Når en virksomhed rammes af økonomiske problemer og ender i konkurs, opstår der ofte ét stort spørgsmål: Hvem får udbetalt deres penge først, og hvem risikerer at stå tilbage med ingenting? Konkurs er ikke blot et spørgsmål om tomme konti og lukkede døre – det er en nøje reguleret proces, hvor virksomhedens værdier fordeles mellem dem, der har penge til gode. Men rækkefølgen er langt fra tilfældig.
Bag kulisserne står en række forskellige kreditorer og venter på at få deres del af kagen – fra banker med sikkerhed i aktiver, til ansatte med krav på løn og staten med krav på skat og moms. Hver gruppe har sin plads i køen, men hvordan fastlægges det egentlig, hvem der står forrest, og hvem der må nøjes med resterne?
I denne artikel guider vi dig igennem konkursens forløb og forklarer, hvordan kreditorerne prioriteres, hvilke rettigheder de forskellige aktører har, og hvordan du som långiver, leverandør eller medarbejder kan sikre dig bedst muligt, hvis konkursen banker på døren.
Konkursens ABC: Hvad sker der, når virksomheden går ned?
Når en virksomhed går konkurs, betyder det, at den ikke længere kan betale sine regninger og forpligtelser til tiden. Konkursen indledes typisk med, at virksomheden eller en kreditor indgiver en konkursbegæring til skifteretten. Hvis retten vurderer, at virksomheden er insolvent, udpeges en kurator, som overtager ledelsen af virksomheden.
Kuratorens opgave er at overtage og realisere virksomhedens aktiver – altså sælge ejendele, varelager eller andre værdier – for at skaffe penge til at betale kreditorerne. Allerede fra konkursdekretets afsigelse mister virksomhedens ejer(e) kontrollen, og alle betalinger og aftaler skal gå gennem kuratoren.
Samtidig fryses virksomhedens økonomi, så der ikke kan foretages yderligere betalinger eller udlodninger uden kuratorens godkendelse. Det er nu, fordelingen mellem kreditorerne går i gang, og der opstilles en prioriteret rækkefølge for, hvem der får deres penge først – en proces, som kan tage alt fra få måneder til flere år, afhængigt af virksomhedens størrelse og kompleksitet.
Her kan du læse mere om Advokat Ulrich Hejle
.
De forskellige kreditorer: Hvem er på banen?
Når en virksomhed går konkurs, er det sjældent kun én part, der har penge til gode. Tværtimod står flere forskellige kreditorer klar med krav – men hvem er egentlig på banen? Overordnet skelner man mellem flere typer kreditorer: Der er de sikrede kreditorer, som har pant eller anden sikkerhed i virksomhedens aktiver, og de usikrede kreditorer, der ikke har nogen særlig sikkerhed for deres tilgodehavender.
Blandt kreditorerne finder man også ansatte, der har krav på løn og feriepenge, det offentlige med krav på skat, moms og afgifter, samt leverandører, banker og andre långivere.
Alle disse grupper har forskellige rettigheder og står forskelligt i prioriteringsrækkefølgen, når boets midler skal fordeles. Det kan derfor have stor betydning for den enkelte kreditor, hvilken kategori de falder ind under, når konkursen er en realitet.
Prioritering af gæld: Hvem bliver betalt først?
Når en virksomhed går konkurs, sker der en nøje prioritering af, hvem der får udbetalt penge først, hvis der er midler i boet. Det danske konkursretlige system har en fast rækkefølge, der skal følges.
Øverst står de såkaldte sikrede kreditorer – typisk banker eller långivere med pant i virksomhedens aktiver. De får altså først dækket deres tilgodehavende, fordi de har sikkerhed i værdigenstande som ejendomme, maskiner eller varelager.
Herefter følger de privilegerede krav, såsom løn, feriepenge og visse offentlige krav, der har fortrinsret ifølge loven. Først når disse grupper er dækket, får de usikrede kreditorer – altså leverandører og andre uden pant eller særlige rettigheder – mulighed for at få en andel af midlerne.
I praksis betyder det, at jo længere nede man står på listen, desto mindre er sandsynligheden for at få sine penge igen. Denne prioritering er afgørende for både långivere og leverandører, når de vurderer risikoen ved at indgå aftaler med en virksomhed.
Sikkerhed og pant: Hvordan beskytter långivere sig?
For at beskytte sig mod tab, hvis en virksomhed går konkurs, vælger mange långivere at kræve sikkerhed eller pant for deres lån. Sikkerhed betyder, at långiveren får en særlig ret over et bestemt aktiv – det kan for eksempel være virksomhedens ejendom, maskiner, varelager eller tilgodehavender.
Hvis virksomheden ikke kan betale sin gæld, har långiveren med pant fortrinsret til at få dækket sit tilgodehavende gennem salget af det pantsatte aktiv, før andre kreditorer får del i provenuet.
Dette gør det mindre risikabelt for långiveren at låne penge ud, og det kan ofte give virksomheden adgang til større eller billigere lån. I praksis betyder det, at kreditorer med sikkerhed i aktiver typisk står langt fremme i køen, når konkursboets værdier skal fordeles, mens usikrede kreditorer må stille sig bagest og ofte kun får en brøkdel – eller ingenting – udbetalt.
Lønmodtagernes rettigheder ved konkurs
Når en virksomhed går konkurs, står lønmodtagernes rettigheder særlig stærkt i konkursordenen. Ifølge dansk lovgivning har ansatte krav på at få udbetalt løn, feriepenge, pension og andre ansættelsesrelaterede beløb, som virksomheden skylder dem, forud for de fleste andre kreditorer.
Dette betyder, at medarbejdere ofte står tæt på fronten i køen, når boets midler skal fordeles. Hvis der ikke er penge nok i konkursboet til at dække kravene, kan Lønmodtagernes Garantifond (LG) træde til og sikre, at ansatte alligevel får deres tilgodehavende op til visse beløbsgrænser.
Det giver en vis tryghed for de ansatte, men det er vigtigt at være opmærksom på, at der kan gælde tidsfrister og dokumentationskrav for at få udbetaling fra garantifonden. Samlet set har lønmodtagere altså en stærk position, men det kræver hurtig handling ved konkurs at sikre sine rettigheder.
Staten som kreditor: Skat, moms og offentlige krav
Når en virksomhed går konkurs, indtager staten en særlig rolle som kreditor, især når det kommer til krav som skat, moms og andre offentlige afgifter. Disse krav opstår typisk, fordi virksomheden har undladt at indbetale skat for ansatte, moms opkrævet på vegne af staten, eller andre obligatoriske afgifter.
Staten er ikke blot endnu en almindelig kreditor; den har i kraft af lovgivningen ofte en privilegeret stilling i konkursordenen. Det betyder, at visse statslige krav bliver prioriteret højere end mange andre kreditorers tilgodehavender.
For eksempel vil skyldig A-skat og AM-bidrag for medarbejdere typisk blive betragtet som massekrav eller have status som fortrinsberettigede krav, hvilket betyder, at disse skal dækkes, før der sker udbetaling til almindelige, usikrede kreditorer.
Tilsvarende gælder for moms, som virksomheden har opkrævet fra sine kunder, men endnu ikke har afregnet til staten – disse penge anses som statens ejendom og skal derfor prioriteres højt i bobehandlingen.
Staten kan dog ikke nødvendigvis forvente fuld dækning af alle sine krav, især hvis boets midler er meget begrænsede, men dens fortrinsstilling betyder, at den ofte står stærkere end eksempelvis leverandører eller andre usikrede kreditorer.
Det er derfor ikke ualmindeligt, at konkursboets midler først og fremmest går til at dække netop de offentlige krav, før øvrige kreditorer får noget. Denne prioritering afspejler statens samfundsmæssige interesse i, at virksomheder opfylder deres forpligtelser over for det offentlige, og understreger vigtigheden af løbende at holde styr på indbetalinger af skat og moms – både for at undgå personligt ansvar for ledelsen og for at sikre, at virksomheden ikke kommer bagud på et område, hvor staten effektivt står forrest i køen, når pengene slipper op.
Når der ikke er nok til alle: Fordelingen i praksis
Når en virksomhed går konkurs, er det desværre ofte realiteten, at der ikke er penge nok til at dække alle kreditorers tilgodehavender. Her træder de teoretiske regler om fordeling fra konkursloven i kraft og bliver til konkret praksis.
Først opgør kurator boets aktiver – det vil sige alle værdier, der kan omsættes til kontanter, såsom ejendom, maskiner, varelager og eventuelle tilgodehavender. Derefter identificeres alle forpligtelser og kreditorer, og de inddeles i de forskellige prioritetsklasser: Omkostninger ved bobehandlingen og eventuelle massakrav dækkes først, typisk udgifter til kurator og nødvendige driftsudgifter under konkursen.
Herefter kommer de sikrede kreditorer, altså dem der har pant i bestemte aktiver, som får dækning direkte fra salget af disse aktiver.
Hvis der er midler tilbage, går turen til lønmodtagernes krav, som ofte er privilegerede og dækkes via Lønmodtagernes Garantifond, hvis boets midler ikke rækker. Først herefter får de almindelige usikrede kreditorer – for eksempel leverandører uden sikkerhed – mulighed for at få deres tilgodehavender dækket, men ofte er der kun få eller ingen penge tilbage til dem.
I praksis betyder det, at mange må indstille sig på at tabe hele eller store dele af det, de har til gode.
Fordelingen sker efter en bestemt rækkefølge, og hvis der ikke er nok til at dække en hel gruppe, fordeles pengene forholdsmæssigt mellem dem. Det kan altså betyde, at man får udbetalt en brøkdel af sit tilgodehavende eller slet ingenting, afhængigt af hvor langt nede i rækkefølgen man står, og hvor stort konkursboet er. Processen kan tage tid, og ofte er det først ved afslutningen af konkursbehandlingen, at det står klart, hvor meget – hvis noget – de enkelte kreditorer får udbetalt.
Sådan undgår du at stå bagerst i køen
For at undgå at stå bagerst i køen, når en virksomhed går konkurs, handler det først og fremmest om at sikre sig bedst muligt på forhånd. Hvis du er kreditor, kan du overveje at kræve sikkerhed i form af pant eller garanti, inden du indgår aftaler eller leverer varer og ydelser.
Pant giver dig en bedre placering i konkurskøen, da pantekreditorer får fortrinsret til de aktiver, der er stillet som sikkerhed.
Her kan du læse mere om Ulrich Hejle.
Det kan også være en fordel at holde øje med virksomhedens økonomiske situation og reagere hurtigt, hvis der opstår tegn på betalingsvanskeligheder – for eksempel ved at forkorte betalingsfrister eller kræve forudbetaling.
Hvis du er lønmodtager, skal du sørge for at have styr på dokumentation for krav på løn og andre rettigheder, så du hurtigt kan anmelde dit krav til Lønmodtagernes Garantifond. Uanset om du er leverandør, bank eller medarbejder, er det afgørende at kende dine rettigheder og handle proaktivt, så du ikke ender blandt de kreditorer, der må nøjes med resterne – eller i værste fald ingenting får.