Den grønne omstilling står i dag højt på både politiske og erhvervsmæssige dagsordener, og finanssektoren spiller en central rolle i at omsætte ambitionerne til virkelighed. Hvis Danmark og resten af Europa skal nå de ambitiøse klimamål, er det afgørende, at kapitalen kanaliseres i retning af bæredygtige investeringer og virksomheder. Her kommer finansieringsretten ind i billedet som et vigtigt redskab: Gennem lovgivning og praksis inden for kreditgivning kan der skabes incitamenter og rammer, der understøtter den grønne omstilling.
Denne artikel undersøger, hvordan miljøhensyn kan integreres i finansieringsretten og konkret indgå som kriterium i kreditvurderingen. Vi ser nærmere på de juridiske muligheder og barrierer, der præger finanssektorens arbejde med grøn kreditgivning, og diskuterer, hvorvidt eksisterende lovgivning og regulering understøtter – eller måske ligefrem hæmmer – udviklingen. Endelig kaster vi et blik på nyskabende finansieringsmodeller og på, hvordan fremtidens samspil mellem finansiering og miljø kan udformes, så finanssektoren bliver en aktiv medspiller i den bæredygtige omstilling.
Få mere info om Ulrich Hejle
her.
Med udgangspunkt i finansieringsrettens rammer og potentialer stiller artiklen skarpt på det presserende spørgsmål: Kan hensynet til miljø og klima integreres mere systematisk i kreditgivning – og hvad skal der til for at realisere denne ambition?
Finansieringsrettens rolle i den grønne omstilling
Finansieringsretten spiller en central rolle i den grønne omstilling ved at fastlægge de juridiske rammer, inden for hvilke finansielle institutioner kan yde kredit og investere i bæredygtige projekter. Gennem regler om kreditgivning, sikkerhedsstillelse og långivers ansvar sætter finansieringsretten de strukturelle vilkår for, hvordan kapital kan kanaliseres mod grønne initiativer.
Dette betyder, at finansieringsretlige principper ikke blot understøtter den almindelige funktion af finansielle markeder, men også kan anvendes som et redskab til at fremme miljømæssige hensyn.
For eksempel kan lovgivning og reguleringer, der prioriterer eller begunstiger investeringer i vedvarende energi og energieffektive løsninger, skabe incitamenter for både långivere og låntagere til at vælge grønne alternativer. Dermed bliver finansieringsretten et vigtigt bindeled mellem politiske klimamål og den praktiske realisering af grønne investeringer i erhvervslivet og samfundet som helhed.
Miljøhensyn som kriterium i kreditvurderingen
Inddragelsen af miljøhensyn som et kriterium i kreditvurderingen markerer en væsentlig ændring i den finansielle sektors praksis. Traditionelt har kreditgivning primært været baseret på økonomiske forhold såsom låntagers betalingsevne, sikkerhedsstillelse og forventet afkast. Med den stigende fokus på bæredygtighed og grøn omstilling er der imidlertid opstået et behov for at integrere miljømæssige risici og muligheder i vurderingen af kreditværdighed.
Dette indebærer, at finansielle institutioner i stigende grad efterspørger oplysninger om låntagers miljøpåvirkning, CO2-aftryk og tilpasningsevne til klimaforandringer.
Få mere viden om Advokat Ulrich Hejle her.
Miljøhensyn kan dermed fungere både som et risikoelement – eksempelvis hvis en virksomheds forretningsmodel er sårbar overfor kommende miljøreguleringer – og som et potentiale, hvis virksomheden bidrager positivt til den grønne omstilling. Integrationen af miljøkriterier i kreditvurderingen kan således medvirke til at styre kapital i retning af mere bæredygtige investeringer, hvilket understøtter både samfundsmæssige mål og den finansielle sektors egen risikostyring.
Retlige rammer og barrierer for grøn kreditgivning
De retlige rammer for grøn kreditgivning udgøres primært af EU-regulering og nationale love, som både tilskynder og begrænser inddragelsen af miljøhensyn i finansielle beslutningsprocesser. EU’s taksonomiforordning og Sustainable Finance Disclosure Regulation (SFDR) opstiller kriterier og krav til, hvordan finansielle institutioner skal klassificere og rapportere bæredygtige investeringer.
Dette skaber et incitament for banker og långivere til at prioritere grønne projekter, men indebærer samtidig en betydelig administrativ byrde og et behov for omfattende dokumentation.
På nationalt niveau kan finansielle tilsynsmyndigheder stille yderligere krav, eksempelvis i forhold til risikovurdering og kapitalkrav, som kan have betydning for grøn kreditgivning. En væsentlig barriere er dog, at de eksisterende regler ofte er udformet med fokus på finansiel stabilitet og ikke nødvendigvis understøtter eller belønner miljømæssige hensyn direkte.
Hertil kommer, at definitionen af, hvad der udgør en “grøn” aktivitet, fortsat er genstand for fortolkning og kan skabe usikkerhed for både långivere og låntagere. Usikkerhed om retlige krav, manglende standardisering og risiko for “greenwashing” kan dermed hæmme udviklingen af grøn kreditgivning, på trods af de politiske ambitioner om at fremme den grønne omstilling gennem finansielle systemer.
Innovative finansieringsmodeller og bæredygtighed
Innovative finansieringsmodeller spiller en stadig større rolle i bestræbelserne på at fremme bæredygtighed gennem kreditgivning. Udviklingen af grønne obligationer, bæredygtighedslån og impact-investeringer illustrerer, hvordan finansielle produkter kan målrettes direkte mod miljøvenlige projekter og virksomheder. Disse modeller indebærer ofte, at långivere stiller krav om dokumenteret miljømæssig effekt eller knytter lånebetingelser til opnåelsen af specifikke bæredygtighedsmål, eksempelvis reduktion af CO2-udledning eller forbedret ressourceeffektivitet.
Desuden ses nye samarbejdsformer mellem banker, investorer og offentlige aktører, hvor risikodeling og garantier bidrager til at gøre grønne investeringer mere attraktive og tilgængelige.
Digitalisering og brug af data spiller ligeledes en central rolle, idet de muliggør mere præcis vurdering af miljøpåvirkning og dermed understøtter udviklingen af mere målrettede og effektive finansieringsløsninger. Samlet set bidrager disse innovative tilgange til at integrere bæredygtighed i finanssektoren og understøtter den nødvendige omstilling mod et grønnere erhvervsliv.
Perspektiver for fremtidens samspil mellem finansiering og miljø
Fremadrettet tegner der sig et billede af, at finansieringssektoren vil spille en stadig mere central rolle i den grønne omstilling. Finansielle institutioner og långivere kan, gennem deres kreditgivning, udøve væsentlig indflydelse på, hvilke projekter og virksomheder der får adgang til kapital – og dermed hvilke aktiviteter, der fremmes i samfundet.
Med øget politisk og samfundsmæssigt fokus på bæredygtighed forventes både lovgivning og markedskrav at skærpe hensynet til miljø i de finansielle beslutningsprocesser.
Fremtidens samspil vil formentlig præges af mere standardiserede og gennemsigtige miljøkriterier i kreditvurderingen, hvor både regulatoriske tiltag, nye EU-regler og samarbejde på tværs af sektorer vil være drivende faktorer.
Samtidig åbner udviklingen for nye finansielle produkter, der integrerer miljøhensyn og gør det attraktivt for både investorer og låntagere at tænke bæredygtighed ind i økonomiske beslutninger. Dermed kan finansieringsretten og den finansielle praksis blive et effektivt redskab til at accelerere overgangen til et grønnere og mere bæredygtigt erhvervsliv og samfund.