Når en virksomhed går konkurs, står mange tilbage med ubesvarede spørgsmål og bekymringer – ikke mindst dem, der har penge til gode. Hvem får egentlig først dækning, når konkursboets midler skal fordeles? Og hvad betyder det for de forskellige kreditorer, medarbejdere og leverandører?
Prioritetsordenen i en konkurs er afgørende for, hvordan boets aktiver bliver delt mellem dem, der har krav på penge fra virksomheden. Denne prioritering kan have stor betydning for, hvor meget – eller hvor lidt – hver enkelt kreditor ender med at få udbetalt. Reglerne på området kan virke komplicerede, og der findes både generelle principper og særlige undtagelser, der kan påvirke udfaldet.
I denne artikel dykker vi ned i, hvordan prioritetsordenen fungerer, hvilke rettigheder de forskellige kreditorgrupper har, og hvilke forhold du som kreditor skal være opmærksom på i en konkurs. Vi ser også nærmere på, hvordan medarbejdere og leverandører bliver påvirket, samt giver gode råd til, hvordan du kan styrke din position, hvis du står over for en konkurs.
Hvad betyder prioritetsordenen i en konkurs?
Prioritetsordenen i en konkurs betyder, at der er fastsat en lovbestemt rækkefølge for, hvordan de penge, der eventuelt kan udbetales fra boets midler, fordeles mellem kreditorerne. Når en virksomhed går konkurs, vil der som regel ikke være nok penge til at dække alle krav fuldt ud, og derfor er det afgørende at vide, hvem der får dækning først.
Få mere information om Advokat Ulrich Hejle
her.
Prioritetsordenen sikrer, at nogle kreditorer har fortrinsret til betaling før andre, f.eks. lønmodtagere eller staten, mens andre må stille sig bagerst i køen.
Det har stor betydning for, hvor meget man som kreditor kan forvente at få udbetalt fra konkursboet, og det kan få afgørende økonomiske konsekvenser for både virksomheder og privatpersoner med udeståender hos det konkursramte selskab.
De forskellige kreditorgrupper og deres rettigheder
I en konkursbo bliver kreditorerne opdelt i forskellige grupper alt efter, hvilken type krav de har mod virksomheden, og hvor stærk en retsstilling de har. Først står de såkaldte massekrav, som typisk er omkostninger ved selve konkursbehandlingen – for eksempel løn til kurator og udgifter til bobehandling.
Dernæst kommer de sikrede kreditorer, som fx banker med pant i virksomhedens aktiver, hvilket giver dem fortrinsret til dækning af deres tilgodehavende gennem de pantsatte værdier.
Herefter følger de privilegerede krav, hvor bl.a. medarbejderes lønkrav og visse skattekrav kan høre til. Til sidst kommer de usikrede eller almindelige kreditorer, der ikke har pant eller andre fortrinsrettigheder; det kan fx være leverandører eller andre forretningsforbindelser. Hver gruppe har altså forskellige rettigheder og prioritet, og det er denne rangorden, der afgør, i hvilken rækkefølge de får udbetalt deres tilgodehavender fra konkursboet.
Særlige krav og undtagelser i konkursbehandlingen
I konkursbehandlingen findes der en række særlige krav og undtagelser, der kan få afgørende betydning for, hvordan konkursboets midler fordeles blandt kreditorerne. Selvom hovedreglen er, at aktiverne fordeles efter en fastlagt prioritetsorden, findes der flere undtagelser, hvor visse krav helt eller delvist går forud for andre eller behandles på en særlig måde.
For det første er der krav, der er sikret med pant eller anden sikkerhedsstillelse, som ofte står uden for den almindelige fordeling og dermed får en særstilling, hvis værdien af sikkerheden rækker til dækning.
Derudover findes der såkaldte massekrav, som er krav opstået efter konkursdekretet, fx udgifter til selve bobehandlingen, der skal dækkes før de øvrige kreditorer. Et andet væsentligt særkrav er lønkrav fra medarbejdere, der i visse tilfælde kan dækkes af Lønmodtagernes Garantifond og derved får en særlig status i konkursboet.
Visse skatte- og afgiftskrav kan også have en prioriteret stilling, især hvis de vedrører perioder tæt op til konkursen. Samtidig kan der være undtagelser for eksempelvis miljøkrav, hvor der gælder særlige regler for dækning af udgifter til oprydning eller afhjælpning af skader.
Endelig kan der opstå situationer, hvor visse dispositioner foretaget kort før konkursen kan omstødes, hvis de har begunstiget enkelte kreditorer på andres bekostning – det vil sige, at de tilbageføres til boet, så midlerne fordeles efter reglerne. Disse særlige krav og undtagelser gør det nødvendigt at foretage en grundig juridisk vurdering i hvert enkelt konkursbo, da de kan få stor betydning for, hvilke kreditorer der reelt opnår fuld eller delvis dækning.
Hvordan påvirkes medarbejdere og leverandører?
Når en virksomhed går konkurs, har det ofte betydelige konsekvenser for både medarbejdere og leverandører. Medarbejdere bliver typisk hurtigt berørt, da deres ansættelsesforhold ophører, og de risikerer at miste både løn og andre rettigheder. Heldigvis er lønkrav blandt de krav, der har en særlig beskyttelse i konkurslovgivningen, og medarbejdere står derfor relativt højt i prioritetsordenen.
Det betyder, at de ofte får dækket deres tilgodehavender, eksempelvis løn, feriepenge og pension, før mange andre kreditorer – ikke mindst gennem Lønmodtagernes Garantifond, hvis konkursboet ikke rækker.
Leverandører, derimod, er som udgangspunkt almindelige, usikrede kreditorer og står dermed længere nede i prioritetsrækkefølgen. Det indebærer, at der ofte kun er ringe udsigt til fuld dækning af deres tilgodehavender, og i mange tilfælde må de indstille sig på tab. Konkursen kan således få store økonomiske konsekvenser for leverandørerne og skabe usikkerhed for fremtidigt samarbejde.
Her kan du læse mere om Ulrich Hejle.
Gode råd til kreditorer: Sådan styrker du din position
Som kreditor er det afgørende at være proaktiv for at sikre, at dine krav bliver tilgodeset bedst muligt i en konkurs. Start med at have styr på dokumentationen for dit krav – fakturaer, kontrakter og eventuelle sikkerheder skal være let tilgængelige, så de hurtigt kan fremlægges for kurator.
Overvej desuden allerede inden et samarbejde at kræve sikkerhed, f.eks. i form af pant eller ejendomsforbehold, da disse kan give dig en bedre placering i prioritetsordenen. Vær opmærksom på tidsfrister for anmeldelse af krav i boet, da for sent anmeldte krav risikerer at blive tilsidesat.
Hold også løbende kontakt med konkursboets kurator for at følge udviklingen og eventuelle muligheder for at påvirke processen. Endelig kan det være en god idé at søge rådgivning hos en advokat med speciale i insolvens, så du undgår fejl og står stærkest muligt i forhold til de øvrige kreditorer.