Når en virksomhed eller en person går konkurs, sættes et komplekst spil i gang mellem de mange kreditorer, der alle har penge til gode. Pludselig handler det ikke blot om, hvor stor ens fordring er, men i høj grad også om, hvilken plads man har i køen til de tilbageværende midler. Konkursen sætter kreditorernes rettigheder og interesser på spidsen, og kampen om de få aktiver, der måtte være tilbage, kan blive både intens og uforudsigelig.
I denne artikel dykker vi ned i prioritetskampen, der opstår under en konkurs: Hvem står egentlig stærkest, når boet skal gøres op? Vi ser nærmere på, hvordan prioritetsrækkefølgen fastlægges, hvad det betyder at være sikret eller usikret kreditor, og hvilke roller pant, tilbageholdsret og andre sikkerheder spiller. Undervejs vil vi også afdække de undtagelser og overraskelser, der kan opstå, samt give konkrete strategier til, hvordan man som kreditor kan styrke sin position i tilfælde af en konkurs.
Uanset om du er professionel rådgiver, kreditor eller blot nysgerrig på reglerne, får du her overblikket over, hvordan konkursboets aktiver fordeles – og hvem der i sidste ende står stærkest, når regnskabet skal gøres op.
Konkursens betydning for kreditorer
Når en virksomhed går konkurs, har det afgørende betydning for kreditorerne, fordi konkursen sætter en formel grænse for, hvordan deres krav kan inddrives. Fra konkursdekretets afsigelse mister kreditorerne retten til at forfølge deres individuelle krav mod skyldneren, og alle krav skal nu anmeldes til konkursboet.
Det betyder, at kreditorerne må indstille sig på, at deres chancer for fuld betaling ofte er begrænsede, da boets aktiver sjældent dækker samtlige krav.
Derudover kan konkursen føre til, at nogle kreditorer taber hele deres tilgodehavende, mens andre – afhængig af deres sikkerhed og prioritet – kan få dækket en større del af deres krav. Konkursen medfører således en kollektiv ordning, hvor kreditorernes indbyrdes placering og sikkerhedsstillelser får afgørende betydning for, hvor meget de hver især kan forvente at få udbetalt.
Prioritetsrækkefølgen: Hvem kommer først i køen?
Når et selskab går konkurs, opstår der straks spørgsmålet om, hvordan de tilbageværende værdier skal fordeles blandt kreditorerne. Her spiller prioritetsrækkefølgen en afgørende rolle, da den fastlægger, hvilken rækkefølge kreditorerne får dækning i. Grundlæggende betyder det, at nogle kreditorer har fortrinsret frem for andre, hvis der ikke er tilstrækkelige midler til at dække alle krav.
Øverst i prioritetskøen står ofte kreditorer med sikkerheder, såsom pant eller tilbageholdsret, da deres krav er sikret i bestemte aktiver. Dernæst følger de såkaldte fortrinsberettigede krav, som blandt andet kan omfatte lønkrav fra ansatte og visse skatter og afgifter.
Til sidst kommer de usikrede kreditorer, som må stille sig sidst i køen og dermed løber den største risiko for at miste deres tilgodehavende. Denne rækkefølge er fastlagt i konkursloven og har stor betydning for, hvor meget den enkelte kreditor reelt kan forvente at få udbetalt, når konkursboets aktiver skal fordeles.
Sikrede vs. Usikrede kreditorer
Når en virksomhed går konkurs, bliver forskellen mellem sikrede og usikrede kreditorer afgørende for, hvem der har størst sandsynlighed for at få deres tilgodehavender dækket. Sikrede kreditorer er dem, der har opnået en form for sikkerhed i skyldnerens aktiver – for eksempel gennem pant i fast ejendom, løsøre eller andre værdigenstande, eller via en tilbageholdsret.
Denne sikkerhed betyder, at de sikrede kreditorer har en fortrinsret til provenuet fra salg af de specifikke aktiver, der er stillet som sikkerhed, før andre kreditorer kan gøre krav gældende.
I modsætning hertil står de usikrede kreditorer, som ikke har nogen særlig sikkerhed for deres krav. Det kan være leverandører, långivere uden pant eller fx samarbejdspartnere, der blot har et almindeligt tilgodehavende mod virksomheden.
Du kan læse meget mere om Advokat Ulrich Hejle
her.
For disse kreditorer er der ingen garanti for, at de får deres penge tilbage, da de først får adgang til konkursboets midler, når de sikrede kreditorer og eventuelt privilegerede krav er blevet dækket. I praksis betyder dette ofte, at usikrede kreditorer kun får en brøkdel af deres tilgodehavende – eller i værste fald ingenting – hvis boets aktiver ikke rækker til at dække alle krav.
Prioriteringen mellem sikrede og usikrede kreditorer er således central i konkursbehandlingen og udgør et væsentligt incitament for kreditorer til at søge sikkerhed for deres engagement, inden de indgår aftaler, hvor der er en risiko for manglende betaling. Forståelsen af denne forskel er derfor essentiel for alle, der påtænker at yde kredit eller indgå økonomiske relationer med virksomheder, hvor der kan være en latent konkursrisiko.
Pant, tilbageholdsret og andre sikkerheder
Pant, tilbageholdsret og andre sikkerheder spiller en central rolle i konkursboets prioriteringskamp. Pant er en aftalt sikkerhedsret, hvor en kreditor får fortrinsret til bestemte aktiver – eksempelvis fast ejendom, biler eller varelager – hvis skyldneren går konkurs.
Denne ret sikrer, at panthaveren ofte står foran både usikrede kreditorer og visse andre sikrede krav i konkursordenen. Tilbageholdsret fungerer på en anden måde: Her kan en kreditor nægte at udlevere en genstand, som tilhører skyldneren, indtil dennes gæld er betalt – for eksempel en håndværker, der holder på en bil indtil regningen er betalt.
Udover pant og tilbageholdsret findes der andre former for sikkerheder, såsom ejendomsforbehold, virksomhedspant eller garantier, der hver især kan give kreditor en styrket position ved konkurs.
Fælles for alle disse sikkerheder er, at de skal være gyldigt stiftet og tinglyst eller på anden vis registreret for at opnå den ønskede prioritetsstilling i konkursboet. Dermed bliver det afgørende for kreditorer at sikre korrekt dokumentation og registrering af deres sikkerheder, hvis de vil stå stærkt i kampen om boets midler.
Konkursboets rolle og fordeling af aktiver
Når et selskab tages under konkursbehandling, overtager konkursboet rådigheden over skyldnerens aktiver. Konkursboets primære rolle er at opgøre, realisere og fordele skyldnerens aktiver efter konkurslovens regler. Boets kurator får til opgave at sikre, at aktiverne bliver omsat til størst mulig værdi, for eksempel gennem salg af ejendele eller inddrivelse af tilgodehavender.
Når midlerne er gjort op, fordeles provenuet mellem kreditorerne i henhold til den lovbestemte prioritetsrækkefølge. Sikrede kreditorer – for eksempel med pant – bliver som udgangspunkt dækket først af de aktiver, de har sikkerhed i, mens eventuelle overskydende midler efterfølgende fordeles mellem de usikrede kreditorer.
Konkursboet fungerer således som den neutrale mellemmand, der sikrer en retfærdig og lovmedholdelig fordeling af midlerne, og det er også boet, der træffer afgørelser om, hvilke krav der anerkendes, og hvordan aktiverne bedst realiseres.
Få mere viden om Ulrich Hejle her.
Undtagelser og overraskelser i prioriteringsspillet
Selvom prioritetsrækkefølgen i konkursloven i udgangspunktet er klar, rummer praksis en række undtagelser og overraskelser, som kan vende op og ned på kreditorernes forventninger. En væsentlig undtagelse er fx omstødelsesreglerne, hvor visse betalinger eller dispositioner, der er foretaget kort før konkursen, kan tilbageføres, hvilket kan betyde, at en kreditor mister sin på forhånd sikrede position.
Ligeledes kan særlige rettigheder som lønmodtagerkrav eller krav fra det offentlige i visse tilfælde springe køen og opnå højere prioritet end ellers forventet.
En anden overraskelse kan opstå, hvis en kreditor har forsømt at tinglyse sit pant eller ikke har opretholdt sine sikkerheder korrekt – så risikerer man, at sikkerheden ikke anerkendes, og man ender som simpel usikret kreditor.
Endelig kan tvister om fortolkningen af eksempelvis ejendomsforbehold eller tilbageholdsret føre til uforudsete udfald i fordelingen af boets aktiver. Derfor er det afgørende, at kreditorer ikke kun kender hovedreglerne, men også er opmærksomme på de undtagelser og faldgruber, der kan opstå i konkursens prioritetsspil.
Strategier for at styrke sin position som kreditor
For at styrke sin position som kreditor i en konkurs, er det afgørende at tænke strategisk allerede inden et eventuelt betalingsproblem opstår. En af de mest effektive metoder er at sikre sine tilgodehavender med pant eller anden form for sikkerhed, således at man får status som sikret kreditor og dermed prioritet foran usikrede kreditorer.
Det kan for eksempel ske ved at tage virksomhedspant, ejendomsforbehold eller transport i debitors tilgodehavender. Derudover kan det være fordelagtigt at aftale kortere betalingsfrister eller løbende overvåge debitors økonomiske situation, så man hurtigt kan reagere, hvis der opstår tegn på økonomiske vanskeligheder.
Endelig kan en tæt og løbende dialog med debitor, samt brug af juridisk rådgivning ved udarbejdelse af kontrakter, styrke kreditorpositionen yderligere, da det sikrer, at ens krav er korrekt dokumenteret og dermed lettere kan gøres gældende i en eventuel konkurs.