Når man som virksomhed eller långiver beskæftiger sig med sikkerhedsstillelse, handler det ofte om at skabe tryghed og stabilitet i finansieringen. Men selv de bedste intentioner kan hurtigt ende galt, hvis ikke man har styr på de finansieringsretlige detaljer. Fejl i forbindelse med sikkerhedsstillelse kan få vidtrækkende konsekvenser – både økonomisk og juridisk – og i værste fald efterlade både långiver og debitor uden det værn, de troede, de havde.
I denne artikel dykker vi ned i de mest udbredte faldgruber, som gør sig gældende, når sikkerhedsstillelse ikke håndteres korrekt. Vi ser på, hvordan utilstrækkelig dokumentation, misforståelser om virksomhedspant og tredjemandspant, samt manglende opmærksomhed på konkurs og omstødelse, kan underminere selv de mest gennemarbejdede aftaler. Med konkrete eksempler og praktiske råd får du viden om, hvordan du undgår de klassiske fejl – og i stedet sikrer, at din sikkerhedsstillelse faktisk holder, når det virkelig gælder.
De mest almindelige fejl ved oprettelse af sikkerhedsstillelse
En af de mest udbredte fejl ved oprettelse af sikkerhedsstillelse opstår allerede i de indledende faser, hvor parterne ofte overser eller misforstår centrale formkrav og lovpligtige procedurer. Mange tror fejlagtigt, at det er tilstrækkeligt med en simpel aftale mellem parterne, men finansieringsretlige regler stiller i praksis langt større krav til både dokumentation og gennemførelse.
Det ses eksempelvis jævnligt, at pantet ikke bliver tinglyst eller på anden vis registreret korrekt, hvilket gør sikkerheden værdiløs i tilfælde af debitors insolvens eller konkurs.
En anden hyppig fejl er manglende klarhed omkring, hvilke aktiver sikkerheden faktisk omfatter – ofte opstår der tvivl om grænserne for pantet, især ved virksomhedspant, hvor aktiver løbende udskiftes.
Her kan du læse mere om Advokat Ulrich Hejle
.
Derudover undlader mange at tage højde for eventuelle forudbestående rettigheder, som kan have prioritet over det nye pant, hvilket kan betyde, at sikkerhedshaveren reelt står uden dækning. Det er også væsentligt at være opmærksom på, at visse aktiver slet ikke kan stilles til sikkerhed, eller kræver særlige tilladelser – eksempelvis ved pant i fast ejendom eller visse former for løsøre.
Endelig undervurderes betydningen af at få alle relevante parter til at underskrive og samtykke til sikkerhedsstillelsen; hvis en nødvendig accept mangler, kan hele aftalen blive ugyldig. Disse fejl kan i værste fald føre til, at långiveren mister den forventede beskyttelse, og långivningen dermed bliver væsentligt mere risikabel, end det først antoges.
Ugyldige eller utilstrækkelige aftaler – når dokumentationen svigter
Et af de helt centrale problemer ved sikkerhedsstillelse opstår, når aftalegrundlaget er mangelfuldt eller dårligt dokumenteret. En sikkerhed, der ikke er korrekt formaliseret, risikerer at være ugyldig eller ikke kunne gøres gældende over for tredjemand, fx i tilfælde af skyldners konkurs.
Ofte ser man, at centrale vilkår for sikkerheden ikke er klart beskrevet, eller at parterne undlader at opfylde de formkrav, som lovgivningen stiller – som eksempelvis skriftlighed, underskrift, eller korrekt identifikation af det pantsatte aktiv.
Manglende registrering af panterettigheder i relevante registre, såsom tinglysning af virksomhedspant, kan føre til, at sikkerheden mister sin prioritet eller helt bortfalder.
Her finder du mere information om Ulrich Hejle.
Derudover kan uklare eller modstridende aftaler mellem långiver og låntager give anledning til fortolkningstvister, der i sidste ende kan koste långiveren retten til sikkerheden. Det er derfor afgørende at sikre, at al dokumentation er udarbejdet præcist, opfylder lovens krav og er korrekt registreret – ellers risikerer parterne at stå uden reelt sikkerhedsnet, netop når det behøves mest.
Skjulte risici ved tredjemandspant og virksomhedspant
Selvom tredjemandspant og virksomhedspant ofte anvendes for at udvide mulighederne for sikkerhedsstillelse, rummer disse pantetyper en række skjulte risici, som let overses i praksis. Ved tredjemandspant opstår der ofte uklarheder om, hvorvidt tredjemand har givet tilstrækkeligt informeret samtykke, eller om pantet er givet under pres, hvilket kan føre til ugyldighed eller omstødelse ved senere insolvensbehandling.
For virksomhedspant er det især afgørende, at pantet omfatter de korrekte aktiver, og at de nødvendige registreringer foretages rettidigt i tinglysningssystemet; mangler her kan resultere i, at panteretten mister sin prioritet eller slet ikke opnår retsbeskyttelse.
Derudover kan sammenfald mellem pantsætterens og pantsættes virksomhed – eksempelvis i koncerner – føre til udfordringer omkring interessekonflikter og korrekt håndtering af oplysningspligt. Endelig kan kompleksiteten i sådanne pantstrukturer skabe uklarhed omkring, hvem der reelt bærer risikoen, og hvordan værdien af pantet fordeles ved en eventuel konkurs, hvilket øger risikoen for tvister og tab.
Konkurs og omstødelse: Når sikkerheden smuldrer
Når en virksomhed går konkurs, bliver alle sikkerheder og pantsætninger sat på den ultimative prøve. Selv om en kreditor føler sig sikret gennem en pant eller anden sikkerhed, kan denne vise sig at være illusorisk, hvis ikke de formelle og materielle krav er overholdt.
Konkurslovens omstødelsesregler betyder, at visse dispositioner, herunder oprettelse eller udvidelse af sikkerhed for gammel gæld, kan omgøres (omstødes) af kurator, hvis de er foretaget kort før konkursen eller på vilkår, der ikke tåler markedets prøvelse.
Det indebærer, at en kreditor, der troede sig velbeskyttet, pludselig står uden dækning – og må indtræde blandt de usikrede kreditorer.
Særligt i tilfælde, hvor sikkerheden først er etableret, efter at debitor er kommet i økonomiske vanskeligheder, eller hvor tinglysning og korrekt registrering er forsømt, er risikoen for omstødelse betydelig. Derfor gælder det om at sikre, at alle formalia og tidsfrister er overholdt, hvis man vil undgå at se sin sikkerhed smuldre i konkursboets lys.
Sådan forebygger du finansieringsretlige katastrofer
For at forebygge finansieringsretlige katastrofer er det afgørende at være grundig i alle led af sikkerhedsstillelsen. Start med at sikre, at alle aftaler er klart formulerede og opfylder de lovmæssige krav – både hvad angår indhold og formalia.
Derudover bør du altid sørge for korrekt tinglysning eller registrering af sikkerhederne, så de får den tilsigtede retsvirkning og prioritet. Det er også vigtigt løbende at opdatere og gennemgå dokumentationen, især i forbindelse med ændringer i låneforholdet eller selskabets struktur.
Endelig kan det betale sig at søge professionel rådgivning, da erfarne jurister kan identificere potentielle faldgruber og sikre, at alle forhold er i orden – også dem, der ikke umiddelbart springer i øjnene. Ved at kombinere omhyggelig dokumentation, korrekt registrering og kvalificeret rådgivning, kan du minimere risikoen for, at sikkerhedsstillelsen mister sin værdi, hvis uheldet er ude.