Kryptovalutaer som Bitcoin, Ethereum og andre digitale aktiver har i løbet af det seneste årti vundet markant indpas i både det internationale og danske finansielle landskab. Hvor kryptovaluta tidligere primært blev associeret med alternative investeringsformer og spekulation, ses der i dag en stigende interesse for at inddrage disse digitale aktiver i mere traditionelle finansielle dispositioner – herunder som sikkerhed i låne- og finansieringsforhold. Denne udvikling rejser en række centrale juridiske spørgsmål, ikke mindst i forhold til, hvordan kryptovaluta kan klassificeres, håndteres og anvendes inden for rammerne af dansk finansieringsret.
Artiklen undersøger de muligheder og udfordringer, der knytter sig til brugen af kryptovaluta som sikkerhedsstillelse i Danmark. Med udgangspunkt i gældende dansk ret belyses først kryptovalutaens retslige status og de grundlæggende krav til ejendomsret og besiddelse. Dernæst analyseres mulighederne for at pantsætte eller på anden måde bruge kryptovaluta som sikkerhed, før artiklen afslutningsvis sætter fokus på de væsentligste retlige og praktiske udfordringer – herunder retlig usikkerhed, volatilitet og tekniske håndteringsspørgsmål. Afslutningsvis gives et perspektiv på fremtidige reguleringsinitiativer og markedsudviklinger, som kan få betydning for området.
Formålet med artiklen er at give læseren et overblik over det komplekse samspil mellem digitale aktiver og dansk finansieringsret og samtidig pege på både de muligheder og de barrierer, der findes ved at anvende kryptovaluta som sikkerhed i et stadig mere digitaliseret finansielt miljø.
Kryptovalutaens placering i dansk ret: Ejendomsret, klassificering og besiddelseskrav
Kryptovalutaens retsstilling i dansk ret er fortsat præget af betydelig usikkerhed, særligt hvad angår ejendomsret, klassificering og besiddelseskrav. Danske myndigheder og retspraksis har endnu ikke fastlagt en entydig klassificering af kryptovaluta, men den betragtes oftest som et formuegode snarere end egentlige penge eller værdipapirer.
Få mere viden om Ulrich Hejle
her.
Dette har væsentlig betydning for, hvordan ejendomsretten til kryptovaluta håndteres: Ejendomsretten knytter sig typisk til kontrollen med de private nøgler, som giver adgang til de digitale aktiver, frem for til selve den digitale “genstand”.
Dette adskiller sig fra traditionelle formuegoder, hvor den fysiske besiddelse eller registrering har afgørende betydning.
Besiddelseskravet – altså kravet til, hvordan man opnår og udøver rådighed over kryptovaluta – kompliceres af teknologiens decentraliserede karakter. I mangel af central registrering eller fysisk overdragelse, hviler besiddelsesvurderingen i praksis på adgang til den relevante wallet og private nøgle.
Dette skaber udfordringer i forhold til både identifikation af rette ejer og sikring af tredjemandsbeskyttelse, da kryptovaluta ikke på samme måde som eksempelvis værdipapirer kan registreres i et centralt system. Samlet set betyder dette, at retlig placering og håndtering af kryptovaluta i dansk ret er under udvikling, og at særligt spørgsmål om ejendomsrettens udstrækning og besiddelseskrav må vurderes konkret ud fra de teknologiske forhold og den begrænsede retspraksis på området.
Muligheder for pantsætning og brug af kryptovaluta som sikkerhed
Mulighederne for at pantsætte kryptovaluta og bruge den som sikkerhed i danske finansieringsforhold er i stigende grad relevante, efterhånden som digitale aktiver vinder udbredelse. Kryptovaluta kan i princippet tjene som sikkerhed på linje med andre formuegoder, idet den har en økonomisk værdi og kan overdrages mellem parter.
I praksis kræver pantsætning af kryptovaluta dog, at parterne kan opfylde de almindelige krav til pantsætning, herunder at pantsætteren skal have rådighed over kryptovalutaen, og at der kan etableres en form for kontrol eller adskillelse, så panthaverens rettigheder sikres.
Dette kan eksempelvis ske ved, at kryptovalutaen opbevares på en særlig wallet eller konto, hvortil kun panthaveren har adgang, eller ved brug af såkaldte “escrow”-løsninger. I dansk ret er det fortsat uklart, om og hvordan reglerne om underpant i løsøre kan anvendes på kryptovaluta, da den digitale karakter udfordrer de traditionelle besiddelseskrav.
Ikke desto mindre har visse aktører på det danske marked begyndt at tilbyde lån med kryptovaluta som sikkerhed, særligt gennem online platforme, hvilket peger på et spirende marked for denne type sikkerhedsstillelse. Den reelle mulighed for at bruge kryptovaluta som sikkerhed afhænger dog i høj grad af aftalevilkårene mellem parterne samt af udviklingen inden for både lovgivning og praksis.
Udfordringer og risici: Retlig usikkerhed, volatilitet og praktisk håndtering
Anvendelsen af kryptovaluta som sikkerhed i dansk finansieringsret er forbundet med en række betydelige udfordringer og risici. Den retlige usikkerhed udgør en central problemstilling, idet kryptovaluta endnu ikke er klart klassificeret i dansk ret, og der mangler retspraksis om håndtering af pantsætning og udlæg.
Dette skaber tvivl om, hvorvidt og hvordan rettigheder effektivt kan sikres og tinglyses over for tredjemand, og om panthaveren reelt får den forventede beskyttelse. Hertil kommer volatiliteten, hvor kryptovalutaers markedsværdi kan svinge voldsomt og uforudsigeligt.
Dette indebærer, at værdien af sikkerheden kan falde markant på kort tid, hvilket øger kreditgivers risiko og vanskeliggør fastsættelsen af passende belåningsgrader. Endelig er den praktiske håndtering kompleks: Opbevaring og kontrol med de private nøgler, der giver adgang til kryptovalutaen, er afgørende for at kunne udøve rettighederne som panthaver.
Hvis disse nøgler kompromitteres eller mistes, kan både panthaver og pantsætter risikere at miste adgangen til værdierne fuldstændigt. Samlet betyder disse forhold, at både långivere og låntagere må forholde sig til betydelige usikkerheder, og at der er behov for både kontraktuelle og tekniske løsninger, hvis kryptovaluta skal anvendes som sikkerhed i praksis.
Du kan læse meget mere om Advokat Ulrich Hejle her.
Fremtidsperspektiver: Reguleringsinitiativer, markedsudvikling og innovative løsninger
Fremadrettet forventes reguleringen af kryptovaluta at få øget betydning for anvendelsen som sikkerhed i dansk finansieringsret. På EU-niveau trådte MiCA-forordningen (Markets in Crypto-Assets) i kraft i 2023 og forventes at danne grundlag for en harmoniseret regulering af kryptovaluta og relaterede tjenesteydelser i medlemslandene, herunder Danmark.
Dette kan bidrage til at skabe større retssikkerhed og forudsigelighed for både långivere og låntagere ved brug af kryptovaluta som sikkerhed.
Samtidig ses en stigende markedsudvikling, hvor flere finansielle institutioner og fintech-virksomheder udforsker mulighederne for at integrere digitale aktiver i deres produkter og tjenester.
Innovative løsninger som smart contracts, automatiseret håndtering af sikkerhedsstillelse via blockchain-teknologi og udviklingen af mere stabile kryptovalutaer (fx stablecoins) kan potentielt imødegå nogle af de nuværende udfordringer, såsom volatilitet og kompleks ejerskabsstruktur. På sigt kan disse tendenser styrke kryptovalutaens rolle som sikkerhedsinstrument, men det forudsætter fortsat tilpasning af den retlige ramme og udviklingen af praksis, der kan håndtere de særlige karakteristika ved digitale aktiver.