Garantier spiller en afgørende rolle i erhvervsfinansiering og er ofte en forudsætning for, at virksomheder kan opnå adgang til kapital og finansielle ydelser. Når banker, investorer eller andre finansielle institutioner skal vurdere låntagere, udgør garantier et vigtigt redskab til at mindske risikoen for tab – og samtidig skaber de nye lag af ansvar og forpligtelser mellem de involverede parter. I takt med at transaktioner bliver mere komplekse, vokser betydningen af at forstå, hvordan garantier fungerer, og hvilke konsekvenser de har for både långivere, låntagere og eventuelle garantistillere.
Denne artikel giver et overblik over, hvad garantier i erhvervsfinansiering er, hvem de centrale aktører er, og hvordan forskellige typer af garantier anvendes i praksis. Vi sætter fokus på de risici og det ansvar, der følger med at stille eller modtage garantier, og ser på, hvilke strategier virksomheder og finansielle aktører kan benytte for at reducere og håndtere de potentielle risici, som garantistillelse medfører. Målet er at give erhvervsdrivende, rådgivere og andre interesserede et solidt grundlag for at forstå og navigere i garantiernes komplekse landskab.
Hvad er garantier i erhvervsfinansiering?
Garantier i erhvervsfinansiering er en form for sikkerhedsstillelse, hvor en part – ofte en bank eller et finansieringsselskab – indestår for en virksomheds opfyldelse af økonomiske forpligtelser over for en tredjepart, eksempelvis en leverandør eller långiver.
Garantien fungerer som en tryghed for modparten, idet garantigiveren forpligter sig til at dække eventuelle tab, hvis virksomheden ikke kan honorere sine aftaler, for eksempel betaling af et lån eller levering af varer og ydelser.
I praksis betyder garantier, at virksomheder kan indgå større handler eller opnå finansiering på mere fordelagtige vilkår, fordi risikoen for modparten reduceres. Garantier anvendes således bredt i erhvervslivet som et vigtigt redskab til at fremme tillid og sikre gennemførelse af kontrakter og finansielle transaktioner.
De centrale parter og deres roller
I forbindelse med garantier i erhvervsfinansiering indgår typisk tre centrale parter, som hver især har forskellige roller og ansvar. Først og fremmest er der hovedmanden, som er den virksomhed eller person, der optager lånet eller indgår aftalen og har det primære betalingsansvar over for kreditor.
Dernæst er der garantisten, også kaldet kautionisten, som påtager sig at indfri hovedmandens forpligtelser, hvis denne ikke selv er i stand til at betale.
Endelig er der kreditgiveren, ofte en bank eller et finansieringsinstitut, som yder lånet eller stiller kreditten til rådighed og accepterer garantien som sikkerhed for tilbagebetalingen. Samspillet mellem disse parter er centralt for, hvordan ansvaret og risikoen fordeles i garantiforholdet, og det er afgørende for både kreditgivers risikovurdering og hovedmandens adgang til finansiering.
Typer af garantier og deres funktion
Der findes flere forskellige typer af garantier i erhvervsfinansiering, og hver type tjener sit specifikke formål afhængigt af forretningsaftalens karakter og parternes behov. En af de mest almindelige er betalingsgarantien, hvor en bank eller et andet pengeinstitut garanterer, at en køber opfylder sine betalingsforpligtelser over for en sælger.
En anden væsentlig type er opfyldelsesgarantien (også kaldet kontraktgaranti), som sikrer, at en leverandør eller entreprenør leverer den aftalte ydelse til tiden og i overensstemmelse med kontrakten.
Endelig er der også den såkaldte anfordringsgaranti, hvor garantigiveren straks udbetaler et beløb til modtageren, hvis bestemte betingelser ikke opfyldes, uden at modtageren behøver dokumentere tab. Fælles for garantierne er, at de fungerer som et økonomisk sikkerhedsnet, der styrker tilliden mellem parterne og mindsker risikoen for tab, hvis en af parterne ikke lever op til sine forpligtelser.
Risici og ansvar ved garantistillelse
Når en virksomhed eller person påtager sig at stille garanti i forbindelse med erhvervsfinansiering, medfører det en række væsentlige risici og ansvar. Garantisten forpligter sig til at indfri låntagers gæld eller opfylde dennes forpligtelser, hvis låntageren ikke selv er i stand til det.
Dette kan have betydelige økonomiske konsekvenser, da garantisten i værste fald kan blive mødt med krav om betaling af hele det garanterede beløb. Dertil kommer det juridiske ansvar, hvor garantisten kan blive involveret i retstvister, hvis der opstår uenighed om garantiforpligtelsens omfang eller betingelser.
Her kan du læse mere om Advokat Ulrich Hejle
.
Få mere info om Ulrich Hejle her.
Endelig kan garantistillelse også påvirke garantistens kreditværdighed og muligheder for at optage egne lån, idet banken eller andre långivere ofte vil medregne garantiforpligtelsen som en potentiel gældspost. Det er derfor afgørende, at alle parter nøje vurderer risiciene og er opmærksomme på de juridiske og økonomiske konsekvenser, som garantistillelse indebærer.
Strategier til håndtering af garantirisici
For at minimere og håndtere de risici, der er forbundet med garantistillelse i erhvervsfinansiering, er det afgørende at arbejde systematisk med risikovurdering og -afdækning. En væsentlig strategi er at gennemføre en grundig kreditvurdering af hoveddebitoren, således at sandsynligheden for misligholdelse reduceres.
Desuden kan parterne indføre klare og præcise vilkår i garantidokumenterne, herunder begrænsninger på garantisummen, gyldighedsperioden og de udløsende betingelser for garantiforpligtelsen.
Det er også oplagt at overveje brug af modgarantier eller regresaftaler, der kan give garantistilleren mulighed for at indkræve tab hos hoveddebitor eller andre involverede parter.
Endvidere kan erhvervsvirksomheden beskytte sig ved at tegne relevante forsikringer, som kan dække visse former for tab i forbindelse med garantistillelse. Endelig er løbende overvågning af debitorens økonomiske situation og aktiv kommunikation mellem parterne centrale elementer i en effektiv risikostyring. Ved at kombinere disse strategier kan virksomheder og finansielle institutioner i højere grad sikre sig mod de potentielle tab, der kan opstå ved garantier i erhvervsfinansiering.