I takt med at finansielle markeder udvikler sig, og virksomhedernes behov for kapital bliver stadig mere komplekse, oplever långivere og låntagere nye udfordringer ved den traditionelle brug af pant som sikkerhed. Hvor pantesystemet historisk har været hjørnestenen i finansieringsretten, ser vi i dag en række situationer, hvor pantet ikke længere slår til – enten fordi de aktiver, der kan belånes, er udtømte, eller fordi markedsudviklingen udfordrer pantets værdi og funktionalitet.
Denne artikel undersøger, hvordan långivere og låntagere tilpasser sig disse ændrede vilkår. Vi ser nærmere på fremkomsten af alternative sikkerhedsformer og den øgede kreativitet i kontraktpraksis, der opstår som reaktion på markedets krav. Samtidig spiller digitalisering og nye teknologiske løsninger en stadig større rolle som supplement til de klassiske panteinstrumenter.
Endelig belyser vi, hvordan lovgivningen både sætter rammer og åbner nye muligheder i udviklingen af finansieringsretten, samt hvilke perspektiver der tegner sig for pantets fremtid. Artiklen giver dermed et indblik i de aktuelle tendenser og udfordringer, som præger finansieringsretten, når pantet ikke længere er nok.
Nye udfordringer for långivere i et foranderligt marked
I takt med at markedet for finansiering bliver mere dynamisk og komplekst, står långivere over for en række nye udfordringer, som ikke kan løses med de traditionelle sikkerhedsformer alene.
Den øgede volatilitet på tværs af brancher, stigende usikkerhed i ejendomsværdier og en større andel af immaterielle aktiver i virksomheders balance gør det vanskeligere at vurdere og realisere værdien af pant.
Samtidig oplever långivere, at kravene til kreditvurdering skærpes, ligesom regulatoriske tiltag og ESG-hensyn i stigende grad påvirker beslutningsprocessen. Disse faktorer betyder, at långivere må revurdere deres risikoprofil og søge nye metoder til at sikre deres engagementer i et marked, hvor traditionelle panteformer ikke længere kan stå alene som garanti for tilbagebetaling.
Alternative sikkerhedsformer og kreativ kontraktpraksis
I takt med at traditionelle panteformer ofte ikke giver tilstrækkelig sikkerhed for långiverne, ses en stigende anvendelse af alternative sikkerhedsformer og en mere kreativ tilgang til kontraktudarbejdelsen. Blandt de mest markante tendenser er brugen af garantier, kautioner og negative pant-erklæringer, der kan supplere eller i visse tilfælde helt erstatte konventionelt pant.
Desuden eksperimenterer parterne i stigende grad med konverterbare lån, earn-out-modeller og escrow-konti, hvor midler eller aktiver midlertidigt deponeres som sikkerhed. Disse løsninger kræver ofte en høj grad af skræddersyning for at balancere långivers behov for kontrol og sikkerhed med låntagers ønsker om fleksibilitet og handlefrihed.
Du kan læse meget mere om Ulrich Hejle
her.
Det afspejles også i kontraktpraksis, hvor der indarbejdes mere detaljerede covenants og dynamiske vilkår, som løbende kan tilpasses virksomhedens økonomiske situation. Samlet set illustrerer udviklingen, at finansieringsrettens aktører i stigende grad tænker ud over de klassiske rammer og aktivt søger innovative løsninger, når pantet ikke længere slår til.
Du kan læse meget mere om Advokat Ulrich Hejle her.
Digitalisering og teknologiske løsninger som supplement til pant
Digitalisering har i de senere år banet vejen for nye muligheder i långivning, hvor teknologiske løsninger i stigende grad supplerer eller endda erstatter traditionelle pantsætninger. Gennem brug af digitale platforme og automatiserede processer kan långivere få adgang til realtidsinformation om debitorers økonomi, hvilket forbedrer risikovurderingen og mindsker behovet for fysisk pant.
Blockchain-teknologi og smarte kontrakter gør det eksempelvis muligt at registrere rettigheder og sikkerheder digitalt, hvilket øger transparensen og reducerer omkostningerne forbundet med administration af pant. Derudover ser man fremkomsten af digitale identitetsløsninger og scoring-systemer, som kan give långivere et mere nuanceret billede af låntagers kreditværdighed og dermed åbne op for finansiering, hvor traditionel pantsætning ikke er mulig eller hensigtsmæssig.
Samlet set bidrager digitaliseringen til at styrke långivers sikkerhed og fleksibilitet, og udviklingen peger på, at teknologiske løsninger fremover vil spille en stadig større rolle som supplement til eller alternativ for de klassiske pantesikkerheder.
Lovgivningens rolle i udviklingen af finansieringsretten
Lovgivningen har historisk været en central drivkraft for udviklingen af finansieringsretten, ikke mindst når det gælder rammerne for, hvilke sikkerheder der kan etableres, og hvordan disse kan gøres gældende over for tredjemand. I takt med at nye finansielle produkter og innovative sikkerhedsformer vinder frem, udfordres den traditionelle lovgivning, som ofte er tilpasset mere konventionelle pantesystemer.
Senest har både national og EU-retlig regulering sat fokus på at modernisere reglerne, så de i højere grad understøtter digitalisering, fleksibilitet og transparens i kreditgivningen.
Dette ses blandt andet i arbejdet med at lette adgangen til digitale tinglysninger og i overvejelser om at åbne op for nye former for sikkerhedsstillelse, fx i immaterielle aktiver.
Samtidig har lovgiverne et ansvar for at balancere hensynet til kreditgivers beskyttelse med behovet for at sikre låntageres adgang til finansiering og samfundets overordnede økonomiske stabilitet. Lovgivningens evne til løbende at tilpasse sig markedets udvikling får derfor afgørende betydning for, hvordan finansieringsretten former sig fremadrettet – særligt i en tid, hvor de traditionelle pantetyper ikke altid slår til.
Fremtidsperspektiver: Kan pantet genopfindes?
Selvom pant har udgjort rygraden i finansieringsretten i århundreder, er der tydelige tegn på, at pantet står over for en transformation snarere end en afvikling. De klassiske former for pant, såsom fast ejendom eller løsøre, kan vise sig utilstrækkelige i takt med, at nye aktiver – eksempelvis digitale aktiver og immaterielle rettigheder – får stigende betydning.
Fremtidens pant kan derfor tænkes at inkludere mere fleksible og dynamiske ordninger, hvor teknologiske løsninger som blockchain og smarte kontrakter muliggør hurtigere etablering, registrering og realisering af sikkerheder.
Samtidig kan den regulatoriske udvikling åbne for mere individualiserede og situationsbestemte pantformer, hvor kreditgiverens og debitorens behov i højere grad tilgodeses. På denne måde kan pantet blive genopfundet, ikke blot som en juridisk konstruktion, men som et teknologisk og kommercielt redskab, der er tilpasset en stadig mere kompleks og digitaliseret økonomi.