Grøn finansiering har i de senere år bevæget sig fra at være et nicheområde til at indtage en central rolle i både nationale og internationale bestræbelser på at fremme en mere bæredygtig udvikling. Investeringer, der understøtter miljømæssige og klimamæssige mål, er blevet afgørende værktøjer i kampen mod klimaforandringer og til at sikre en ansvarlig ressourceanvendelse. Samtidig har finanssektoren fået en nøglerolle i omstillingen til et grønnere samfund, hvor kapital skal kanaliseres i retning af projekter og virksomheder, der bidrager til en bæredygtig fremtid.
Udviklingen mod grøn finansiering har imidlertid rejst en række retlige spørgsmål og udfordringer. Der har været behov for klare og ensartede regler, der kan definere, hvad der reelt kan betegnes som bæredygtige investeringer, og som kan sikre, at markedet for grønne finansielle produkter ikke undergraves af såkaldt greenwashing. På både internationalt og europæisk plan arbejdes der derfor på at etablere solide retlige rammer, som kan skabe gennemsigtighed, tillid og ensartethed på tværs af landegrænser.
Denne artikel stiller skarpt på de retlige rammer for grøn finansiering og bæredygtige investeringer. Vi ser nærmere på definitionen af grøn finansiering, centrale internationale initiativer og standarder, samt på EU’s ambitiøse reguleringsindsats. Artiklen belyser desuden de krav, der stilles til virksomheder og finansielle institutioner, samt de juridiske forpligtelser inden for due diligence og rapportering. Endelig diskuteres de udfordringer og muligheder, som følger i kølvandet på implementeringen af grøn finansiering, samt fremtidsperspektiver for området.
Definitionen af grøn finansiering og dens betydning for samfundet
Grøn finansiering kan defineres som finansielle aktiviteter og investeringer, der har til formål at fremme bæredygtig udvikling og understøtte overgangen til et lavemissionssamfund. Det indebærer, at kapital rettes mod projekter, virksomheder eller teknologier, som bidrager positivt til miljøet, eksempelvis ved at reducere drivhusgasudledninger, fremme energieffektivitet eller beskytte naturressourcer.
Betydningen af grøn finansiering for samfundet er omfattende, idet den ikke blot understøtter opfyldelsen af nationale og internationale klimamål, men også skaber nye muligheder for innovation, beskæftigelse og økonomisk vækst.
Samtidig bidrager grøn finansiering til at minimere risici forbundet med klimaforandringer og miljømæssige udfordringer, hvilket er afgørende for både den finansielle sektors stabilitet og samfundets langsigtede velfærd.
Internationale initiativer og standarder for bæredygtige investeringer
På internationalt plan har de seneste årtier budt på en markant stigning i både initiativer og standarder, der skal fremme bæredygtige investeringer og sikre, at finansielle strømme understøtter en grøn omstilling. Blandt de mest toneangivende initiativer er FN’s principper for ansvarlige investeringer (UN PRI), som blev lanceret i 2006 og i dag har over 4.000 underskrivere verden over, herunder nogle af verdens største investorer.
UN PRI forpligter investorer til at integrere miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige (ESG) hensyn i deres investeringspraksis og aktivt arbejde for ansvarlig virksomhedsstyring.
Desuden har G20 og Financial Stability Board (FSB) taget vigtige skridt for at integrere grønne hensyn i det finansielle system, blandt andet gennem etableringen af Task Force on Climate-related Financial Disclosures (TCFD), der udstikker vejledende rammer for virksomheders klimarelaterede rapportering.
- Du kan læse meget mere om Ulrich Hejle
her.
TCFD’s anbefalinger har fået bred international opbakning og anvendes i stigende grad som standard for rapportering om klimarisici.
Derudover har internationale standardiseringsorganisationer som International Organization for Standardization (ISO) udviklet specifikke standarder, eksempelvis ISO 14030-serien, der relaterer sig til grønne obligationer og måling af miljømæssige resultater.
Disse initiativer suppleres af regionale og nationale standarder, hvor særligt EU’s arbejde med at udvikle en fælles taksonomi for bæredygtige investeringer har sat nye standarder for, hvordan bæredygtighed defineres og måles. Sammen udgør de internationale initiativer og standarder et fundament for en mere ensartet, transparent og ansvarlig tilgang til grøn finansiering, der ikke blot hjælper investorer med at navigere i et komplekst landskab, men også bidrager til at kanalisere kapital hen mod projekter, der understøtter globale klimamål og FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling.
EU’s taksonomi og regulering af bæredygtige finansielle produkter
EU har med sin taksonomi for bæredygtige aktiviteter introduceret et fælles klassifikationssystem, der definerer, hvilke økonomiske aktiviteter der kan betegnes som miljømæssigt bæredygtige. Formålet er at skabe gennemsigtighed og sammenlignelighed på tværs af medlemslandene og dermed fremme investeringer, der understøtter EU’s klima- og miljømål.
Taksonomien stiller objektive kriterier for blandt andet klimaforandringer, bæredygtig brug af vandressourcer, cirkulær økonomi og forebyggelse af forurening. Samtidig har EU vedtaget en række forordninger, såsom forordningen om bæredygtighedsrelaterede oplysninger i den finansielle sektor (SFDR) og forordningen om EU’s taksonomi, der pålægger finansielle aktører og virksomheder nye krav om information, rapportering og transparens.
Disse reguleringer skal sikre, at investorer får pålidelige oplysninger om bæredygtighedsaspekter ved finansielle produkter, og at der ikke sker såkaldt greenwashing. Samlet set udgør EU’s taksonomi og regulering et centralt element i udviklingen af grøn finansiering, idet de sætter rammen for, hvordan bæredygtighed integreres i finansielle beslutningsprocesser og markedsføringen af finansielle produkter.
Krav til virksomheder og finansielle institutioner
Virksomheder og finansielle institutioner står i dag over for en række skærpede krav i forhold til grøn finansiering og bæredygtige investeringer. Disse krav udspringer primært af EU’s regulering, herunder taksonomiforordningen og reglerne om bæredygtighedsrelateret oplysning (SFDR). For virksomheder betyder det, at de skal kunne dokumentere og rapportere, hvordan deres aktiviteter lever op til definerede miljømæssige kriterier, hvis de ønsker at tiltrække grøn kapital.
Finansielle institutioner, såsom banker, kapitalforvaltere og investeringsfonde, skal på deres side sikre, at de produkter, de markedsfører som bæredygtige eller grønne, rent faktisk lever op til de fastsatte standarder.
Dette omfatter blandt andet krav om transparens, risikovurdering og indarbejdelse af miljø-, sociale- og ledelsesmæssige (ESG) forhold i investeringsbeslutninger. Overholdelse af disse krav er ikke kun en juridisk forpligtelse, men også afgørende for at fastholde tillid blandt investorer og øvrige interessenter i det finansielle marked.
Due diligence og rapportering: Juridiske forpligtelser og praksis
Due diligence og rapportering udgør centrale elementer i de juridiske rammer for grøn finansiering og bæredygtige investeringer. Ifølge EU’s forordning om bæredygtighedsrelaterede oplysninger i finanssektoren (SFDR) og taksonomiforordningen stilles der omfattende krav til både finansielle institutioner og virksomheder om at identificere, vurdere og håndtere bæredygtighedsrisici og -muligheder.
Dette indebærer, at aktører skal gennemføre grundige due diligence-processer, hvor de indsamler og analyserer data om miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige forhold (ESG), samt vurdere potentielle negative indvirkninger på bæredygtighed. Rapportering er ligeledes underlagt strenge krav: Virksomheder og finansielle markedsdeltagere skal offentliggøre detaljerede oplysninger om deres investeringers bæredygtighed i henhold til standardiserede formater, hvilket skal sikre gennemsigtighed og sammenlignelighed for investorer og andre interessenter.
Manglende overholdelse af disse forpligtelser kan føre til både juridiske og omdømmemæssige konsekvenser, og det er derfor afgørende, at organisationer etablerer effektive interne procedurer og kontroller for at leve op til kravene i praksis.
Udfordringer og muligheder ved implementeringen af grøn finansiering
Implementeringen af grøn finansiering rummer en række både juridiske og praktiske udfordringer, men også betydelige muligheder for samfundet og de involverede aktører. En central udfordring består i at omsætte komplekse og til tider uklare regler, såsom EU’s taksonomi, til konkrete handlinger i virksomheder og finansielle institutioner.
Manglende harmonisering af standarder på tværs af lande kan skabe usikkerhed og øge omkostningerne ved compliance, ligesom adgang til tilstrækkelige og pålidelige ESG-data fortsat er en barriere for effektiv rapportering og vurdering af bæredygtighed.
Samtidig kan kravene om øget gennemsigtighed og rapportering opleves som byrdefulde, især for små og mellemstore virksomheder. På den anden side åbner grøn finansiering op for nye investeringsmuligheder og adgang til kapital for virksomheder, der arbejder målrettet med bæredygtighed.
De finansielle markeder kan dermed spille en nøglerolle i den grønne omstilling ved at kanalisere investeringer mod bæredygtige projekter og innovation. For de virksomheder og institutioner, der formår at tilpasse sig de nye krav, kan der opnås en konkurrencefordel, styrket omdømme og øget investorinteresse. Implementeringen af grøn finansiering er således ikke blot en compliance-udfordring, men også et strategisk redskab til at fremme en mere bæredygtig økonomi.
Fremtidsperspektiver for retlige rammer og bæredygtige investeringer
De retlige rammer for bæredygtige investeringer forventes at udvikle sig markant i de kommende år i takt med stigende politisk og samfundsmæssig fokus på den grønne omstilling. EU’s taksonomi og tilhørende reguleringer udgør blot første skridt i en løbende proces, hvor lovgivningen skal tilpasses nye klimamæssige og miljømæssige udfordringer samt teknologiske fremskridt.
Få mere info om Advokat Ulrich Hejle her.
Fremadrettet kan der forventes yderligere harmonisering af standarder på tværs af internationale markeder, hvilket vil gøre det lettere for investorer og virksomheder at navigere i kravene.
Samtidig vil øget krav til transparens, dokumentation og rapportering sandsynligvis blive udvidet, så flere brancher og mindre aktører omfattes.
På længere sigt vil udviklingen af retlige rammer spille en central rolle for at sikre, at kapitalstrømme i endnu højere grad understøtter bæredygtige løsninger, og at markedet for grøn finansiering forbliver troværdigt og robust. Dette vil stille krav til både lovgivere, virksomheder og finansielle institutioner om fortsat tilpasning og innovation for at sikre, at de retlige rammer effektivt understøtter den grønne omstilling.