position som finansielt centrum og sikre bedre adgang til international kapital for danske virksomheder.
Den europæiske union spiller ligeledes en rolle gennem initiativer, der søger at fremme konvergens mellem medlemsstaternes regler, hvilket kan få betydning for fremtidig dansk regulering. Internationale konventioner og harmoniseringstendenser udgør således et dynamisk område, hvor danske aktører må være opmærksomme på både muligheder og udfordringer i takt med, at det internationale regelværk udvikler sig.
Fremtidsudsigter og udfordringer for Danmark i et globalt finansmarked
Danmarks position i det globale finansmarked er både præget af muligheder og betydelige udfordringer. Den stadigt stigende internationalisering af finansielle transaktioner stiller krav om, at dansk ret fortsat tilpasses de internationale standarder og udviklinger, særligt hvad angår grænseoverskridende sikkerheder og håndhævelse af kreditorrettigheder.
En central udfordring er at sikre et højt beskyttelsesniveau for både danske og udenlandske kreditorer, samtidig med at der opretholdes en attraktiv og forudsigelig retsorden for internationale aktører.
Indførelsen af nye EU-reguleringer og internationale konventioner – eksempelvis UNIDROIT-konventionen om internationale sikkerhedsrettigheder – kan skabe behov for ændringer i dansk ret, og det kræver løbende vurderinger af, hvordan disse regler bedst implementeres i en dansk kontekst.
Samtidig kan øget digitalisering og brug af nye finansielle teknologier udfordre de eksisterende retsprincipper for registrering og prioritering af sikkerheder. For Danmark bliver det afgørende at balancere hensynet til effektivitet og retssikkerhed, så landet fortsat kan tiltrække internationale investeringer og finansiering, uden at gå på kompromis med gennemsigtighed og beskyttelse af nationale interesser.