Når en långiver og en låntager indgår en aftale om lån, handler det ikke kun om renter og afdrag. Ofte er spørgsmålet om sikkerhedsstillelse helt centralt for begge parter. Sikkerhedsstillelse fungerer som et værn mod tab for långiveren, hvis låntageren ikke kan tilbagebetale lånet som aftalt. For låntageren kan det være nøglen til at opnå finansiering på mere fordelagtige vilkår. Men hvad indebærer sikkerhedsstillelse egentlig i praksis – og hvilke risici og muligheder følger med?
I denne artikel dykker vi ned i sikkerhedsstillelsens rolle i låneforhold og belyser, hvorfor det er et afgørende element i finansielle aftaler. Vi gennemgår de mest almindelige former for sikkerhedsstillelse og ser nærmere på både juridiske og praktiske aspekter, der kan få betydning for både långiver og låntager. Til sidst retter vi blikket mod fremtiden og undersøger, hvordan digitalisering og nye teknologier kan ændre måden, vi tænker sikkerhedsstillelse på.
Uanset om du står overfor at skulle låne penge, udlåne kapital eller blot ønsker at forstå de mekanismer, der beskytter begge parter i et låneforhold, giver denne artikel dig et solidt indblik i sikkerhedsstillelse i praksis.
Hvad er sikkerhedsstillelse, og hvorfor er det vigtigt?
Sikkerhedsstillelse er et centralt begreb i låneforhold, hvor en låntager afgiver en form for garanti til långiveren som sikkerhed for tilbagebetaling af lånet. Det kan eksempelvis være i form af pant i fast ejendom, biler eller andre værdifulde aktiver.
Formålet med sikkerhedsstillelse er at minimere långivers risiko for at lide tab, hvis låntageren ikke kan opfylde sine betalingsforpligtelser.
For långiveren giver det øget tryghed og bedre muligheder for at få sine penge igen, mens låntageren ofte kan opnå bedre lånevilkår, såsom lavere rente eller større lånebeløb. Sikkerhedsstillelse er derfor vigtig, fordi den skaber tillid mellem parterne og er med til at sikre, at låneaftalen kan gennemføres på fair og gennemsigtig vis for begge parter.
De mest almindelige former for sikkerhedsstillelse
Når långiver og låntager indgår en aftale om lån, er det almindeligt, at långiver kræver en form for sikkerhedsstillelse for at mindske sin risiko. De mest udbredte former for sikkerhedsstillelse i Danmark omfatter pant i fast ejendom, pant i løsøre (for eksempel biler eller maskiner) og virksomhedspant, hvor hele eller dele af virksomhedens aktiver bruges som sikkerhed.
Derudover ses ofte kaution, hvor en tredjepart—ofte en ejer, direktør eller familie—garanterer for låntagers forpligtelser over for långiveren.
Endelig kan der også stilles sikkerhed i form af bankgarantier, hvor en bank garanterer for låntagers betalingsevne. Valget af sikkerhedstype afhænger af både lånets størrelse, formål og de aktiver, låntager råder over. Fælles for alle formerne er, at de giver långiver en vis tryghed for, at lånet kan indfries, hvis låntager ikke kan betale som aftalt.
Jura og praksis: Hvilke faldgruber bør man kende?
Når man arbejder med sikkerhedsstillelse, er det afgørende at være opmærksom på både juridiske krav og praktiske udfordringer, som kan have stor betydning for både långiver og låntager. En af de mest udbredte faldgruber er uklar eller mangelfuld dokumentation, hvor aftalen om sikkerhedsstillelse ikke er tydeligt beskrevet eller ikke opfylder lovens formelle krav.
Du kan læse meget mere om Advokat Ulrich Hejle
her.
Det kan føre til, at sikkerheden senere viser sig ugyldig eller ikke kan gøres gældende, hvis låntager misligholder lånet.
Derudover er det vigtigt at være opmærksom på tinglysning, hvor visse typer af sikkerheder, fx pant i fast ejendom eller virksomhedspant, kræver korrekt og rettidig registrering for at være gyldige over for tredjemand.
Manglende tinglysning kan betyde, at långiveren mister sin fortrinsret. Endelig kan der opstå problemer, hvis der ikke tages højde for allerede eksisterende sikkerheder eller gæld, hvilket kan føre til, at sikkerheden ikke har den forventede værdi. Det er derfor væsentligt at foretage grundig due diligence og altid søge juridisk rådgivning for at undgå disse faldgruber i praksis.
Her kan du læse mere om Ulrich Hejle.
Fremtidens sikkerhedsstillelse: Digitalisering og nye muligheder
Digitaliseringen er ved at revolutionere måden, hvorpå sikkerhedsstillelse håndteres mellem långiver og låntager. Traditionelt har processen været præget af omfattende papirarbejde, tidskrævende tinglysning og manuel kontrol af pant og garantier.
Med indførelsen af digitale løsninger – eksempelvis automatiserede tinglysningssystemer og blockchain-baserede registre – bliver det nu muligt at effektivisere processen markant. Digitale platforme kan gøre det lettere og hurtigere at dokumentere og overføre sikkerheder, hvilket både reducerer omkostninger og minimerer risikoen for fejl.
Samtidig åbner ny teknologi op for alternative former for sikkerhedsstillelse, såsom tokeniserede aktiver, hvor ejerskab og rettigheder til værdier kan overføres digitalt i realtid. Dette giver både långiver og låntager større fleksibilitet og gennemsigtighed, og forventes at få stor betydning for fremtidens låneprocesser.