Når en virksomhed går konkurs, opstår der ofte stor usikkerhed blandt både ansatte, leverandører, banker og ejere: Hvem får deres penge tilbage – og i hvilken rækkefølge? Konkurs betyder nemlig ikke, at alle får dækket deres krav fuldt ud. Tværtimod er der sjældent penge nok i konkursboet til at betale samtlige kreditorer, og derfor er det afgørende, hvordan de økonomiske midler fordeles.
Artiklens formål er at give dig et klart overblik over, hvordan udbetalingerne prioriteres, når en virksomhed ikke længere kan betale sin gæld. Vi gennemgår konkursprocessens faser og forklarer, hvad prioritetsrækkefølge betyder i praksis. Du bliver introduceret til begreber som sikrede og usikrede kreditorer, pant, lønmodtageres rettigheder og de særlige regler, der gælder for ejere og efterstillede krav. På den måde får du indblik i, hvem der står forrest – og bagerst – i køen, når konkursboets midler skal fordeles.
Overblik over konkursprocessen
Når en virksomhed går konkurs, sættes en omfattende og systematisk proces i gang, som har til formål at afvikle virksomhedens aktiver og fordele værdierne blandt kreditorerne efter gældende regler. Konkursprocessen indledes typisk ved, at en kreditor, virksomheden selv eller i visse tilfælde Skifteretten indgiver en konkursbegæring til Skifteretten.
Hvis Skifteretten vurderer, at virksomheden er insolvent – altså ikke er i stand til at betale sine forpligtelser, som de forfalder – afsiges der konkursdekret, og virksomheden overgår til behandling under konkurs.
En kurator, ofte en advokat med speciale i insolvensret, udpeges til at varetage konkursboets interesser og forestår herefter alt fra sikring og salg af aktiver til afvikling af løbende forretninger og afskedigelse af ansatte.
Kuratorens opgave er at skabe størst muligt provenu til fordeling blandt kreditorerne. I denne proces indkaldes alle kreditorer til at anmelde deres krav, og kurator udarbejder en fortegnelse over boets aktiver og passiver.
Når aktiverne er realiseret – det vil sige solgt eller på anden måde omsat til penge – udarbejdes en endelig opgørelse, og provenuet fordeles blandt kreditorerne efter den lovbestemte prioritetsrækkefølge.
Hele processen er reguleret af konkursloven og sker under løbende kontrol fra Skifteretten, hvilket skal sikre en retfærdig og gennemsigtig fordeling af midlerne. Konkursprocessen kan strække sig over alt fra nogle få måneder til flere år, afhængigt af boets kompleksitet og eventuelle tvister eller retssager undervejs. For mange involverede parter kan det være en uoverskuelig periode, og det er derfor vigtigt at have et godt overblik over selve processen og de rettigheder og muligheder, man har som kreditor eller anden involveret part.
Hvad betyder prioritetsrækkefølge?
Prioritetsrækkefølge betyder den rækkefølge, hvori forskellige kreditorer får udbetalt deres tilgodehavender, når et konkursbo skal deles mellem dem, der har penge til gode. Når et firma eller en person går konkurs, er der ofte ikke nok penge i boet til at dække alle krav fuldt ud.
- Her kan du læse mere om Ulrich Hejle
.
Derfor har lovgivningen fastsat en bestemt rækkefølge, så nogle kreditorer har fortrinsret frem for andre. Det vil sige, at eksempelvis kreditorer med pant i virksomhedens aktiver eller ansatte med lønkrav kan have krav på at få deres penge før andre, som kun har et almindeligt tilgodehavende.
Du kan læse meget mere om Advokat Ulrich Hejle her.
Formålet med prioritetsrækkefølgen er at skabe en retfærdig og gennemsigtig fordeling af midlerne, så det på forhånd er klart, hvem der står først i køen, når konkursboets værdier skal fordeles.
Sikrede kreditorer og pant i konkursboet
Sikrede kreditorer er dem, der har sikkerhed i form af pant i virksomhedens aktiver, eksempelvis bankerne med pant i ejendomme, maskiner eller varelager. Når et konkursbo bliver opgjort, står disse kreditorer forrest i køen til at få deres penge tilbage, fordi deres krav er dækket af de specifikke aktiver, de har pant i.
Det betyder, at hvis virksomheden for eksempel har optaget et lån med pant i en ejendom, vil provenuet fra salget af denne ejendom først og fremmest gå til at dække dette lån.
Først når de sikrede kreditorer har fået deres tilgodehavende (og eventuelle omkostninger forbundet med realiseringen af pantet er dækket), kan de resterende midler fordeles til de øvrige (usikrede) kreditorer. Sikrede kreditorers fortrinsstilling er således afgørende for, hvordan boets midler fordeles, og ofte betyder det, at de får hele eller størstedelen af deres krav dækket, mens usikrede kreditorer må nøjes med det, der er tilbage.
Lønmodtagere og Lønmodtagernes Garantifond
Når en virksomhed går konkurs, er lønmodtagernes krav på løn, feriepenge og andre arbejdsrelaterede ydelser blandt de krav, der står højt i prioriteringsrækkefølgen. Det betyder, at lønmodtagere ofte har bedre mulighed for at få deres tilgodehavender udbetalt end mange andre kreditorer.
Hvis konkursboet ikke har tilstrækkelige midler til at dække disse krav, træder Lønmodtagernes Garantifond (LG) til. Garantifonden sikrer, at ansatte får udbetalt deres manglende løn, feriepenge, pension m.m., selvom virksomheden ikke selv kan betale.
På den måde fungerer LG som et sikkerhedsnet for lønmodtagere i tilfælde af arbejdsgivers konkurs, og de krav, som fonden dækker, indtræder herefter i boet som krav på fondens vegne. Dermed får lønmodtagerne høj prioritet, og deres økonomiske tab minimeres i videst muligt omfang ved en konkurs.
Usikrede kreditorer og deres vilkår
Usikrede kreditorer er de kreditorer, som hverken har pant eller anden form for sikkerhed i virksomhedens aktiver. Det betyder, at de står længere nede i prioritetsrækkefølgen, når konkursboets midler skal fordeles. Usikrede kreditorer kan for eksempel være leverandører, underleverandører eller kunder, der har penge til gode, men som ikke har taget nogen form for sikkerhed.
Deres vilkår er typisk mindre gunstige end både sikrede kreditorers og lønmodtageres, da de først får udbetalt, når alle foranstillede krav er dækket.
I mange tilfælde kan usikrede kreditorer derfor risikere at få en meget lav dividende – og i værste fald slet ingenting – hvis der ikke er midler nok i boet. Det understreger vigtigheden af at overveje sikkerhedsstillelse eller andre former for risikominimering, når man handler med virksomheder.
Efterstillede krav og ejerens rolle
Efterstillede krav udgør den laveste prioritet i konkursboets rækkefølge, hvilket betyder, at de først bliver betalt, når alle andre krav er opfyldt – og ofte er der slet ikke midler tilbage til dem. Typiske efterstillede krav kan være lån eller tilgodehavender fra virksomhedens ejere, ledelse eller deres nærtstående, der har ydet kapital til selskabet uden at opnå sikkerhed i pant eller lignende.
Ejerens rolle i konkursen er derfor ofte præget af, at egne tilgodehavender står bagerst i køen og som regel går tabt, når konkursboet opgøres.
Ejerne har altså et incitament til at sikre virksomhedens solvens og likviditet under drift, da de i en konkurs sjældent får dækket deres egne krav. Samtidig har lovgivningen til formål at forhindre, at ejere kan omgå de almindelige kreditorers fortrinsstilling ved at låne penge til eget selskab på mere fordelagtige vilkår.
Udbetaling – hvad sker der, når pengene slipper op?
Når et konkursbo bliver gjort op, og der skal ske udbetaling til kreditorerne, sker det efter den fastlagte prioritetsrækkefølge. Men ofte er der ikke nok midler i boet til at dække alle krav fuldt ud. Når pengene slipper op, stopper udbetalingen der, hvor boets midler rækker til.
De kreditorer, der er længere nede i rækkefølgen, må ofte se langt efter deres penge, da de simpelthen ikke får noget udbetalt. I praksis betyder det, at de bedst sikrede kreditorer – typisk dem med pant eller anden sikkerhed – får dækket deres krav først, mens usikrede kreditorer og især ejerens eller efterstillede krav ofte ikke får noget.
Konkursboets kurator laver en endelig opgørelse og fordeler de tilgængelige midler, og herefter afsluttes konkursen. For mange kreditorer kan det derfor ende med et tab, hvis de ikke står højt nok i prioritetskøen eller har tilstrækkelig sikkerhed.