Crowdfunding og finansieringsret – er lovgivningen fulgt med udviklingen?

Crowdfunding har på få år vundet indpas som en populær og alternativ finansieringsform i Danmark. Særligt for iværksættere og mindre virksomheder har crowdfunding åbnet nye muligheder for at rejse kapital, der ellers kan være svær at få adgang til gennem traditionelle finansieringskilder som banker og investorer. Samtidig har det givet private forbrugere og investorer en …

Nye tendenser i virksomheders finansieringsmuligheder – og de juridiske faldgruber

Virksomheders adgang til kapital har gennemgået markante forandringer i de senere år. Hvor banklån og traditionelle investeringsformer tidligere var de dominerende veje til finansiering, ser vi nu en bølge af nye muligheder, der ændrer spillereglerne for både små og store virksomheder. Teknologiske fremskridt, øget digitalisering og et voksende fokus på bæredygtighed har åbnet døren for …

Grønnere lån: Finansieringsrettens rolle i den grønne omstilling

I takt med at klimaforandringer og bæredygtighed indtager en stadig mere central plads på den globale dagsorden, er det blevet klart, at den grønne omstilling ikke alene kan drives af politiske målsætninger og teknologiske fremskridt. Også finansielle aktører og de juridiske rammer, de opererer indenfor, spiller en afgørende rolle. Finansieringsretten – altså de regler og …

Esg-krav og finansieringsdokumenter: Miljøhensyn i långivning

I de senere år har ESG-krav – miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige hensyn – fået en stadig større betydning i den finansielle sektor. Hvor finansiering tidligere hovedsageligt drejede sig om traditionelle økonomiske parametre, spiller bæredygtighed nu en central rolle i dialogen mellem långivere og låntagere. Den grønne omstilling og øgede regulatoriske krav har sat miljøhensyn øverst …

Nye tendenser i kreditvurdering – hvad betyder det for låntagere og långivere?

Kreditvurdering har i årtier været en hjørnesten i det finansielle landskab, hvor banker og långivere vurderer låntagernes evne til at tilbagebetale lån. Men i takt med hastige teknologiske fremskridt og nye samfundsmæssige krav er området under markant forandring. I dag er det ikke længere kun traditionelle økonomiske nøgletal, der afgør, om man kan få et …

Forbud mod selvfinansiering: Hvorfor er det stadig relevant?

Forbuddet mod selvfinansiering har i årtier været en fast bestanddel af den danske selskabslovgivning, og emnet er stadig genstand for diskussion blandt både jurister, erhvervsfolk og investorer. Selvom reglerne kan virke tekniske og måske endda forældede i en tid, hvor finansielle instrumenter og virksomhedstransaktioner bliver stadig mere komplekse, spiller forbuddet en central rolle for at …

Crowdfunding og lovgivning: Er finansieringsretten klar til de nye tider?

Crowdfunding har på få år udviklet sig fra at være et nichefænomen blandt iværksættere og græsrødder til at udgøre en global finansieringsform, der udfordrer både traditionelle banker og investeringsmodeller. I takt med at flere projekter, virksomheder og endda offentlige initiativer finansieres via digitale platforme, stilles der nye og komplekse krav til de juridiske rammer, der …

Sikkerhedsstillelse i digitale aktiver: Er lovgivningen fulgt med udviklingen?

I takt med den hastige digitalisering af finansielle markeder og værdipapirer er digitale aktiver blevet en stadig vigtigere del af økonomien, både nationalt og globalt. Kryptovalutaer, tokens og andre digitale aktiver skaber nye muligheder for investering, finansiering og handel, men udfordrer samtidig de juridiske rammer, der hidtil har været gældende for mere traditionelle aktiver. En …

Selskabspantets betydning i konkurssituationer

Når et selskab ender i økonomiske vanskeligheder og må erklæres konkurs, opstår der ofte komplekse spørgsmål om fordeling af selskabets aktiver blandt kreditorerne. I denne proces spiller sikkerhedsrettigheder en central rolle, og særligt selskabspantet har fået stigende betydning i det danske erhvervsliv. Selskabspant giver kreditorer mulighed for at sikre deres tilgodehavende i selskabets samlede aktiver, …

Prioritetsordenen: Hvem står først i køen ved konkurs?

Når en virksomhed eller privatperson går konkurs, opstår der ofte mange spørgsmål om, hvem der egentlig får deres penge først, og hvem der må vente – eller måske slet ikke får noget. Dette handler om prioritetsordenen, som er de regler, der bestemmer, hvordan midlerne fra boet skal fordeles mellem de forskellige kreditorer. Prioritetsordenen er med …