Bæredygtig finansiering har i de senere år fået en central placering på både den politiske og den økonomiske dagsorden. Investeringer, der tager hensyn til miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige forhold – de såkaldte ESG-kriterier – betragtes ikke længere blot som etisk forsvarlige, men også som nødvendige for langsigtet vækst og stabilitet. Samtidig vokser forventningerne til finansielle aktører om at bidrage aktivt til den grønne omstilling og til at fremme samfundsmæssig ansvarlighed gennem deres investeringsbeslutninger.
Denne udvikling stiller imidlertid en række nye krav til både investorer, virksomheder og lovgivere. Området for bæredygtig finansiering er præget af komplekse reguleringer, internationale standarder og et konstant skiftende landskab af regler og retningslinjer. Det giver anledning til juridiske udfordringer, blandt andet i forhold til greenwashing, rapporteringskrav og due diligence-processer. Samtidig åbner det for innovative løsninger og nye muligheder for at integrere bæredygtighed i finansielle beslutninger.
Du kan læse meget mere om Advokat Ulrich Hejle
her >>
Artiklen giver et overblik over de vigtigste juridiske problemstillinger og muligheder, der kendetegner bæredygtig finansiering i dag, og sætter fokus på, hvordan juraen både kan være en barriere og en drivkraft i den grønne omstilling.
Definitionen af bæredygtig finansiering og dens samfundsmæssige betydning
Bæredygtig finansiering refererer overordnet til finansielle aktiviteter, investeringer og beslutninger, der tager hensyn til miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige (ESG) faktorer med det formål at fremme en mere ansvarlig og langsigtet udvikling i samfundet. Hvor traditionel finansiering primært fokuserer på økonomisk afkast, søger bæredygtig finansiering at integrere hensyn til klima, miljø, menneskerettigheder, sociale forhold og god selskabsledelse i hele investeringsprocessen.
Dette indebærer eksempelvis investering i virksomheder eller projekter, der fremmer grøn omstilling, energieffektivitet, social retfærdighed eller inklusion.
Samfundsmæssigt har bæredygtig finansiering en enorm betydning, fordi den kanaliserer kapital mod løsninger, der kan understøtte opfyldelsen af internationale klimamål som Parisaftalen og FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling.
Derved påvirkes ikke blot virksomheders incitamenter og praksisser, men også forbrugeres, investorers og politikeres beslutninger på tværs af sektorer. Bæredygtig finansiering bidrager til at skabe større gennemsigtighed og ansvarlighed i det finansielle system, hvilket kan styrke tilliden til markederne og fremme innovation mod mere bæredygtige produkter og services.
Samtidig er bæredygtig finansiering med til at mindske risici forbundet med klimaforandringer, miljøskader og sociale uligheder, hvilket på lang sigt kan understøtte både økonomisk stabilitet og velfærd. Dermed spiller bæredygtig finansiering en central rolle i at facilitere den nødvendige omstilling til et mere resilient, grønt og retfærdigt samfund, hvor økonomisk vækst går hånd i hånd med hensyn til planeten og dens befolkning.
Regulering og internationale standarder for bæredygtige investeringer
Reguleringen af bæredygtige investeringer har gennem de seneste år oplevet en markant udvikling, både på nationalt, europæisk og globalt plan. Et centralt formål med reguleringen er at skabe gennemsigtighed, harmonisere definitioner og sikre, at investeringer reelt bidrager til bæredygtig udvikling frem for blot at fremstå grønne på overfladen.
EU spiller en væsentlig rolle med initiativer som EU-Taksonomien, der fastsætter fælles kriterier for, hvornår en økonomisk aktivitet kan betragtes som miljømæssigt bæredygtig. Denne taksonomi er tæt forbundet med SFDR (Sustainable Finance Disclosure Regulation), som pålægger finansielle aktører at offentliggøre, hvordan bæredygtighed indgår i deres investeringsbeslutninger og risikostyring.
På internationalt plan arbejder organisationer som FN, OECD og IOSCO på at udvikle standarder og retningslinjer, der skal gøre det lettere at sammenligne og vurdere bæredygtige investeringer på tværs af landegrænser.
FN’s principper for ansvarlige investeringer (UN PRI) har fået tilslutning fra tusindvis af kapitalforvaltere verden over, og de globale standarder for bæredygtighedsrapportering, såsom ISSB og GRI, vinder stadig større udbredelse.
- Her kan du læse mere om Ulrich Hejle.
På trods af disse fremskridt er der fortsat betydelige udfordringer, blandt andet i forhold til at sikre ensartethed i rapportering, modvirke greenwashing og skabe klarhed omkring, hvilke investeringer der reelt kan betegnes som bæredygtige. Reguleringen bevæger sig derfor i retning af øget detaljeringsgrad og strengere krav, men der er fortsat behov for international koordinering og løbende opdatering af standarder for at sikre, at bæredygtige investeringer faktisk lever op til både ambitionerne og de samfundsmæssige forventninger.
Juridiske udfordringer: Greenwashing, rapporteringskrav og due diligence
En af de væsentligste juridiske udfordringer inden for bæredygtig finansiering er risikoen for greenwashing, hvor virksomheder eller finansielle aktører markedsfører deres produkter eller investeringer som mere bæredygtige, end de reelt er. Dette kan føre til vildledning af investorer og svække tilliden til markedet for bæredygtige investeringer.
For at imødegå denne udfordring er der indført skærpede rapporteringskrav, både på EU-niveau gennem forordninger som EU’s taksonomi og SFDR (Sustainable Finance Disclosure Regulation), og nationalt gennem øgede krav til dokumentation og transparens.
Disse regler forpligter virksomheder og finansielle institutioner til at indsamle, analysere og offentliggøre detaljerede oplysninger om deres bæredygtighedsprofil og håndtering af miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige forhold (ESG).
Samtidig stilles der større krav til due diligence-processer, hvor virksomheder skal kunne dokumentere, at de har foretaget grundige vurderinger af bæredygtighedsrisici og -muligheder i deres investeringsbeslutninger. Manglende overholdelse af disse krav kan føre til både juridiske og omdømmemæssige konsekvenser, hvilket understreger behovet for et solidt compliance-arbejde og opdateret juridisk rådgivning i arbejdet med bæredygtig finansiering.
Fremtidens muligheder og innovative løsninger inden for bæredygtig finansiering
Fremtiden for bæredygtig finansiering rummer et væld af muligheder, hvor nye teknologier og innovative løsninger kan være med til at forme en mere ansvarlig og gennemsigtig finanssektor. Digitale platforme, blockchain og kunstig intelligens er eksempler på værktøjer, der kan styrke sporbarhed, automatisere rapportering og sikre, at investeringer reelt lever op til bæredygtige standarder.
Desuden åbner udviklingen af nye finansielle produkter, såsom grønne obligationer og impact-investeringer, for, at flere aktører kan engagere sig i bæredygtige projekter – både institutionelle investorer og private.
Samtidig ses et voksende fokus på partnerskaber mellem offentlige og private aktører, hvor synergier kan fremme innovation og mobilisere kapital til den grønne omstilling. Med øget transparens, digitalisering og samarbejde forventes det, at bæredygtig finansiering i stigende grad kan blive en integreret del af det globale finansielle system og dermed understøtte overgangen til en mere bæredygtig økonomi.