Når virksomheder og privatpersoner indgår aftaler om køb, salg eller pantsætning af værdier, er det afgørende at sikre, at rettighederne bliver anerkendt og respekteret – også af tredjemand. I den forbindelse spiller sikringsakter en helt central rolle. Sikringsakter er nemlig de handlinger og formaliteter, der skal til, for at en rettighed får den ønskede beskyttelse i forhold til omverdenen. Men hvad indebærer det egentlig, og hvornår er sikkerheden god nok?
I praksis opstår der ofte usikkerhed om, hvordan og hvornår en sikringsakt er korrekt gennemført, og hvad konsekvenserne er, hvis procedurerne ikke følges til punkt og prikke. Kombinationen af komplicerede regler og kommercielle hensyn kan gøre det vanskeligt at navigere sikkert igennem processen – både for rådgivere og for parter i aftalen.
Denne artikel dykker ned i, hvad sikringsakter er, og hvorfor de har så stor betydning i både juridisk og kommerciel sammenhæng. Vi ser nærmere på de typiske faldgruber, giver bud på, hvordan man vurderer, om sikkerheden er tilstrækkelig, og kigger frem mod, hvordan digitalisering og nye teknologier kan ændre måden, vi arbejder med sikringsakter på. Dermed får du som læser et solidt grundlag til at forstå og håndtere sikringsakter i praksis – og til at sikre, at sikkerheden rent faktisk er god nok.
Hvad er sikringsakter, og hvorfor er de vigtige?
Sikringsakter er de handlinger, der skal foretages for at sikre, at en aftale om overdragelse eller pantsætning af rettigheder – typisk over fast ejendom, løsøre eller immaterielle rettigheder – får gyldighed over for tredjemand. Med andre ord er det de formelle skridt, såsom tinglysning, registrering eller overgivelse, der markerer, at en rettighedsskifte ikke blot gælder mellem aftaleparterne, men også kan gøres gældende over for omverdenen.
Sikringsakter er afgørende, fordi de beskytter mod, at andre kan få rettigheder til samme aktiv, og fordi de minimerer risikoen for tvister og økonomiske tab.
Uden korrekt gennemførte sikringsakter kan en ellers gyldig aftale være uden virkning, hvis f.eks. en kreditor eller en køber i god tro kommer først med sin sikringsakt. Dermed er sikringsakter et centralt element i både juridisk tryghed og den kommercielle virkelighed, hvor tillid til aftaler og rettigheders beskyttelse er fundamentet for trygge handler og investeringer.
Typiske faldgruber og misforståelser i praksis
I praksis opstår der ofte en række faldgruber og misforståelser i forbindelse med sikringsakter, som kan få alvorlige konsekvenser for både långivere og aftaleparter. En af de mest udbredte fejl er antagelsen om, at en aftale om sikkerhed i sig selv er tilstrækkelig, uden at de nødvendige sikringsakter faktisk gennemføres rettidigt og korrekt.
Det ses for eksempel, at tinglysning forsømmes eller udføres på et forkert grundlag, hvilket kan betyde, at sikkerheden ikke opnår den ønskede retsvirkning over for tredjemand. En anden typisk misforståelse er manglende opmærksomhed på, at forskellige typer aktiver kræver forskellige former for sikringsakter – det, der gælder for fast ejendom, gælder ikke nødvendigvis for løsøre eller immaterielle rettigheder.
Endelig undervurderes betydningen af at dokumentere og efterprøve, at alle formkrav er opfyldt, hvilket kan føre til, at sikkerheder tilsidesættes i en konkurssituation. Disse faldgruber understreger nødvendigheden af grundig forberedelse og løbende opfølgning i arbejdet med sikringsakter.
Her kan du læse mere om Advokat Ulrich Hejle
.
Vurdering af tilstrækkelig sikkerhed: Juridiske og kommercielle hensyn
Når man skal vurdere, om en sikringsakt giver tilstrækkelig sikkerhed, er det afgørende at balancere både juridiske og kommercielle hensyn. Juridisk set handler det om, hvorvidt sikringsakten opfylder de formelle krav, som følger af lovgivningen og retspraksis, herunder korrekt registrering, underretning eller besiddelse, afhængigt af aktivtypens karakter.
Det er essentielt at sikre, at alle nødvendige skridt er taget rettidigt, så rettigheden får den tilsigtede beskyttelse over for tredjemand, eksempelvis ved konkurser eller udlæg.
Kommercielt må parterne samtidig vurdere, hvor stor risikoen for retsfortabelse eller omstødelse er i den konkrete situation, og hvilke konsekvenser det kan have for forretningen.
I praksis kan det derfor være nødvendigt at gå videre end minimumskravene i lovgivningen for at imødekomme forretningsmæssige behov og sikre den ønskede tryghed i forholdet mellem långiver og låntager. En helhedsorienteret vurdering kræver derfor både indblik i de aktuelle regler og en fornemmelse for de kommercielle realiteter, der gør sig gældende i den konkrete aftale.
Fremtidens sikringsakter: Digitalisering og nye muligheder
Digitaliseringen har i de senere år sat sit præg på stort set alle aspekter af juridisk praksis, og sikringsakter er ingen undtagelse. Hvor man tidligere var afhængig af fysiske dokumenter, underskrifter og manuel tinglysning, åbner nye digitale løsninger op for både effektivisering og øget sikkerhed.
Moderne tinglysningssystemer, brug af digitale signaturer og blockchain-teknologi muliggør hurtigere og mere pålidelige registreringer, hvor risikoen for fejl og svig mindskes.
Få mere info om Ulrich Hejle her.
Samtidig skaber digitaliseringen et mere transparent og tilgængeligt system, hvor parter, rådgivere og myndigheder kan følge med i realtid.
På længere sigt kan nye teknologier også gøre det muligt at automatisere visse sikringsakter gennem såkaldte smart contracts, hvor opfyldelsen af juridiske betingelser automatisk udløser registrering eller overdragelse. Udviklingen stiller dog også nye krav til både systemernes robusthed og brugernes digitale kompetencer, og det er derfor afgørende, at man som aktør på området holder sig opdateret på både muligheder og risici ved de digitale sikringsakter.