Når en virksomhed står over for alvorlige økonomiske vanskeligheder, kan insolvens blive en realitet. I sådanne situationer er adgangen til kapital ofte afgørende for, om virksomheden kan overleve eller må lade sig afvikle. Her kommer refinansiering ind som et væsentligt redskab, der kan give virksomheden nyt liv – men processen er kompleks og forbundet med både muligheder og betydelige barrierer.
Refinansiering ved insolvens er et område, hvor økonomiske, juridiske og strategiske hensyn smelter sammen. Det kræver ofte nytænkning fra virksomheder, kreditorer og långivere, og der opstår mange spørgsmål undervejs: Hvilke muligheder findes der, når traditionelle banker vender tommelfingeren nedad? Hvilke juridiske rammer gælder, og hvordan balanceres risiko og potentiale for alle involverede parter?
I denne artikel dykker vi ned i refinansieringens rolle, når virksomheden er insolvent. Vi ser nærmere på de bagvedliggende årsager til insolvens, de eksisterende og nye muligheder for at skaffe kapital, og de barrierer, der skal overvindes. Samtidig belyser vi de juridiske rammer samt aktuelle og fremtidige trends inden for området. Målet er at skabe overblik og give inspiration til både virksomheder og rådgivere, der står over for denne vanskelige, men ofte nødvendige proces.
Hvad betyder refinansiering ved insolvens?
Refinansiering ved insolvens betyder, at en virksomhed, som ikke længere kan opfylde sine økonomiske forpligtelser eller er tæt på konkurs, forsøger at skaffe ny finansiering eller omlægge sin eksisterende gæld for at forbedre sin likviditetssituation.
I denne sammenhæng handler refinansiering typisk om at forhandle nye lånebetingelser, indgå aftaler med kreditorer om afdragsordninger eller at finde investorer, der kan tilføre frisk kapital.
Målet er at give virksomheden et økonomisk pusterum og mulighed for at restrukturere driften, så den kan overleve på længere sigt. Refinansiering under insolvens adskiller sig fra almindelig refinansiering ved, at processen ofte foregår under pres og kan involvere juridiske procedurer og forhandlinger, der tager højde for både virksomhedens og kreditorernes interesser.
De typiske grunde til insolvens og behovet for refinansiering
Insolvens opstår typisk, når en virksomhed ikke længere er i stand til at opfylde sine betalingsforpligtelser i takt med, at de forfalder, eller når passiverne overstiger aktiverne. Årsagerne til insolvens kan variere, men de mest almindelige grunde omfatter faldende omsætning, tab af væsentlige kunder, uforudsete udgifter, dårlig likviditetsstyring eller fejlslagne investeringer.
Eksterne faktorer som konjunkturudsving, øget konkurrence eller ændrede reguleringskrav kan også presse virksomheder ud i økonomiske vanskeligheder.
Når likviditeten tørrer ud, og kreditorerne begynder at stille krav, opstår der et akut behov for at finde nye finansielle løsninger. Refinansiering bliver derfor ofte en nødvendighed for at sikre virksomhedens fortsatte drift, genetablere tilliden blandt samarbejdspartnere og skabe et økonomisk fundament for en potentiel genopretning. Uden adgang til ny kapital risikerer virksomheden at måtte indstille driften eller gå konkurs.
Traditionelle og alternative muligheder for refinansiering
Når en virksomhed står over for insolvens og har behov for refinansiering, findes der både traditionelle og alternative muligheder, som hver især rummer fordele og udfordringer. Traditionel refinansiering involverer typisk genforhandling af eksisterende lån med nuværende banker eller finansielle institutioner.
Her kan løsningen være forlængelse af lånets løbetid, midlertidig afdragsfrihed eller ændrede rentevilkår, hvilket kan skabe luft i økonomien og give virksomheden tid til at finde fodfæste.
Traditionelle banker stiller dog ofte skærpede krav til sikkerhedsstillelse og dokumentation, især når virksomheden er i økonomisk krise, hvilket kan begrænse adgangen til denne type finansiering. Derfor er mange insolvente virksomheder nødt til at kigge mod alternative muligheder.
Her finder du mere information om Ulrich Hejle
.
Alternative muligheder for refinansiering spænder bredt og kan omfatte alt fra private investorer og venturekapital til crowdfunding eller peer-to-peer-lån. Nogle virksomheder vælger at indgå aftaler med kapitalfonde, som kan være villige til at løbe en højere risiko mod en større ejerandel eller indflydelse på ledelsen.
Andre alternativer kan være konvertible lån, hvor långiveren får mulighed for at omdanne gælden til aktier i virksomheden, eller factoring, hvor fremtidige tilgodehavender sælges for at skaffe likviditet her og nu.
Endelig kan samarbejde med leverandører eller kunder om forlængede betalingsfrister eller forudbetalinger også fungere som en form for indirekte refinansiering. Disse alternative løsninger kan være mindre afhængige af virksomhedens aktuelle økonomiske situation og mere fleksible, men de indebærer ofte højere omkostninger, tab af kontrol eller øget indblanding udefra. Valget mellem traditionelle og alternative muligheder afhænger derfor både af virksomhedens specifikke situation, långivernes risikovillighed og de juridiske rammer, der gælder for insolvente virksomheder i Danmark.
Juridiske rammer og krav ved refinansiering under insolvens
Ved refinansiering under insolvens stilles der en række juridiske krav og rammer, som både virksomheden og potentielle långivere skal navigere indenfor. I Danmark reguleres insolvens primært af konkursloven, der fastlægger, hvordan insolvente virksomheder må agere, herunder begrænsninger på dispositioner, der kan skade kreditorernes interesser.
Her finder du mere information om Advokat Ulrich Hejle.
Ved konkurs eller rekonstruktion skal refinansieringen for eksempel godkendes af kurator eller rekonstruktør og ofte også af skifteretten, hvis den har betydning for boets værdier.
Der gælder desuden regler om ligebehandling af kreditorer, så ingen enkeltstående kreditor må stilles urimeligt bedre end andre gennem refinansieringen. Potentielle långivere skal derfor være opmærksomme på risikoen for, at aftaler om sikkerheder eller tilbagebetaling kan omstødes, hvis de strider mod konkurslovens bestemmelser, eksempelvis reglerne om omstødelse af visse dispositioner foretaget kort før insolvensen.
Endelig stilles der krav om åbenhed og dokumentation, så alle relevante oplysninger om virksomhedens økonomiske situation og vilkårene for refinansieringen bliver fremlagt og godkendt i det relevante insolvensforum. Dette sikrer en balanceret proces, hvor både virksomhedens fortsatte drift og kreditorernes interesser varetages inden for lovens rammer.
Barrierer og udfordringer for både virksomheder og långivere
Refinansiering i en insolvenssituation er forbundet med en række betydelige barrierer og udfordringer for både virksomheder og långivere. For virksomhederne kan det være vanskeligt at overbevise potentielle långivere om levedygtigheden af deres forretningsmodel, når økonomien allerede er presset, og fremtidsudsigterne usikre.
Mange långivere er tilbageholdende med at yde lån til insolvente virksomheder på grund af den forhøjede risiko for tab og de komplekse juridiske forhold, der gør sig gældende i sådanne sager.
Ofte kræves omfattende dokumentation, restruktureringsplaner og sikkerheder, som insolvente virksomheder netop mangler adgang til.
Samtidig kan eksisterende långivere have pant eller andre rettigheder, der gør det vanskeligt for nye investorer at komme til. For långivere er det også en udfordring at vurdere, om en refinansiering reelt kan vende virksomhedens situation, eller om yderligere kredit blot forlænger en uundgåelig konkurs. Denne usikkerhed kan føre til højere renter, strengere vilkår eller direkte afslag på refinansiering, hvilket i sidste ende begrænser mulighederne for virksomheder i krise.
Kreative løsninger og nye trends inden for refinansiering
I takt med at finansielle markeder og virksomheders behov udvikler sig, ser vi en række kreative løsninger og nye trends inden for refinansiering ved insolvens. Særligt fremtrædende er øget brug af alternative investorer som private equity-fonde og specialiserede gældsfonde, der ofte er mere risikovillige end traditionelle banker.
Derudover vinder såkaldte “debt-for-equity swaps” indpas, hvor kreditorer accepterer at omdanne deres tilgodehavender til ejerandele i virksomheden, hvilket kan give virksomheden tiltrængt likviditet og samtidig fastholde fremtidig værdiskabelse. Digitale platforme, der matcher nødlidende virksomheder med investorer, er også på vej frem og gør refinansieringsprocessen hurtigere og mere transparent.
Endelig ses en tendens til mere skræddersyede løsninger, hvor refinansiering kombineres med omstruktureringsplaner, ESG-krav eller “rescue financing”, der tager højde for både økonomiske og bæredygtighedsmæssige hensyn. Disse innovative tilgange giver nye muligheder for insolvente virksomheder, men stiller samtidig krav til rådgivere, långivere og ledelse om at tænke mere fleksibelt og helhedsorienteret.
Fremtidsperspektiver for refinansiering af insolvente virksomheder
Fremtiden for refinansiering af insolvente virksomheder tegner sig som et område i hastig udvikling, hvor både lovgivning, finansielle produkter og markedsaktører er under forandring. Digitalisering og øget adgang til data kan i stigende grad muliggøre mere præcis kreditvurdering og skræddersyede finansieringsløsninger, hvilket potentielt kan gøre det lettere for insolvente virksomheder at tiltrække ny kapital.
Samtidig arbejder lovgivere i både Danmark og EU på at skabe mere fleksible rammer, der skal gøre det nemmere at gennemføre rekonstruktioner og undgå unødige konkurser.
Dette kan betyde flere muligheder for tidlig indgriben og større incitament for långivere til at engagere sig i refinansiering af nødlidende virksomheder. På længere sigt kan nye aktører som fintech-virksomheder og alternative investorer få en større rolle, hvor innovative finansieringsmodeller og brug af kunstig intelligens kan være med til at identificere bæredygtige forretningsmodeller blandt insolvente virksomheder.
Samlet peger udviklingen på, at refinansiering ved insolvens i fremtiden vil blive præget af større fleksibilitet, hurtigere processer og mere individualiserede løsninger – dog med nye risici og behov for regulering, som både virksomheder og långivere skal være opmærksomme på.