At blive bedt om at stille kaution er for mange en stor tillidserklæring – men det er også en juridisk forpligtelse, der kan få vidtrækkende konsekvenser. Hvad enten det handler om at hjælpe et familiemedlem med at låne til en bolig, eller en ven med at sikre sig et lån, er der mange forhold, du bør være opmærksom på, før du siger ja til at blive kautionist.
I denne artikel guider vi dig igennem de vigtigste aspekter af kaution i praksis. Vi ser nærmere på, hvad det egentlig vil sige at være kautionist, hvilke typer kaution der findes, og hvilke juridiske og økonomiske konsekvenser, der kan følge med. Artiklen giver dig også konkrete råd og overvejelser, så du kan træffe et informeret valg, hvis du bliver spurgt, om du vil stille kaution. Uanset om du allerede er blevet spurgt, eller du blot ønsker at forstå, hvad det indebærer at være kautionist, får du her et overblik over, hvad du bør vide, før du skriver under.
Her kan du læse mere om Advokat Ulrich Hejle
.
Hvad vil det sige at være kautionist?
At være kautionist betyder, at du påtager dig et økonomisk medansvar for en anden persons gæld eller forpligtelser over for en kreditor, typisk en bank eller et finansieringsselskab. Når du stiller kaution, lover du at betale det udestående beløb, hvis hovedlåntageren ikke selv kan leve op til sine betalingsforpligtelser.
Det vil sige, at hvis den person, du stiller kaution for, ikke kan betale lånet tilbage, kan kreditoren kræve, at du betaler i stedet.
Som kautionist bliver du altså en slags sikkerhed for, at kreditor får sine penge, hvilket kan have store økonomiske konsekvenser for dig, hvis lånet ikke bliver tilbagebetalt som aftalt. Det er derfor vigtigt at forstå det ansvar og den risiko, der følger med, før du vælger at blive kautionist.
Forskellige typer af kaution
Når man taler om kaution, er det vigtigt at være opmærksom på, at der findes flere forskellige typer af kaution, som hver især har forskellige konsekvenser og forpligtelser for dig som kautionist. Den mest almindelige form er simpel kaution, hvor du først bliver forpligtet til at betale gælden, hvis hoveddebitor – altså den person, du kautionerer for – ikke selv kan betale, og kreditor har udtømt sine muligheder for at inddrive beløbet hos denne person.
En anden udbredt form er selvskyldnerkaution, hvor du som kautionist hæfter på lige fod med hoveddebitor, hvilket betyder, at kreditor kan kræve betaling direkte fra dig, uden først at skulle forsøge at inddrive gælden hos hoveddebitor.
Derudover findes der også flere specialiserede former for kaution, som f.eks. tidsbegrænset kaution, hvor din hæftelse kun gælder i en bestemt periode, eller beløbsmæssigt begrænset kaution, hvor du kun hæfter op til et konkret, aftalt beløb.
I nogle tilfælde kan der også være tale om pro rata-kaution, hvor flere kautionister deler ansvaret og hver især hæfter for en bestemt andel af gælden.
Det er derfor afgørende, at du som potentiel kautionist sætter dig grundigt ind i, hvilken type kaution du bliver bedt om at underskrive, og hvilke rettigheder og forpligtelser der følger med. De forskellige typer af kaution har nemlig stor betydning for, hvor hurtigt og i hvilket omfang du kan blive mødt af krav fra kreditor, og dermed for din egen økonomiske risiko.
Her finder du mere information om Ulrich Hejle.
Kautionens juridiske betydning
Når du indgår som kautionist, har det stor juridisk betydning, fordi du påtager dig et retligt ansvar for en anden persons gæld eller forpligtelser. Det betyder, at hvis hoveddebitor – altså den person, du kautionerer for – ikke kan eller vil betale sin gæld, kan kreditor kræve hele eller dele af beløbet betalt direkte fra dig.
Kautionen er typisk bindende fra det øjeblik, aftalen er underskrevet, og den kan ikke uden videre opsiges, medmindre det er aftalt med kreditor.
Det er derfor vigtigt at være opmærksom på, at du som kautionist ikke blot indgår en moralsk forpligtelse, men faktisk påtager dig et juridisk ansvar, som kan få store økonomiske konsekvenser for dig, hvis hoveddebitor misligholder sine forpligtelser. Kautionen kan også blive registreret i kreditoplysningsbureauer, hvilket kan påvirke din kreditværdighed.
Risici og forpligtelser ved at stille kaution
Når du stiller kaution, påtager du dig en væsentlig økonomisk risiko og en juridisk forpligtelse over for långiver. Hvis hoveddebitor – personen eller virksomheden, du kautionerer for – ikke kan overholde sine betalingsforpligtelser, vil du som kautionist blive krævet for gælden.
Dette kan omfatte hele det skyldige beløb inklusiv renter, gebyrer og eventuelle inddrivelsesomkostninger, afhængigt af aftalens vilkår. Som kautionist hæfter du ofte med hele din personlige formue, hvilket kan få store konsekvenser for din egen økonomi, eksempelvis i form af udpantning eller risiko for at måtte sælge aktiver.
Det er desuden vigtigt at være opmærksom på, at kautionsforpligtelsen kan gælde i mange år, og at du som udgangspunkt ikke kan trække dig fra aftalen uden kreditorens accept. Derfor bør du nøje overveje, om du er villig og i stand til at påtage dig dette ansvar, før du underskriver en kautionserklæring.
Typiske situationer hvor kaution anvendes
Kaution anvendes ofte i forbindelse med optagelse af lån, hvor långiveren kræver ekstra sikkerhed for, at lånet bliver tilbagebetalt. Det ses typisk, når en person ønsker at låne penge til køb af bolig, bil eller opstart af virksomhed, men ikke selv har tilstrækkelig økonomisk sikkerhed.
Her kan en pårørende eller en anden nærstående person stille sig som kautionist og garantere for lånet. Kaution bruges også hyppigt ved leje af bolig, hvor udlejeren kan kræve, at en anden person hæfter for lejerens forpligtelser, hvis lejeren ikke betaler huslejen eller forvolder skader på lejemålet.
Derudover kan kaution indgå som en del af erhvervslån, hvor virksomhedsejere eller direktører personligt hæfter for virksomhedens gæld for at sikre bankens eller kreditgivers tiltro til tilbagebetaling. Samlet set anvendes kaution altså i situationer, hvor långiver eller udlejer ønsker ekstra sikkerhed ud over den oprindelige debitors betalingsformåen.
Sådan vurderer du om du bør stille kaution
Når du skal vurdere, om du bør stille kaution, er det vigtigt at forholde dig både rationelt og realistisk til situationen. Start med at sætte dig grundigt ind i, hvad det konkret indebærer at være kautionist – herunder hvilke økonomiske og juridiske forpligtelser du påtager dig.
Overvej nøje, om din økonomi kan bære det ansvar, hvis låntageren ikke kan betale, og du derfor skal indfri gælden. Det er desuden afgørende at have tillid til personen, du stiller kaution for, og at du forstår formålet med lånet.
Tag også højde for, hvordan det vil påvirke din egen økonomiske frihed, fx hvis du selv får brug for at optage lån senere. Endelig kan det være en god idé at rådføre sig med en uafhængig rådgiver eller juridisk ekspert, så du får et klart billede af konsekvenserne, inden du træffer din beslutning.
Hvordan påvirker kaution din privatøkonomi?
Når du stiller kaution for en andens lån eller forpligtelser, har det en direkte indvirkning på din privatøkonomi. Først og fremmest bliver din egen kreditværdighed påvirket, fordi banken eller kreditinstituttet ofte registrerer kautionsforpligtelsen som en gæld i din økonomi.
Det betyder, at hvis du selv ønsker at optage lån eller indgå andre økonomiske aftaler, kan du risikere at få afslag eller dårligere vilkår, fordi du allerede hæfter for et andet lån.
Hvis personen, du kautionerer for, ikke kan betale, vil ansvaret for tilbagebetalingen falde på dig, og det kan føre til alvorlige økonomiske konsekvenser, såsom inkasso, retsforfølgelse eller i værste fald udlæg i dine værdier.
Derudover kan det skabe økonomisk usikkerhed og påvirke din tryghed, fordi du ikke har fuld kontrol over, hvordan den primære låntager håndterer sin økonomi. Det er derfor vigtigt at overveje, om du kan bære risikoen, og hvordan en eventuel kaution vil påvirke dine fremtidige muligheder og økonomiske handlefrihed.
Gode råd til dig der overvejer at blive kautionist
Inden du beslutter dig for at blive kautionist, er det vigtigt, at du sætter dig grundigt ind i, hvad det indebærer – både økonomisk og juridisk. Overvej nøje, om du har råd til at betale gælden, hvis låntager ikke kan; som kautionist hæfter du nemlig ofte for hele beløbet.
Tag dig tid til at gennemlæse alle aftaledokumenter grundigt, og spørg ind til vilkårene, hvis noget er uklart. Det kan være en god idé at søge rådgivning hos en advokat eller økonomisk rådgiver, så du er sikker på, at du forstår konsekvenserne.
Overvej også, hvordan det kan påvirke dit forhold til låntageren, hvis der opstår problemer med tilbagebetalingen – og vær ærlig over for dig selv om, hvorvidt du kan håndtere denne situation. Husk, at du altid har ret til at sige nej, hvis du føler dig usikker eller presset.