I takt med at samfundet og erhvervslivet gennemgår hastige forandringer, udfordres de klassiske former for sikkerhedsstillelse. Pant i fast ejendom, biler eller løsøre har i årtier været fundamentet, når banker og långivere skulle gardere sig mod tab. Men i dag er det ikke altid nok. Markedet, teknologien og lovgivningen udvikler sig, og det betyder, at både långivere og låntagere må tænke nyt, når det gælder sikkerhed for deres forpligtelser.
Denne artikel dykker ned i de nyeste tendenser inden for sikkerhedsstillelse, når pantet ikke længere rækker. Vi ser nærmere på, hvordan traditionelle panteformer udvikler sig, og hvilke alternative muligheder – som bankgarantier og forsikringer – der vinder indpas. Samtidig undersøger vi, hvilken betydning digitalisering, miljømæssige krav og sociale hensyn får for fremtidens sikkerhedsstillelse. Til sidst kaster vi et blik på de kreative løsninger, erhvervslivet tager i brug, og hvilke udfordringer og muligheder, der tegner sig i horisonten.
Uanset om du er rådgiver, virksomhedsejer eller blot nysgerrig på udviklingen, giver artiklen her et overblik over de vigtigste strømninger og tendenser, når det gælder sikkerhedsstillelse i en foranderlig verden.
Udviklingen i traditionelle panteformer
Traditionelle panteformer, såsom virksomhedspant, ejerpantebreve og realkreditpant, har i årtier udgjort fundamentet for sikkerhedsstillelse i både privat og erhvervsmæssig sammenhæng. Disse former har historisk været anset som stabile og gennemskuelige løsninger, der giver långiverne en vis tryghed for deres tilgodehavender.
I de senere år har udviklingen dog været præget af større kompleksitet og øgede krav fra både myndigheder og finansielle institutioner.
Eksempelvis er kreditvurderinger blevet mere detaljerede, og kravene til dokumentation og vurdering af pantets værdi er skærpet. Samtidig har markedet oplevet udsving, der har udfordret de traditionelle panteformers evne til at dække långivers risiko fuldt ud, især i tilfælde af faldende ejendomsværdier eller virksomheders dårlige økonomi.
Dette har ført til en øget opmærksomhed på pantesikkerhedens begrænsninger og en søgen efter supplerende eller alternative former for sikkerhedsstillelse. Udviklingen afspejler dermed et marked i bevægelse, hvor de klassiske panteformer fortsat er vigtige, men i stigende grad indgår i mere komplekse og sammensatte strukturer.
Alternative sikkerheder: Fra bankgarantier til forsikringer
I takt med at virksomheder og långivere søger mere fleksible og dynamiske løsninger end de traditionelle panteformer, har alternative sikkerheder vundet frem. Bankgarantier er blevet et populært valg, hvor banken indestår for debitors forpligtelser over for tredjemand, hvilket mindsker risikoen for kreditor uden at kræve overdragelse af fysiske aktiver.
- Du kan læse meget mere om Ulrich Hejle
her.
Samtidig ser man en stigende anvendelse af forsikringsløsninger, hvor særlige garantiforsikringer kan dække misligholdelse eller tab, eksempelvis i forbindelse med entreprise- eller leveranceaftaler.
Disse alternative sikkerheder kan ofte tilpasses den konkrete forretningstransaktion og giver større fleksibilitet for både långiver og låntager. Udviklingen afspejler et marked, hvor kravene til hurtighed, tilgængelighed og risikospredning er i fokus, og hvor kreative kombinationer af garantier, forsikringer og andre løsningsmodeller bliver stadigt mere udbredte.
Digitaliseringens betydning for sikkerhedsstillelse
Digitaliseringen har allerede sat markante spor inden for sikkerhedsstillelse og forventes at få endnu større betydning i de kommende år. Hvor sikkerhedsstillelse tidligere ofte var forbundet med fysisk dokumentation, lange ekspeditionstider og manuelle processer, muliggør digitale løsninger nu mere effektive, sikre og gennemsigtige arbejdsgange.
Elektroniske tinglysningssystemer, digitale signaturer og automatiserede kreditvurderinger har eksempelvis gjort det betydeligt nemmere og hurtigere at etablere og håndtere pant og andre sikkerheder.
Samtidig åbner digitaliseringen for helt nye typer af sikkerhedsstillelse, såsom tokeniserede aktiver og blockchain-baserede løsninger, der kan øge både fleksibilitet og transparens.
Disse teknologier mindsker risikoen for fejl og svig, hvilket styrker tilliden mellem parterne. Dog stiller digitaliseringen også nye krav til datasikkerhed og it-infrastruktur, og udviklingen betyder, at både långivere og låntagere skal forholde sig til en hastigt skiftende teknologisk virkelighed. Samlet set er digitaliseringen med til at forme et mere dynamisk og tilgængeligt marked for sikkerhedsstillelse, hvor muligheder og udfordringer går hånd i hånd.
Du kan læse meget mere om Advokat Ulrich Hejle her.
Miljømæssige og sociale hensyn i sikkerhedsstillelsen
I takt med at ESG (Environmental, Social and Governance) får en mere central rolle i erhvervslivet, ses der også en stigende opmærksomhed på miljømæssige og sociale hensyn i forbindelse med sikkerhedsstillelse. Banker og andre långivere inddrager i stigende grad vurderinger af pantets miljømæssige påvirkning, fx om en ejendom er forurenet eller om en virksomhed lever op til bæredygtighedskrav, når de vurderer kreditrisikoen.
Samtidig kan sociale forhold som arbejdsforhold, diversitet og virksomhedens samfundsansvar også spille ind – ikke blot som et moralsk spørgsmål, men som en reel faktor i risikovurderingen.
Disse hensyn kan føre til, at visse aktiver fravælges som sikkerhed, eller at der stilles yderligere krav til debitor om at overholde miljøstandarder eller sociale minimumskrav. Udviklingen vidner om, at sikkerhedsstillelse ikke længere udelukkende handler om økonomisk værdi, men også om, hvordan pantet eller virksomheden påvirker det samfund og miljø, de er en del af.
Kreative løsninger i erhvervslivet
I takt med at virksomhedernes behov for fleksibilitet og tilpasning vokser, ser vi en markant stigning i brugen af kreative løsninger til sikkerhedsstillelse. Hvor traditionelle panteformer tidligere dominerede, eksperimenterer erhvervslivet nu med en bred vifte af innovative tilgange.
Nogle virksomheder vælger at stille sikkerhed i form af immaterielle aktiver som patenter, varemærker eller kundedatabaser, mens andre benytter sig af forpligtende partnerskabsaftaler eller tilgodehavender som grundlag for sikkerhed.
Derudover oplever vi en øget anvendelse af såkaldte hybridløsninger, hvor forskellige typer af aktiver kombineres for at skabe en mere robust og attraktiv sikkerhed for långivere. Disse kreative tilgange afspejler både et ønske om at udnytte virksomhedens samlede værdier mere effektivt og en respons på de stigende krav fra finansielle institutioner om diversificeret sikkerhedsstillelse.
Fremtidens udfordringer og muligheder
Fremtiden for sikkerhedsstillelse tegner sig som et landskab under hastig forandring, hvor både teknologiske fremskridt, regulatoriske krav og samfundsmæssige værdier spiller en stadig større rolle. En af de største udfordringer bliver at balancere ønsket om fleksibilitet og hurtig adgang til finansiering med behovet for solid og pålidelig sikkerhed for långivere.
Digitaliseringen åbner nye muligheder for at effektivisere processer og gøre sikkerhedsstillelse mere transparent, men den medfører også øgede risici for cyberangreb og datalæk, hvilket kræver nye former for kontrol og overvågning.
Samtidig vil presset fra bæredygtighedsagendaen og ESG-krav formentlig betyde, at både långivere og låntagere i stigende grad skal tage højde for klima- og miljømæssige forhold i vurderingen af, hvilke aktiver der kan stilles som sikkerhed, og hvordan disse værdisættes.
Nye aktørtyper, såsom fintech-virksomheder og alternative investorer, kan skubbe til de etablerede normer og bringe kreative modeller for sikkerhedsstillelse i spil – for eksempel gennem brug af tokeniserede aktiver og smarte kontrakter baseret på blockchain-teknologi. Dog vil det være afgørende at sikre, at de juridiske rammer kan følge med udviklingen, så innovative løsninger ikke underminerer den grundlæggende tryghed i kreditgivningen.
Samarbejde mellem myndigheder, finansielle institutioner og erhvervsliv bliver dermed en nøgle til at udnytte mulighederne og imødegå de udfordringer, der venter forude. Alt i alt peger tendenserne på, at fremtidens sikkerhedsstillelse vil blive præget af både øget kompleksitet og flere valgmuligheder, men også af et større ansvar for at integrere teknologiske, juridiske og samfundsmæssige hensyn i de løsninger, der skal beskytte både långivere og låntagere.