I takt med at digitale aktiver som kryptovalutaer, tokens og NFT’er vinder stadig større udbredelse, opstår der nye muligheder for at udnytte disse aktiver i finansielle sammenhænge. Ét af de områder, der har vakt særlig interesse, er muligheden for at stille digitale aktiver som sikkerhed – eller pant – i forbindelse med lån og finansiering. Men hvad vil det egentlig sige at pantsætte et digitalt aktiv, og hvordan adskiller det sig fra mere traditionelle former for sikkerhedsstillelse?
Udviklingen inden for blockchain-teknologi og decentral finansiering (DeFi) har gjort det muligt at skabe innovative løsninger, hvor digitale aktiver kan bruges som pant på både tværs af landegrænser og uden behov for mellemmænd. Dette åbner op for nye finansieringsmuligheder, men rejser samtidig en række juridiske, teknologiske og praktiske spørgsmål. I denne artikel ser vi nærmere på, hvad pant i digitale aktiver indebærer, hvordan teknologien bag fungerer, hvilke udfordringer og muligheder der eksisterer, samt hvordan fremtiden kan komme til at se ud for denne spirende del af finanssektoren.
Hvad betyder pant i digitale aktiver?
Pant i digitale aktiver betyder, at man stiller digitale værdier – typisk kryptovalutaer eller andre former for tokens – som sikkerhed for et lån. Ligesom man i den traditionelle finansverden kan pantsætte for eksempel fast ejendom eller biler for at sikre et lån, kan digitale aktiver fungere som en form for digitalt “pant”.
Det betyder, at långiveren får en form for sikkerhed i tilfælde af, at låntageren ikke kan tilbagebetale lånet. Hvis det sker, kan långiveren gøre krav på de digitale aktiver, der er stillet som sikkerhed, og på den måde mindske sit tab.
Pant i digitale aktiver foregår ofte via smarte kontrakter på blockchain-teknologi, som automatiserer processen og sikrer, at reglerne for pantsætningen overholdes uden behov for en mellemmand. Dette åbner op for nye muligheder for både låntagere og långivere, men stiller også nye krav til forståelsen af rettigheder, risici og teknologien bag.
Teknologien bag digitale aktiver og decentral finansiering
Digitale aktiver, såsom kryptovalutaer og NFT’er, er baseret på blockchain-teknologi, der muliggør sikker, gennemsigtig og decentral registrering af ejerskab og transaktioner. Blockchain fungerer som en distribueret database, hvor alle transaktioner verificeres af et netværk af computere i stedet for en central myndighed.
Denne teknologi danner grundlaget for decentral finansiering (DeFi), hvor traditionelle finansielle tjenester som lån, pantsætning og handel kan udføres direkte mellem brugere via smarte kontrakter.
Smarte kontrakter er programmerbare aftaler, der automatisk eksekverer handlinger, når bestemte betingelser er opfyldt – for eksempel kan de sikre, at et digitalt aktiv bliver låst som sikkerhed for et lån og frigivet igen, når lånet er tilbagebetalt.
Her finder du mere information om Advokat Ulrich Hejle
.
Dette skaber et tillidsløst miljø, hvor parterne ikke behøver at kende eller stole på hinanden, da hele processen håndteres af kode og blockchainens uforanderlighed. Teknologien muliggør dermed nye finansieringsmuligheder, hvor digitale aktiver effektivt kan benyttes som pant, uden behov for traditionelle mellemled som banker eller kreditinstitutter.
Juridiske og regulatoriske udfordringer
Indførelsen af pant i digitale aktiver, såsom kryptovalutaer og tokens, rejser en række juridiske og regulatoriske udfordringer. Først og fremmest eksisterer der betydelig usikkerhed omkring, hvordan digitale aktiver juridisk kvalificeres: Er de værdipapirer, ejendele eller noget tredje? Denne uklarhed gør det vanskeligt at fastlægge klare regler for stiftelse, registrering og håndhævelse af pant.
Desuden varierer reguleringen af digitale aktiver markant fra land til land, hvilket kan skabe problemer for långivere og låntagere, der opererer på tværs af grænser.
I Danmark er der endnu ikke udformet specifik lovgivning, der adresserer pant i digitale aktiver, og parterne må derfor navigere i et juridisk landskab præget af fortolkning og analogier til eksisterende regler om løsøre og værdipapirer. Endelig stiller den teknologiske udvikling store krav til myndighedernes evne til at følge med og etablere effektive tilsyns- og kontrolmekanismer, så retssikkerhed, forbrugerbeskyttelse og hvidvaskregler fortsat kan håndhæves i en digital kontekst.
Fordele og risici for långivere og låntagere
Pant i digitale aktiver åbner for nye muligheder for både långivere og låntagere, men det indebærer også særlige risici. For långivere kan digitale aktiver som pant give adgang til en bredere låntagergruppe og muligheden for hurtigere og automatiserede låneprocesser, hvor sikkerheden for lånet kan håndteres via smarte kontrakter.
Dette kan reducere administrative omkostninger og minimere risikoen for svindel, da alle transaktioner er transparente og registreret på blockchainen. For låntagere betyder det, at de kan stille deres digitale aktiver – fx kryptovaluta eller NFT’er – som sikkerhed og dermed opnå lån uden at skulle sælge deres investeringer.
Samtidig kan processen være hurtigere og mere tilgængelig end traditionelle lån. Dog er der væsentlige risici: Værdien af digitale aktiver kan være meget volatil, hvilket kan føre til krav om yderligere sikkerhedsstillelse eller tvangsrealisering af pantet, hvis værdien falder.
For långivere er der desuden risiko for tekniske fejl eller hacking, som kan betyde tab af sikkerhedsstillelsen. For låntagere kan uklare regler og manglende forbrugerbeskyttelse give usikkerhed omkring rettigheder og ansvar. Samlet set tilbyder pant i digitale aktiver store fordele, men både långivere og låntagere skal være opmærksomme på de potentielle faldgruber og det hurtigt skiftende regulatoriske landskab.
Her kan du læse mere om Ulrich Hejle.
Fremtidsperspektiver og muligheder i finanssektoren
Indførelsen af pant i digitale aktiver åbner op for en række spændende fremtidsperspektiver og muligheder i finanssektoren. Efterhånden som blockchain-teknologien modnes, og flere værdifulde aktiver digitaliseres, vil banker og finansielle institutter få adgang til nye former for sikkerhedsstillelse, som kan effektivisere og demokratisere kreditgivning.
Samtidig kan automatisering gennem smarte kontrakter mindske administrative omkostninger og risikoen for fejl, hvilket kan skabe mere fleksible og hurtigere låneprocesser.
Derudover kan pant i digitale aktiver potentielt øge adgangen til finansiering for både virksomheder og privatpersoner, som ellers har haft svært ved at stille traditionelt pant. På længere sigt kan disse muligheder være med til at transformere finansielle markeder og skabe nye forretningsmodeller, men det forudsætter, at de juridiske og teknologiske rammer følger med udviklingen.