I takt med at dansk erhvervsliv gennemgår hastige forandringer, spiller løsøre en stadigt mere central rolle i finansieringsrettens udvikling. Hvor pantsætning tidligere hovedsageligt var forbeholdt faste aktiver som fast ejendom, er der i dag et stigende fokus på løsøre som grundlag for sikkerhedsstillelse – ikke mindst som følge af nye forretningsmodeller, digitale aktiver og et mere differentieret erhvervsliv. Denne udvikling har medført både nye muligheder og udfordringer for virksomheder, långivere og jurister, der beskæftiger sig med finansiering og kreditgivning.
Denne artikel undersøger de nyeste tendenser inden for pant i løsøre i dansk ret, og sætter fokus på, hvordan lovgivning, praksis og teknologisk udvikling påvirker området. Særligt belyses de komplekse spørgsmål, der opstår i mødet mellem traditionelle principper og nye former for aktiver, samt de praktiske problemer, som især små og mellemstore virksomheder står over for. Artiklen stiller skarpt på de udfordringer, der følger med konkurs og kreditorbeskyttelse, og ser nærmere på, hvordan grøn omstilling og bæredygtighed får betydning for pantsætning af løsøre. Endelig behandles de internationale strømninger, der i stigende grad præger den danske udvikling på området. Målet er at give et overblik over de centrale problemstillinger og diskutere, hvordan dansk finansieringsret kan imødekomme fremtidens krav til pant i løsøre.
Udviklingen i dansk finansieringsret: Løsørets rolle i moderne pantsætning
Udviklingen i dansk finansieringsret har gennem de seneste årtier været præget af en betydelig modernisering, hvor løsørets rolle i pantsætning har fået øget opmærksomhed. Historisk set har fast ejendom og simple fordringer været de foretrukne pantobjekter i dansk ret, men i takt med erhvervslivets forandringer og virksomhedernes behov for fleksible finansieringsmuligheder, er løsøre – såsom varelager, maskiner og driftsmidler – blevet stadig vigtigere som sikkerhedsobjekt.
Lovgivningsmæssige initiativer som indførelsen af virksomhedspantordningen i 2006 markerede et væsentligt nybrud, idet det gav mulighed for at oprette pant i en samlet gruppe af aktiver, herunder løsøre, uden besiddelsesovergang.
Denne udvikling har styrket kreditgivningen, særligt til mindre og mellemstore virksomheder, idet de nu i højere grad kan udnytte deres driftsaktiver som sikkerhed for lån.
Samtidig har ændringer i markedsvilkår og teknologi affødt nye former for løsøre og øget kompleksiteten i pantsætningsprocessen, hvilket stiller større krav til både långivere og låntagere om at holde sig ajour med gældende regler og praksis. Overordnet set afspejler løsørets rolle i moderne dansk pantsætning et skifte mod mere dynamiske og virksomhedsnære finansieringsmodeller.
Digitalisering, registrering og nye former for aktiver
Digitaliseringen har de seneste år sat sit tydelige præg på finansieringsretten og har åbnet op for nye muligheder og udfordringer i relation til pant i løsøre. Den teknologiske udvikling har ikke blot forandret de aktiver, der kan pantsættes – eksempelvis digitale aktiver som software, domænenavne og kryptovaluta – men har også ændret måden, hvorpå sådanne aktiver identificeres og registreres.
Her finder du mere information om Ulrich Hejle
.
Hvor traditionel registrering af pant ofte har været knyttet til fysiske genstande og analoge registre, ser vi i dag en stigende anvendelse af digitale registre og blockchain-teknologi, som kan muliggøre mere gennemsigtige og effektive pantsætningsprocesser.
Samtidig rejser digitaliseringen en række retlige spørgsmål, såsom hvordan man sikrer rettighedshaverens prioritet og beskyttelse i forhold til tredjeparter, når aktiver kun eksisterer digitalt, og hvordan man praktisk eksekverer et digitalt pantsat aktiv ved misligholdelse.
Disse nye aktiver og den digitale registrering kræver derfor en løbende tilpasning af de finansieringsretlige rammer, så de kan rumme udviklingen og sikre et velfungerende, sikkert og tillidsvækkende pantsystem.
Særlige udfordringer ved pant i løsøre for små og mellemstore virksomheder
For små og mellemstore virksomheder (SMV’er) indebærer pantsætning af løsøre en række særlige udfordringer, som ofte ikke opleves i samme grad af større virksomheder. Først og fremmest kan det være vanskeligere for SMV’er at opnå tilstrækkelig finansiering med løsøre som sikkerhed, da kreditinstitutterne ofte anser denne type aktiver for mere risikofyldte og vanskelige at realisere ved en eventuel misligholdelse.
Mange SMV’er råder desuden over en bred og uensartet bestand af løsøre, fx maskiner, varelager og IT-udstyr, hvilket kan gøre både værdiansættelse og registrering mere kompliceret.
Den administrative byrde i forbindelse med korrekt registrering i fx tinglysningssystemet eller andre relevante registre kan være uforholdsmæssigt stor for en mindre virksomhed, der ikke har dedikerede juridiske eller administrative ressourcer.
Endelig kan manglende kendskab til de løbende ændringer i reguleringen af pant i løsøre betyde, at SMV’er utilsigtet risikerer ugyldige sikkerhedsstillelser eller ringere prioritet i forhold til andre kreditorer, hvilket kan få alvorlige konsekvenser i tilfælde af insolvens. Disse forhold gør det afgørende, at SMV’er søger rådgivning og er opmærksomme på den komplekse lovgivning, når de ønsker at stille løsøre til pant.
Konkurs, prioritetsstilling og kreditorbeskyttelse
Når en virksomhed går konkurs, aktualiseres spørgsmål om prioritetsstilling og kreditorbeskyttelse i forhold til pant i løsøre. Pant i løsøre giver som udgangspunkt panthaveren en særstilling, idet pantet udgør sikkerhed for panthaverens krav og dermed placerer denne foran simple kreditorer i konkursordenen.
Få mere viden om Advokat Ulrich Hejle her.
Prioritetsstillingen mellem flere panthavere afhænger typisk af tidspunktet for opnåelse af pantets gyldighed – ofte ved tinglysning eller besiddelse. Dette kan give anledning til udfordringer, særligt når der er tale om digitalt løsøre eller komplekse aktiver, hvor registrering og identifikation af pant kan være usikker.
Kreditorbeskyttelsen bygger på principper om offentlighed og notoritet, men den teknologiske udvikling har udfordret de traditionelle sikkerhedsventiler, hvilket i visse tilfælde kan svække de øvrige kreditorers mulighed for at orientere sig om eksisterende pantsætninger.
Samtidig har udviklingen ført til en øget brug af flydende og generalpant, hvilket kan udhule simple kreditorers dækning i konkursboet. Det er derfor centralt, at lovgivningen og praksis løbende tilpasses for at sikre en rimelig balance mellem panthaveres og øvrige kreditorers interesser i konkursbehandlingen.
Bæredygtighed, grøn omstilling og pant i fremtidens løsøre
Den grønne omstilling og kravene om øget bæredygtighed præger i stigende grad den måde, hvorpå virksomheder opererer og finansieres, og dette har også væsentlige konsekvenser for pantsætning af løsøre i dansk finansieringsret. Bæredygtighed er ikke længere blot et spørgsmål om etik, men et reelt forretningsvilkår med direkte betydning for både kreditgivere og låntagere.
Udviklingen ses blandt andet i, at banker og andre långivere i stigende grad efterspørger information om låntagernes miljømæssige og sociale forhold, når der ydes lån med pant i løsøre.
For virksomheder, der ønsker at stille løsøre som sikkerhed, kan det således få betydning, om aktiverne – eksempelvis maskiner, transportmidler eller varelager – lever op til visse grønne eller bæredygtige standarder.
Dette afspejler et bredere skifte i finanssektoren, hvor ESG-kriterier (Environmental, Social, Governance) får voksende betydning for kreditvurderingen og udformningen af finansielle produkter. Samtidig åbner udviklingen for nye former for aktiver, der kan pantsættes, såsom grøn teknologi, genanvendelige materialer eller energibesparende udstyr, hvilket stiller nye krav til både vurdering, værdiansættelse og registrering i tinglysningssystemet.
Den grønne omstilling kan således føre til, at visse typer løsøre får en højere pantsætningsværdi, mens andre – eksempelvis forældet eller miljøskadeligt udstyr – kan blive mindre attraktive som sikkerhed.
Endvidere kan der opstå nye juridiske problemstillinger, eksempelvis i forhold til håndtering af pant ved genbrug, opgradering eller udskiftning af grønne aktiver, samt i forhold til sikringsakten, hvis løsørets identitet eller værdi ændres som led i en bæredygtig proces. Samlet set indebærer den grønne omstilling, at pantsætning af løsøre ikke længere kan betragtes som en statisk disciplin, men må udvikle sig i takt med samfundets ændrede krav og muligheder – både retligt, økonomisk og teknologisk.
Internationale strømninger og påvirkning af dansk ret
Dansk finansieringsret og reglerne om pant i løsøre er i stigende grad påvirket af internationale strømninger, herunder EU-retten og udviklingen i andre europæiske lande. Harmoniseringstiltag inden for EU, eksempelvis gennem forslag til direktiver om insolvens og sikkerhedsstillelse, har sat fokus på behovet for at skabe mere ensartede og effektive regler på tværs af medlemsstaterne.
Dette har betydning for dansk ret, hvor der i de senere år er sket en bevægelse mod mere fleksible og moderne pantsætningsformer, inspireret af blandt andet engelsk ret og den amerikanske UCC-model, der tillader bredere og mere dynamisk pant.
Samtidig skærper internationale aktører og grænseoverskridende finansiering kravene til klarhed, transparens og digital registrering af rettigheder i løsøre.
Denne udvikling udfordrer traditionelle danske principper, for eksempel specialitetsgrundsætningen og kravet om individualisering af aktiver, og medfører, at lovgivere og domstole i højere grad må forholde sig til udenlandsk praksis og internationale standarder. På sigt kan dette føre til væsentlige ændringer i dansk ret, hvor både muligheder og risici ved harmonisering og international påvirkning vil skulle afvejes nøje.